MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/1-16 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller om bemærkninger til miljø- og fødevareministerens svar på spm. vedr. vindmøller, jf. MOF alm. del - bilag 226, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr.

Den 15. februar 2016

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 22. januar 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 416 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 416 (alm. del)

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20/1-16 fra Landsforeningen

Naboer til Kæmpevindmøller om bemærkninger til ministerens svar på spm.

vedr. vindmøller, jf. MOF alm. del - bilag 226.

Svar

Det er korrekt, at der er store vindmøller, der opnår deres angivne effekt ved

vindhastigheder omkring 12-15 m/s. Dette gælder dog for vindhastigheder i

vindmøllens navhøjde, som for store vindmøller kan være omkring 100 m eller

mere.

En vindhastighed på 12 m/s i 100 m højde svarer til en vindhastighed på ca.

8,4 m/s i 10 m højde. Det er vindhastigheden i møllens navhøjde, der har

betydning for den udsendte støj og for den producerede elektriske effekt, men det

er almindelig praksis, at både støj og effekt angives med reference til

vindhastigheden i 10 m højde. Når vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser således

er anført som støjgrænser ved 6 og 8 m/s, betyder det mere præcist, at

støjgrænserne gælder for vindhastigheder i vindmøllens navhøjde, der svarer til

vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde.

Miljøstyrelsen fik i 2013 foretaget en analyse af tilgængelige støjdata for nyere,

store vindmøller ved andre vindhastigheder end de, der svarer til 6 og 8 m/s i 10 m

højde. I 2015 har Miljøstyrelsen fået foretaget en udvidet analyse af tilgængelige

støjdata med henblik på dels at medtage et større datagrundlag, og dels inkludere

data for lavfrekvent støj. Datamaterialet stammer fra kontrolmålinger af

vindmøller, hvor der på grund af skiftende vindhastigheder har været mulighed for

også at foretage støjmålinger ved andre vindhastigheder end de, der svarer til 6 og

8 m/s i 10 m højde. Målingerne omfatter 143 målinger på 102 forskellige

vindmøller fra perioden 2010 til 2015.

Både for vindmøller i standardindstilling og for støjreducerede vindmøller viser

analysen af målingerne generelt, at den udsendte støj ved højere vindhastigheder

end svarende til 8 m/s i 10 m højde ikke er væsentligt højere end ved

vindhastigheder, der svarer til 8 m/s i 10 m højde. Ved vindhastigheder lavere end

svarende til 6 m/s i 10 m højde ses generelt lavere støjudsendelse end ved

vindhastigheder, der svarer til 6 m/s i 10 m højde.

Den udvidede analyse kan således ikke bekræfte, at støjreducerede vindmøller

giver anledning til væsentligt større støjudsendelse ved andre vindhastigheder end

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •

Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/1-16 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller om bemærkninger til miljø- og fødevareministerens svar på spm. vedr. vindmøller, jf. MOF alm. del - bilag 226, til miljø- og fødevareministeren

svarende til 6 og 8 m/s i 10 m højde, ligesom det er tilfældet for vindmøller i

standardindstilling. Den udvidede analyse forventes at være tilgængelig på

Miljøstyrelsens hjemmeside ultimo februar.

Jeg har anmodet Miljøstyrelsen om at gennemføre støjmålinger hos en række

naboer til vindmøller forskellige steder i landet. Det er hensigten, at disse målinger

også skal omfatte målinger ved andre vindhastigheder end de, der svarer til 6 og

8 m/s i 10 m højde.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens tilsynsbestemmelser, at kommunen i

forbindelse med sit tilsyn har mulighed for at anmode om de oplysninger fra

vindmølleejeren, som kommunen finder nødvendige for at kunne vurdere

støjforureningen fra vindmøllen. For vindmøller med mulighed for forskellige

støjindstillinger kan vindmøllens aktuelle indstilling konstateres ved servicebesøg,

og denne konstatering indgår i servicerapporten for vindmøllen. Servicerapporten

tilsendes ejeren, som således har mulighed for at fremlægge dokumentation for

vindmøllens støjindstilling i form af den seneste servicerapport.

Hvis der opstår tvivl om vindmøllens støjindstilling efter et servicebesøg, kan

kommunen fra ejeren udbede sig dokumentation for, at vindmøllens indstilling

ikke har været ændret i perioden siden seneste servicebesøg. Dokumentationen

baseres på oplysninger fra vindmøllens dataopsamlingssystem, som vindmøllens

ejer vil kunne rekvirere fra servicefirmaet eller fra vindmøllens fabrikant. Blandt

de oplysninger, som vindmøllens dataopsamlingssystem genererer, kan der dog

være forretningsfølsomme oplysninger om vindmøllerne, som kommunen derfor

ikke kan offentliggøre.

Naboforeningen oplyser i deres henvendelse, at målefirmaet i forbindelse med

Holbæk Kommunes projekt om måling af støj hos naboer til vindmøller har afvist

at foretage målinger på 1. sal i husene. Dette må bero på en misforståelse.

Miljøstyrelsen, som har givet tilsagn om medfinansiering af målingerne, har

oplyst, at det af projektbeskrivelsen fremgår, at målingerne skal omfatte målinger

både i stueetage og på 1. sal.

I forhold til mit svar på MOF alm del - spm 153 om vindmøllenaboers egne

målinger, kan jeg tilføje, at jeg ikke betvivler, at sådanne målinger kan være udtryk

for et støjniveau, der faktisk har været til stede, der hvor målingerne er foretaget.

Jeg betvivler heller ikke, at det ved sådanne målinger kan være muligt at genfinde

et eventuelt toneindhold i støjen, som tidligere i givet fald har været identificeret

ved støjmålinger tæt på de pågældende vindmøller. Dette ændrer imidlertid ikke

ved, at måleresultater, der ikke korrigeres for baggrundsstøjens indflydelse, vil

være et udtryk for den samlede støj, der er til stede, dvs. vindmøllestøj plus

baggrundsstøj, og ikke vindmøllestøjen alene.

Problemet med toneindhold i støj er helt generelt, at geneoplevelsen øges, hvis der

er tydeligt hørbare toner i støjen, men at energiindholdet i tonerne på trods heraf

oftest er så lavt, at det ikke bidrager væsentligt til den samlede lydenergi og

dermed til det samlede målte støjniveau. At der kan konstateres et toneindhold i

støjen, der kan stamme fra vindmøllerne, kan således ikke i sig selv tages som

udtryk for, at det er vindmøllerne, der er årsag til det samlede støjniveau, der er

målt. Hvis der - i forhold til fastlagte kriterier - konstateres et tydeligt indhold af

toner i støjen hos en nabo, er det i reglerne fastlagt, at der til et måle- eller

beregningsresultat efter korrektion for baggrundsstøj skal tillægges et genetillæg

på 5 dB, før resultatet sammenlignes med de gældende støjgrænser.

I forhold til yderligere spørgsmål om eventuelle helbredseffekter af støj fra

vindmøller henviser jeg til sundheds- og ældreministeren.

I forhold til spørgsmål om ekspropriation henviser jeg til erhvervs- og

vækstministeren.

I forhold til spørgsmål om værditabsordningen henviser jeg til energi-, forsynings-

og klimaministeren.

Eva Kjer Hansen

Claus Torp