MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om Rigsrevisionen kritik af Fødevareministeriets håndtering og indsats mod husdyr-MRSA den 13/1-16, jf. MOF alm. del - samrådsspm. Y, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Veterinærkontoret/KASRAS

/SEBR

J.nr. 2015 - 10389

Samråd i Folketingets Miljø – og

Fødevareudvalg, onsdag den 13. januar

2016.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse

af MOF alm. del samrådsspørgsmål Y

stillet af Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg.

(det talte ord gælder)

Spørgsmål Y:

”Ministeren bedes redegøre for den

omfattende kritik, som Rigsrevisionen har rejst

af Fødevareministeriets håndtering og indsats

mod husdyr-MRSA samt redegøre for, hvilke

initiativer ministeren har og vil iværksætte for

at rette op på de kritikpunkter Rigsrevisionen

har rejst af Fødevareministeriets håndtering af

husdyr-MRSA. Endvidere bedes ministeren

redegøre for, hvornår husdyr-MRSA forventes

at være under kontrol, således der ikke længere

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om Rigsrevisionen kritik af Fødevareministeriets håndtering og indsats mod husdyr-MRSA den 13/1-16, jf. MOF alm. del - samrådsspm. Y, til miljø- og fødevareministeren

hvert år konstateres en stigning i antal

smittede mennesker.”

Svar:

Indledning

Tak for muligheden for at få en drøftelse af

MRSA-indsatsen i dag. Jeg skal starte med at

sige, at jeg er meget uenig med spørgeren

Maria Reumert Gjerding, omkring kritikken af

Fødevareministeriet sådan som det bliver

fremført af ordføreren i dag. Jeg synes, det at

tale om, at ministeriet har svigtet er urimeligt

overfor ministeriet og ministeriets

medarbejdere, som tværtimod har søgt at

handle på den viden der var tilgængelig, og

forsøgt at finde ud af, hvad er det for en

indsats der skal til.

Nu er det jo ikke sådan, at jeg absolut har et

behov for at tage mine forgængere i forsvar,

slet ikke. Men at tale om alvorlig inkompetence

i ministeriet, det synes jeg simpelthen er en

urimelig anklage, og som slet ikke står mål

med den kritik, der er fremført fra

Rigsrevisionens side. Men lad mig besvare

samrådsspørgsmålet.

Rigsrevisionen har sat særlig fokus på husdyr-

MRSA, som er en reel udfordring for alle lande

med stor og intensiv svineproduktion. Jeg vil i

øvrigt godt understrege i forhold til

spørgsmålet, at vi taler om husdyr-MRSA. For

det er rigtigt, at forekomsten i høj grad er hos

svin i Danmark, men i andre lande er det

bestemt også andre dyr, der har husdyr-MRSA.

Når det drejer sig om ministeriets indsats mod

husdyr-MRSA peger Rigsrevisionens rapport

på nogle områder, hvor Rigsrevisionen er

tilfreds med ministeriets indsats og andre

områder, hvor ministeriets indsats ikke har

været tilfredsstillende.

Rigsrevisionens kritikpunkter

Rigsrevisionen har to hovedkritikpunkter. Det

ene går på, at Fødevareministeriets indsats

overfor husdyr-MRSA efter Rigsrevisionens

vurdering ikke har været prioriteret og

gennemført under hensyntagen til en

helhedsorienteret vurdering af de

samfundsøkonomiske konsekvenser. Den

anden hovedkritik går på, at ministeriet

gennem årene siden 2010 ikke har haft

tilstrækkelig styring på de

forskningsaktiviteter, som skulle danne

grundlag for en politisk håndtering af husdyr-

MRSA.

Udover de 2 hovedkritikpunkter har

Rigsrevisionen også rejst kritik af

Fødevarestyrelsens journaliseringspraksis. Det

har Fødevarestyrelsen taget hånd om med øget

ledelsesmæssigt fokus på korrekt

journalisering og opfølgning på

journaliseringspraksis.

1. Samfundsøkonomisk

konsekvensvurdering

Jeg enig med Rigsrevisionen i anbefalingen

om, at Miljø- og Fødevareministeriet i

samarbejde med Sundhedsministeriet løbende

skal vurdere behovet for analyser af

samfundsøkonomiske konsekvenser ved

fremtidige resistensudfordringer.

Derfor vil vi fortsat koordinere indsatsen mod

antibiotikaresistens, herunder husdyr-MRSA,

tæt med Sundhedsministeriet og med andre

relevante aktører ud fra et One Health princip,

hvor vi i relevant omfang inddrager

veterinærfaglige, sundhedsfaglige,

miljømæssige og samfundsøkonomiske

vurderinger.

