MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om kommentar til henvendelsen fra beboerne på Ørholmvej i Snekkersten vedr. etableringen af et flisfyret kraftvarmeværk, jf. MOF alm. del - bilag 214, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

COT?

ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Henrik Høeg

[email protected]

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

15.02.2016

Kære Henrik Høeg

Tak for din henvendelse af 3. januar 2016. hvor du stiller en række spørgsmål

om reglerne for afstanden mellem virksomheder og boliger, når der planlæg-

ges for nye virksomheder og meddeles miljøgodkendelse, konkret med hen-

visning til Helsingør Kommunes planlægning for et kraftvarmeværk.

Som erhvervs- og vækstminister varetager jeg planloven, mens miljø- og fø-

devareministeren varetager miljølovgivningen. Efter aftale med miljø- og

fødevareministeren besvarer jeg din henvendelse på vores begges vegne.

Kommunen har kompetencen til at planlægge for placering af en ny virksom-

hed, og i den konkrete sag er kommunen også godkendelsesmyndighed i for-

hold til den konkrete miljøgodkendelse til virksomheden. Det er således

kommunen, der i forbindelse med planlægningen skal vurdere, hvilken be-

skyttelsesafstand, der skal sikres mellem virksomheden og forureningsføl-

somme anvendelser. Ligeledes er det kommunen, der i forbindelse med den

konkrete miljøgodkendelse, skal stille krav, der sikrer, at forureningen be-

grænses. Fx ved at virksomheden iværksætter de nødvendige forureningsbe-

grænsende foranstaltninger.

I vedlagte bilag finder du svar på dine enkelte spørgsmål. Som du lægger op

til med dine spørgsmål, er der fokuseret på reglerne og administrationen af

dem, mens jeg desværre ikke har mulighed for at kommentere på den konkre-

te sag. Jeg håber, at du vil finde svarene oplysende.

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om kommentar til henvendelsen fra beboerne på Ørholmvej i Snekkersten vedr. etableringen af et flisfyret kraftvarmeværk, jf. MOF alm. del - bilag 214, til miljø- og fødevareministeren

2/4

Bilag

Nedenfor følger svar på dine fremsendte spørgsmål fremsendt med mail af 3.

januar 2016.

Høringer

Spørgsmål 1: Vil I arbejde for en ændring aflovgivningen,

gennemfares pro forma?

så horinger ikke

Offentlighedens inddragelse i den kommunale planlægning er helt central.

Derfor er der i planloven klare regler for høringer i forbindelse med planlæg-

ningen. Offentlighedsprocessen i forbindelse med kommunernes kommune-

og lokalplanlægning må forventes at medvirke til, at der sker en afvejning af

forskellige interesser. Det er kommunalbestyrelsen, der vedtager planforslag

og træffer beslutning om at sende dem i offentlig høring. Det er således også

kommunalbestyrelsens ansvar på baggrund af bl.a. høringsprocessen at afveje

de forskellige interesser og på den baggrund tage stilling t i l . hvordan kom-

mune- og lokalplanerne skal være. Det vil af kommunens gennemgang af

høringssvarene fremgå, hvordan de er indgået i planlægningsprocessen.

Klagemulighed

Sporgsmål 2: Kan man forvente, at en almindelig borger er bekendt med, at

der ved en klage over en lokalplan ikke ses på indholdet i lokalplanen, men

kun på overholdelse af formalia?

Når kommunerne træffer afgørelser, har de pligt til at oplyse om muligheder-

ne for at klage. Ved offentliggørelse af planer skal kommunerne også oplyse

om mulighederne for at klage.

1 forbindelse med kommune- og lokalplanlægning er det efter planlovens §

58 udelukkende retlige spørgsmål, der kan påklages. Det betyder, at der ikke

kan klages over de politiske afvejninger i planlægningen, men derimod over

planernes lovlighed. I konkrete sager er det op til Natur- og Miljøklagenæv-

net at afgøre, hvorvidt der er tale om et retligt spørgsmål.

Offentliggørelse af mil jøgodkendelser

Spørgsmål 3: Kan man forvente, at en almindelig borger er bekendt med,

hvornår en miljøgodkendelse gives, når det ikke er noget, en kommune offent-

liggør.'

Kommunen skal i henhold til reglerne om miljøgodkendelse offentliggøre, at

der er meddelt en miljøgodkendelse. Siden 2011 har kommunerne alene kun-

net offentliggøre en miljøgodkendelse på kommunes hjemmeside.

Fra 1. maj 2016 skal alle kommuner offentliggøre meddelte miljøgodkendel-

ser via en fælles portal. Digital Miljøadministration. Her bliver oplysningerne

tilgængelige for både myndigheder, borgere og virksomheder. Her vil der på

sigt kunne findes en lang række oplysninger om virksomheder i Danmark.

3/4

Klagesystemet

Spørgsmål 4: Vil I arbejde for en forenkling af klagesystemet, sa almindelige

borgere kan forstå det og har en mulighed for at gebærde sig i det?

