Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1599799_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Departementet
J.nr. 2016 - 820
Den 15. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 10. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 397, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 397
Udvalget har den 25. november 2015 modtaget henvendelse fra Poul Jakobsen
vedr. kystbeskyttelse med trykudligningsrør (MOF alm. del – bilag 128). I det
fremsendte materiale indgår et udkast til ”Referat - § 8 møde den 22. maj 2008 i
Transportministeriet vedrørende forsøg med SIC-systemet”. Vil ministeren
oversende det endelige referat af det pågældende møde, samt kort forklare,
hvad et § 8 møde dækker over?
Svar
Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med besvarelse af
udvalgsspørgsmålet rettet henvendelse til Transport- og Bygningsministeriets
departement med henblik på at få udleveret det endelig referat fra ovennævnte
møde.
Transport- og Bygningsministeriet oplyser, at der ikke ses at være udarbejdet en
endelig udgave af referatet fra § 8 mødet den 22. maj 2008 om SIC-systemet.
Transport- og Bygningsministeriet har til brug for Miljø- og Fødevareministeriets
besvarelse af udvalgsspørgsmålet oversendt den udgave af referatet, som er
godkendt internt i det daværende Transportministerium og herefter oversendt til
Poul Jakobsen/Skagen Innovation Center med henblik på dennes bemærkninger,
samt en udgave af referatet med Poul Jakobsens bemærkninger. Sidstnævnte -
versionen af referatet med Poul Jakobsens bemærkninger - er samme version, som
indgår i MOF alm. del – bilag 128.
Begge vedlægges til udvalgets orientering.
Forud for det statsligt finansierede forsøg med Skagen Innovation Centers
trykudligningsrør fra 2005-2008, blev der indgået en rammeaftale mellem
Kystdirektoratet og Skagen Innovation Center. I rammeaftalens § 8 fremgår det, at
eventuelle tvister mellem Kystdirektoratet og Skagen Innovation Center skal
afklares af Transportministeriets departement. Et § 8-møde er således et møde om
en tvist mellem Kystdirektoratet og Skagen Innovations Center med deltagelse af
Transportministeriets departement.
Rammeaftalen vedlægges til udvalgets orientering.
Eva Kjer Hansen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 6
Tlf. 33 92 33 01• Fax 33 14 50 42• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk