Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 15. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 22. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 416 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 416 (alm. del)
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20/1-16 fra Landsforeningen
Naboer til Kæmpevindmøller om bemærkninger til ministerens svar på spm.
vedr. vindmøller, jf. MOF alm. del - bilag 226.
Svar
Det er korrekt, at der er store vindmøller, der opnår deres angivne effekt ved
vindhastigheder omkring 12-15 m/s. Dette gælder dog for vindhastigheder i
vindmøllens navhøjde, som for store vindmøller kan være omkring 100 m eller
mere.
En vindhastighed på 12 m/s i 100 m højde svarer til en vindhastighed på ca.
8,4 m/s i 10 m højde. Det er vindhastigheden i møllens navhøjde, der har
betydning for den udsendte støj og for den producerede elektriske effekt, men det
er almindelig praksis, at både støj og effekt angives med reference til
vindhastigheden i 10 m højde. Når vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser således
er anført som støjgrænser ved 6 og 8 m/s, betyder det mere præcist, at
støjgrænserne gælder for vindhastigheder i vindmøllens navhøjde, der svarer til
vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde.
Miljøstyrelsen fik i 2013 foretaget en analyse af tilgængelige støjdata for nyere,
store vindmøller ved andre vindhastigheder end de, der svarer til 6 og 8 m/s i 10 m
højde. I 2015 har Miljøstyrelsen fået foretaget en udvidet analyse af tilgængelige
støjdata med henblik på dels at medtage et større datagrundlag, og dels inkludere
data for lavfrekvent støj. Datamaterialet stammer fra kontrolmålinger af
vindmøller, hvor der på grund af skiftende vindhastigheder har været mulighed for
også at foretage støjmålinger ved andre vindhastigheder end de, der svarer til 6 og
8 m/s i 10 m højde. Målingerne omfatter 143 målinger på 102 forskellige
vindmøller fra perioden 2010 til 2015.
Både for vindmøller i standardindstilling og for støjreducerede vindmøller viser
analysen af målingerne generelt, at den udsendte støj ved højere vindhastigheder
end svarende til 8 m/s i 10 m højde ikke er væsentligt højere end ved
vindhastigheder, der svarer til 8 m/s i 10 m højde. Ved vindhastigheder lavere end
svarende til 6 m/s i 10 m højde ses generelt lavere støjudsendelse end ved
vindhastigheder, der svarer til 6 m/s i 10 m højde.
Den udvidede analyse kan således ikke bekræfte, at støjreducerede vindmøller
giver anledning til væsentligt større støjudsendelse ved andre vindhastigheder end
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk