Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1608864_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016 - 893
Den 8. marts 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 20. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 401 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Svaret følger i
forlængelse af foreløbigt svar afgivet den 17. februar 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 401 (alm. del)
Ministeren bedes kommentere de problemstillinger der bliver rejst i henvendelsen
fra Landbrugsrådgivning Syd, jf. MOF alm. del – bilag 29 (omtrykt) samt redegøre
for i hvilket omfang regler om forbuddet mod bindestalde beror på EU-regler eller
er rent danske regler.
Svar
I forlængelse af foreløbig besvarelse af spørgsmål nr. 401 (alm. del) af 17. februar
2016 kan jeg oplyse, at velfærdskrav vedrørende malkekvæg som udgangspunkt
reguleres i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg (lov nr. 470 af 15.
maj 2014). Loven indeholder en række nationale velfærdskrav, herunder forbud
mod bindestalde, der træder i kraft 1. juli 2010 for nye stalde og 1. juli 2022 for
eksisterende stalde. Der er ikke EU-regler, der forbyder, at køer holdes i
bindestalde. Dog er der EU-regler, der forbyder, at kalve under seks måneder
holdes bundet.
Forbuddet mod, at malkekøer holdes bundet, er baseret på en anbefaling i
1
arbejdsgruppen om hold af malkekvægs rapport fra 2009 . Reglen trådte i kraft i
2010 for nye stalde, mens eksisterende bindestalde kan fortsætte indtil 1. juli
2022.
Regler om hold af malkekvæg er indført for at højne velfærden hos malkekvæg.
Reglerne indeholder en række andre overgangsordninger på op til 20 år for at give
erhvervet rimelige betingelser for at tilpasse produktionen. Der er ved flere
lejligheder udtrykt ønske om at ændre på forbuddet mod bindestalde, der træder i
kraft i 2022.
1
Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg blev nedsat i januar 2007 af Justitsministeriet (daværende
ressortmyndighed) med deltagelse af repræsentanter fra Københavns Universitet, Den Danske
Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Landbrug & Fødevarer, Det Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet,
Aarhus Universitet, Fødevarestyrelsen og Justitsministeriet.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om kommentar til de problemstillinger der bliver rejst i henvendelsen fra Landbrugsrådgivning Syd, jf. MOF alm. del - bilag 29 (omtrykt), til miljø- og fødevareministeren
Landbruget har blandt andet på baggrund af mælkeproducenternes nuværende
trængte økonomiske situation anmodet om generel udsættelse af
overgangsordningerne med fem år. Jeg har nøje overvejet anmodningen, men har
fundet, at de dyrevelfærdsmæssige hensyn tilsiger, at overgangsordningerne ikke
bør forlænges. Jeg er dog indstillet på at indføre en dispensationsmulighed,
således at bindestalde, der opfylder visse betingelser, kan fortsætte yderligere fem
år til 2027, idet der er bindestalde, hvor indretning og størrelse gør, at køernes
velfærd kan tilgodeses. Det drejer sig typisk om mindre besætninger, hvor køerne
kommer på græs en del af året. Med henblik på at gennemføre dette forventer jeg
at fremsætte et forslag om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af
malkekvæg i februar 2017.
I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget vil der blive taget nærmere stilling
til, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der kan gives dispensation. Jeg
forventer, at en af betingelserne vil være, at køer, der holdes i bindestalde, kommer
på græs i sommerhalvåret, idet dette var en af anbefalingerne i
arbejdsgrupperapporten fra 2009.
Esben Lunde Larsen
/
Jens Martin Sonne Hansen
2