I forhold til den fremadrettede prioritering af

Miljø- og Fødevareministeriets indsats mod

husdyr-MRSA og øvrige resistensudfordringer

vil vi fortsat tage hensyn til den faktuelle viden,

der aktuelt er til rådighed – både

videnskabeligt og økonomisk. Vi vil være

særligt opmærksomme på de tilfælde, hvor der

vurderes at være en human sundhedsrisiko.

Når ministeriet vurderer, at en potentiel

sundhedsrisiko kræver hurtig politisk

handling, der er det for mig helt afgørende, at

sådanne tiltag ikke betinges af, at der forinden

er gennemført en samfundsøkonomisk

redegørelse. Der vil jeg prioritere en indsats

her og nu for at begrænse sundhedsrisikoen for

mennesker. Og så skal jeg nok efterfølgende få

lavet den samfundsøkonomiske redegørelse.

Det afgørende for mig er, at vi reagerer når der

er en risiko.

Overvejelser om eventuelle

erhvervsøkonomiske og/eller

sundhedsøkonomiske konsekvenser af en

handling eller en ikke-handling, det vil i alle

tilfælde indgå i det politiske

beslutningsgrundlag. I det omfang det

vurderes hensigtsmæssigt, vil der sideløbende

med den politiske indsats eventuelt kunne

igangsættes supplerende analyser om de

økonomiske aspekter.

Der vil således også fremover på Miljø- og

Fødevareministeriets område, være

almindeligt forekommende, at indsatser sættes

i gang, uden, at den nøjagtige såvel faglige som

økonomiske effekt er kendt på forhånd.

Ministeriet vil følge nøje, om igangsatte

indsatser virker efter hensigten. Men det

afgørende vil jeg gerne gentage, det er, at vi

handler.

2. Forskningsstyring

Jeg tager Rigsrevisionens kritik af ministeriets

forskningsstyring til efterretning. Jeg har

derfor i efteråret 2015 iværksat et

serviceeftersyn af ministeriets arbejde med

forskningsbaseret myndighedsbetjening fra

universiteterne.

Et af hovedpunkterne i serviceeftersynet er

ministeriets interne styring på hele

forskningsområdet. Her er der behov for mere

systematisk opfølgning på forskningsprojekter

og en bedre formidling af forskningsresultater.

Som led heri bliver der brug for at styrke et tæt

fagligt samarbejde med universiteterne og

blandt andet sikre en stærk gensidig

informations- og initiativforpligtelse.

Som led i serviceeftersynet vil der også blive

sat fokus på at få etableret et bedre strategisk

overblik ikke bare i forhold til

myndighedsbetjeningen, men også de øvrige

forskningsaktiviteter på universiteterne, som

ministeriet betaler. Dette strategiske overblik

vil desuden være nyttigt, når vi inviterer

erhvervslivet og andre interesseorganisationer

til at give indspark til vores strategiske

prioriteringer.

Jeg forventer, at serviceeftersynet vil munde

ud i en række anbefalinger inden sommeren i

år.

Iværksatte tiltag

Den danske politik i forhold til antibiotika har

længe været ambitiøs i forhold til at sikre et

ansvarligt antibiotikaforbrug baseret på den

nyeste viden.

Gult kort og grænseværdier

I 2010 blev der indført grænseværdier for

antibiotikaforbruget til svin og kvæg. Samtidig

blev ”Gult kort-ordningen” i

svineproduktionen etableret.

I 2010 blev man i en tillægsaftale til

veterinærforlig I enig om, at

antibiotikaforbruget i besætningerne skulle

være faldet med 10 % inden 2013 i forhold til

niveauet i 2009.

I perioden 2009 – 2014 er antibiotikaforbruget

til svin reduceret med ca. 17 procent. Med

MRSA-handlingsplanen er det målsætningen,

at der skal ske en yderligere reduktion på 15

procent inden udgangen af 2018.

Veterinærforlig II (2013-2016)

I forbindelse med indgåelsen af veterinærforlig

II blev man enige om at fastholde fokus på en

ansvarlig anvendelse af antibiotika og et lavt

niveau for antibiotikaresistens.

Blandt andet blev Gult kort ordningen

videreført, der bliver løbende fastsat ambitiøse

grænseværdier og området er styrket med en

god forskningsindsats.

Fempunktsplan fra 2014

I 2014 blev der vedtaget en fempunktsplan, der

havde fokus på at reducere smittefaren fra

besætningerne via hygiejnetiltag samt indføre

krav om en smittebeskyttelsesplan i

forbindelse med dyrlægernes

sundhedsrådgivning på besætningerne.

Desuden havde planen fokus på at sikre et lavt

forbrug af antibiotika ved at hindre

rutinemæssig flokmedicinering i

svinebesætninger samt undersøge om

afgiftsstrukturen på antibiotika kunne skrues

mere hensigtsmæssigt sammen. Endelig

indeholdt fempunktsplanen etablering af en

rådgivningstjeneste for landmænd og ansatte i

MRSA-smittede besætninger.

Status på fempunktsplanen er, at alle 5

punkter i planen er gennemført.

Hygiejnetiltagene med krav om tøjskift og

håndvask er indført fra og med september

2014. Desuden er der iværksat et

forskningsprojekt, der skal vurdere effekten af

disse hygiejnetiltag i 2016. Kravet om en

smittebeskyttelsesplan er gjort obligatorisk for

alle landmænd med

sundhedsrådgivningsaftaler fra og med

september 2014.

Kravene vedrørende flokmedicinering trådte i

kraft fra 1. juli 2014, og der pågår i øjeblikket i

Fødevarestyrelsen en evaluering af effekterne

af det.

Fødevarestyrelsen har netop afsluttet en

undersøgelse af afgiftsstrukturen på

antibiotika, som jeg venter at få forelagt

snarest og herefter kan drøfte med

sundhedsministeren.

Rådgivningstjenesten har, siden den blev sat i

værk i juli 2014, med stor succes gennemført

målrettet rådgivning i både landbrugs- og

sundhedssektoren.

MRSA-handlingsplan

Rigsrevisionen anerkender ministeriets

handlingsplan mod husdyr-MRSA- fra april

2015.

Handlingsplanen bygger på anbefalinger fra en

ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra

den humane sundhedsside og veterinærsiden.

MRSA-handlingsplanen er Miljø- og

Fødevareministeriets målrettede strategi for at

reducere husdyr-MRSA frem mod 2018.

Planen består af 6 punkter med i alt 22

underpunkter. Og lad mig bare fremhæve

nogle af dem:

I MRSA-handlingsplanen er begrænsningen af

antibiotikaforbruget et af de væsentligste

punkter, og man er med aftalen blevet enige

om en 15 procents reduktion i perioden 2015-

2018. Med den nye målsætning blev

grænseværdierne for antibiotikaforbruget

strammet, og effekten ser ud til at vise sig:

Baseret på forbruget til og med oktober 2015

tegner det til et fald på ca. 5 pct. i 2015

sammenlignet med 2014.

Som en del af handlingsplanen er der iværksat

en række forskningsprojekter. Disse skal

belyse forhold vedrørende smitte med husdyr-

MRSA, og, hvor det i fremtiden vil være mest

effektivt at sætte ind for at reducere spredning

af husdyr-MRSA. En væsentlig del af disse

forskningsprojekter udføres af Danmarks

Tekniske Universitet med inddragelse af

Statens Serum Institut.

I MRSA-handlingsplanen indgår også

udvikling og implementering af et

differentieret Gult kort. Det indebærer, at

grænseværdierne differentieres efter, hvor stor

risiko det enkelte antibiotikum har for at

udvikle resistens. Her forventer jeg, at kredsen

bag veterinærforliget får lejlighed til at drøfte

indstillinger fra Fødevarestyrelsen i løbet af

foråret 2016.

Endelig vil jeg fremhæve, at MRSA-

handlingsplanen indeholder tiltag i forhold til

overvågningen af udviklingen i husdyr-MRSA.

Bl.a. i efteråret 2015 blev der gennemført en

screening i en række dyrearter, herunder

heste, økologiske svin, slagtekalve, mink,

slagtefjerkræ og hunde. De endelige resultater

af dette vil foreligge i år.

Afslutning

Lad mig slutte af med et par mere generelle

betragtninger om antibiotikaresistens,

herunder husdyr-MRSA.

Med MRSA-handlingsplanen er der som

centralt formål at fortsætte den danske indsats

for et lavt antibiotikaforbrug med det formål at

mindske resistensudviklingen. Initiativerne i

handlingsplanen forventes at medføre en

opbremsning i udbredelsen af husdyr-MRSA i

svinebesætninger samt en reduktion i

forekomsten ved periodens udløb ved

udgangen af 2018.

Handlingsplanen er en flerårig plan, som

understøtter, at der netop er behov for en

vedvarende indsats, der strækker sig over en

længere periode. Erfaringerne med salmonella

og andre sygdomme hos svin har vist, at en

effektiv reduktion af sygdomme i besætninger,

det tager en årrække.

Sideløbende med de nationale tiltag mod

antibiotikaresistens, herunder husdyr-MRSA

er det helt nødvendigt med en international

indsats, da handel med dyr og fødevarer samt

menneskers rejseaktiviteter indebærer, at

resistensproblemstillingen i høj grad er

grænseoverskridende.

Fra dansk side arbejdes der derfor fortsat med

at lægge pres på EU-Kommissionen for at

fremme en fælles EU-strategi for at begrænse

antibiotikaresistens, herunder husdyr-MRSA.