Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1601253_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016 – 1086
Den 22. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 25. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 418 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 418 (alm. del)
I svar på MOF alm. del - spørgsmål 218 fremfører ministeren, at danske
landmænd på flere punkter er blandt de mest klimaeffektive i verden. Ministeren
bedes oversende dokumentation for den påstand.
Svar
Jeg har modtaget følgende bidrag fra NaturErhvervstyrelsen, som jeg henholder
mig til.
”NaturErhvervstyrelsen har fra Aarhus Universitet fået oplyst, at der ikke findes
direkte sammenlignelige studier for hele verden, men at det er universitetets
vurdering, at langt de fleste lande uden for Europa har en højere udledning af
drivhusgasser fra landbrugsproduktionen end Danmark målt per produceret
enhed.
Videnskabelige opgørelser for Europa, bl.a. J.P. Lesschen et al. , viser, at Danmark
er blandt de mest klimaeffektive lande i Europa, målt per produceret enhed, bl.a.
fordelt på nedenstående sektorer.
1. Danmark er nummer ét mht. mælkeproduktion.
2. Danmark er nummer to når det gælder oksekødproduktion.
3. Danmark er nummer syv mht. svineproduktion.
Danmarks placering skal ses i den sammenhæng, at mælkeproduktion og
oksekødproduktion til sammen udgør mere end 70 pct. af den samlede
klimagasudledning fra landbrugssektoren i Europa. I Danmark står disse to
sektorer for over 75 pct. af den samlede udledning i landbrugssektoren. Herefter
kommer svineproduktionen, som udleder 16 pct. af den samlede udledning fra
landbrugsproduktionen i Europa.”
Eva Kjer Hansen
1
1
/
Louise Piester
J.P. Lesschen, M. van den Berg, H.J. Westhoek, H.P. Witzke, O. Oenema, 2011. Greenhouse gas emission profiles of
European livestock sectors,
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0377840111001775
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm. om oversendelse af dokumentation for påstanden om at danske landmænd på flere punkter er blandt de mest klimaeffektive i verden, til miljø- og fødevareministeren
2