Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016 - 1109
Den 15. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 25. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 420 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 420 (alm. del)
” Hvilke konsekvenser vil det få for konsortiet bag projektet, når Miljøstyrelsen
(miljøtilladelse j. nr. 1270-01449) og NaturErhvervstyrelsen (placeringstilladelse
j. nr. 13-7472-0000232) tilladelser er opnået under forudsætning af at vil
undersøge fiskenes reaktioner i det nedsænkbare net i forhold til det fastliggende
net ikke er blevet gennemført?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen.
NaturErhvervstyrelsen er myndighed for placeringstilladelsen og Grønt
Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Miljøstyrelsen er myndighed for
miljøgodkendelsen.
Miljøstyrelsen har oplyst, at de er bekendt med, at et af formålene med projektet
var at teste en nyudviklet, nedsænkbar opdrætsring. Der er dog ikke i
miljøgodkendelsen stillet vilkår om at en sådan opdrætsring skal benyttes, ligesom
det ikke er et krav, at der skal benyttes 2 opdrætsringe. Miljøgodkendelsen er
således ikke opnået under forudsætning af, at der skulle anvendes en nedsænkbar
opdrætsring.
I forhold til placeringstilladelsen er der ingen konsekvenser, da der i
placeringstilladelsen ikke indgår vilkår vedrørende fisks reaktioner i forskellige
net.
Ved NaturErhvervstyrelsens vurdering af GUDP slutrapporter indgår det, hvorvidt
tilsagnsbetingelserne er opfyldt og aktiviteten gennemført i overensstemmelse
med tilsagnet. Der kan blive tale om tilbagebetaling af tilskud, hvis det ikke er
tilfældet.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk