Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1565294_0001.png
Operative indgreb pattegrise
5.4.1 Halekupering
Halekupering foretages for at forebygge halebidning, der er en unormal adfærd hos
svin som tegn på, at ”noget er galt” i produktionen (plads, klima, træk, fodring,
manglende/mangelfuldt rode- og beskæftigelsesmateriale). Når et stykke af halen
klippes af, er en teori at der opstår hypersensitivitet i stumpen, så grisen hurtigere
flytter sig, hvis en anden gris forsøger at bide i stumpen. Derudover er det sværere at
få fat og bide i halen efter kuperingen.
Ifølge bekendtgørelse nr. 324, § 4, må pattegrise ikke halekuperes rutinemæssigt.
Hvis der er dokumentation for, at kupering er nødvendig, herunder, at der er forsøgt
foranstaltninger, for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og
belægningsgraden, kan halekupering dog foretages inden for dyrets 2.- 4. levedøgn.
Pattegrises haler skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen
af den. Dette vil i praksis sige, at halen skal kunne danne en næsten fuld cirkel.
Foto 5.45:
Smågrise halekuperet, hvor ca. �½ delen af halen er tilbage. Halen kan næsten danne en fuld
cirkel (blå pil).
Retningslinjer for sanktionering med fund af for korte haler hos pattegrise:
Til hjælp til vurdering af, om pattegrisenes haler er klippet for korte, anbefales det, at
de kuperede haler sammenlignes med intakte haler på andre alders- og vægtsvarende
pattegrise fra samme besætning, det vurderes, at grisene er alderssvarende, hvis der
kun er et par dages forskel i alder. Ved at måle de kuperede haler og sammenligne
disse med intakte haler fås en klar indikation af, om de kuperede haler er for korte
eller ej - dvs. om mere end �½ delen af halen er kuperet. Det skal pointeres, at det er
1
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om at oversende alt materiale, der bruges til at undervise, vejlede eller instruere Fødevarestyrelsens kontrollanter i kontrol af forbuddet mod rutinemæssig halekupering af grise, til miljø- og fødevareministeren
1565294_0002.png
vigtigt, at man har en begrundet mistanke om, at halerne er for korte på et ikke
ubetydeligt antal smågrise, før man sanktionerer.
Når man vælger at sanktionere, er det vigtigt, at dokumentationen er i orden. Til brug
for dokumentation skal der tages billeder af både halekuperede pattegrise og
pattegrise med intakte haler (halerne holdes op imod et målebånd el.lign. mens der
tages et billede). Det er vigtigt at sammenligningen foretages mellem pattegrise i
samme besætning, og at disse er af samme alder. Man bør måle og fotodokumentere
halelængder hos ca. 10-20 repræsentativt udvalgte pattegrise med intakte haler og
derefter sammenligne med mål af et tilsvarende antal pattegrise med formodede for
korte haler.
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at man som udgangspunkt bør vejlede ved fund
af en mindre andel pattegrise med dokumenterbare for korte haler, indskærpe ved
fund af en betydelig andel af pattegrise med dokumenterbare for korte haler,
politianmelde ved gentagelse af overtrædelse fundet ved det opfølgende besøg, eller
ved grovere uforsvarlig behandling evt. tilfælde hvor en ikke ubetydelig andel af
pattegrisene er halekuperede med dokumenterbart for korte haler.
Foto 5.44:
Pattegrise halekuperet for kort. Halestumperne er kun 2 – 4 cm lange.
Øvrige retningslinjer ved sanktionering i forbindelse med halekupering:
Retningslinje for, hvornår anmeldelse foretages: Hvis halekupering foretages af
landmanden selv væsentligt senere end grisenes 4. levedøgn. Et eksempel kunne
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om at oversende alt materiale, der bruges til at undervise, vejlede eller instruere Fødevarestyrelsens kontrollanter i kontrol af forbuddet mod rutinemæssig halekupering af grise, til miljø- og fødevareministeren
1565294_0003.png
være en landmand, der selv halekuperer en flok grise efter udbrud af halebid. Der er
her efter Fødevarestyrelsens vurdering som hovedregel tale om grovere uforsvarlig
behandling.
Retningslinje for hvornår, der gives påbud eller indskærpelse: Hvis grisene
halekuperes indenfor 1. levedøgn eller efter 4 levedøgn. Der er efter
Fødevarestyrelsens vurdering som hovedregel tale om væsentlig ulempe til uforsvarlig
behandling.
5.4.2 Tandslibning - pattegrise
Hjørnetænder slibes på pattegrise for at undgå, at grisene sårer soens yver eller
hinanden under kampen for mælk. Når tænderne slibes, undgås, at tanden flækker
med deraf følgende risiko for infektion og smerte (dette er der risiko for ved
tandklipning).
Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt jf.
bekendtgørelse nr. 323 § 32. Hvis det er nødvendigt med slibning kan dette foretages
indenfor dyrets første 4 levedøgn.
Tænder må ikke klippes (derfor bør kontrollanten anmode om at se tandsliberen).
Antallet af grise, der får slebet tænder, er faldende. Det er Fødevarestyrelsens
vurdering, at det er tilstrækkeligt at den besætningsansvarlige giver en
fyldestgørende mundtlig dokumentation for behovet for tandslibning.
Retningslinje for, hvornår der skal sanktioneres i forbindelse med tandslibning:
Hvis tænder er klippet med deraf følgende betydelig skade på dyr f.eks.
kæbeknoglebetændelse. Der er her efter Fødevarestyrelsens vurdering som
hovedregel tale om grovere uforsvarlig behandling. Indskærpelse overvejes, hvis
tænder slibes efter 4. levedøgn. Der er efter Fødevarestyrelsens vurdering som
hovedregel tale om væsentlig ulempe.
5.4.4 Kastration
Pattegrise kan kastreres af uddannede personer uden forudgående bedøvelse, hvis det
sker indenfor dyrets 2. – 7. levedøgn og pattegrisen gives smertebehandling, jf. § 7,
stk. 1 i bekendtgørelse nr. 324.
Smertebehandling sker med såkaldte nonstereoider, der tilhører samme gruppe
medicin som menneskets hovedpinetabletter. Smertebehandlingen bør efter FVSTs
vurderingen gives passene tid forud for kastrationen for at have den hensigtsmæssige
virkning. Fx ved brug af Metacam inden kastration, opnås den bedst mulige
postoperative smertelindrende effekt ved, at det administreres 30 minutter før (Jf.
udtalelse om kastration af pattegrise fra Justitsministeriet, 2010). Kastration ved
overrivning af væv (sædstrengen) må ikke foretages, da dette er meget smertefuldt.
Hvis kastration foretages efter grisens 7. levedøgn, skal indgrebet foretages af en
dyrlæge og dyret skal bedøves samt gives længerevarende smertebehandling.
Retningslinje for, hvornår der skal sanktioneres i forbindelse med kastration:
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om at oversende alt materiale, der bruges til at undervise, vejlede eller instruere Fødevarestyrelsens kontrollanter i kontrol af forbuddet mod rutinemæssig halekupering af grise, til miljø- og fødevareministeren
Retningslinje for, hvornår anmeldelse foretages: Ved kastration af svin foretaget
væsentligt senere end de 2 – 7 første levedøgn. Der er efter Fødevarestyrelsens
vurdering som hovedregel tale om grovere uforsvarlig behandling, hvis grise kastreres
uden bedøvelse på dette tidspunkt af lægmand. Et eksempel kan være en producent,
der kastrerer smågrise ved fravænning eller ”glemte” hangrise.
Retningslinje for påbud: Producenten kastrerer grisene mellem 7. og 10. levedøgn
eller uden smertebehandling. Der er efter Fødevarestyrelsens vurdering som
hovedregel tale om uforsvarlig behandling af dyr.
4