Regeringen har med udspillet "Vækst og udvikling i hele Danmark" fra no-

vember 2015 foreslået, at det nuværende Natur- og Miljøklagenævn nedlæg-

ges, og i stedet etableres to nye klagenævn for henholdsvis planområdet og

natur- og miljøområdet i det nye klagenævnets hus i Viborg. Der pågår aktu-

elt politiske forhandlinger herom.

Afstandskrav

Spørgsmål uden nummerering: I hvilket omfang må man fravige afstandskra-

vene?

Spg. 5: Hvad er intentionen med Miljøstyrelsens anbefalede

afstandskrav,

når de er udformet således, at en kom mime helt legalt kan vælge at se bort

fra dem?

Spg 6: Hvor meget mener I, at man skal kunne fravige afstandskravene, hvis

man skal holde sig i kategorien "fravigelse " og ikke ende i kategorien "til-

sidesættelse "?

Spg. 7: Hvis jeg som borger vil bygge et hus, er reglerne om f . eks. afstand til

skel, afstand til kystlinjen, højden pa huset - og i visse områder sågar farven

på carporten - meget faste. Er det rimeligt, at reglerne for kommunalt bygge-

ri bare er "retningsgivende " og ikke juridisk gældende?

Spg. 8: Vil I forsøge at sikre, at afstandskravene enten A) gøres til reelle

krav, B) defineres så der er sat størrelse på, hvor meget man ma fravige eller

C) fjernes sa man i det mindste ved, at der ikke er nogen regler?

Det er kommunernes opgave at planlægge for placering af en ny virksomhed.

Det er således kommunen, der i forbindelse med planlægningen skal vurdere,

hvilken beskyttelsesafstand. der skal sikres mellem virksomheden og forure-

ningsfølsomme anvendelser. Der er stor forskel på virksomheder og de kon-

krete planlægningssituationer, og derfor er der ikke fastlagt bindende af-

standskrav.

Til brug for kommunernes arbejde med planlægning for nye virksomheder

eller nye forureningsfølsomme anvendelser nær ved eksisterende virksomhe-

der, er der arbejdet en "Håndbog om Miljø og Planlægning". Heri beskrives

en model for klassifikation af forurenende v irksomheder i 7 klasser ud fra et

gennemsnitligt forventet forureningspotentiale. Til hver klasse knytter der sig

en anbefalet mindste beskyttelsesafstand til forureningsfølsomme områder,

som kan anvendes i en planlægningssituation. Afstandene er skønsmæssigt

fastsat og skønnes at gælde for en typisk virksomhed i en branche. De anbe-

falede mindsteafstande er anbefalinger til kommunerne, men kommunerne vil

i de enkelte tilfælde skulle foretage en vurdering af, hvad en hensigtsmæssig

afstand er.

I den konkrete miljøgodkendelse skal kommunen stille krav til virksomhe-

den, der skal sikre, at forureningen begrænses, f.eks. ved at virksomheden

4/4

iværksætter de nødvendige forureningsbegrænsende foranstaltninger, som

reducerer gener for blandt andet naboer. Faste afstandskrav kan ikke erstatte

den individuelle vurdering, der foretages af kommunen, når en virksomhed

skal placeres eller miljøgodkendes. Regeringen ser ikke, at der er grundlag

for at ændre på afstandsgrænsernes retsvirkning.

Tilvejebringelse af planlægning og miljøgodkendelser

Spørgsmål 9: Vil I arbejde for en ændring af lovgivningen, så en kommune A)

ikke bare kan tilpasse lokalplanerne så de passer med egne ønsker, B) ikke

kan købe VVM-redegøreiser hos udbydere der har interesse i at levere andre

ydelser til kommunen - og C) ikke kan tildele sig selv miljøgodkendelser og

byggetilladelser?

Som nævnt i svaret på spørgsmål 1, må offentlighedsprocessen i forbindelse

med kommunernes kommune- og lokalplanlægning forventes at medvirke t i l ,

at der sker en afvejning af forskellige interesser. Det er kommunalbestyrel-

sen, der vedtager planforslag og træffer beslutning om at sende dem i offent-

lig høring. Det er således også kommunalbestyrelsens ansvar på baggrund af

bl.a. høringsprocessen at afveje de forskellige interesser og på den baggrund

tage stilling t i l , hvordan kommune- og lokalplanerne skal være. Regeringen

mener, at det er vigtigt, at sikre kommunerne et væsentligt politisk råderum

til at afveje de relevante hensyn og beslutte, hvordan kommune- og lokalpla-

nerne skal være.

VVM-redegørelser skal beskrive de forventede indvirkninger på miljøet af et

anlægsprojekt, før en bygherre kan få tilladelse til at gå i gang med et projekt.

Redegørelsen tjener, efter en offentlig høring, som kommunes beslutnings-

grundlag for, om et anlæg kan tillades. Gennemførelse af V V M for landbase-

rede anlæg er i dag reguleret af V V M - bekendtgørelsen og dertil hørende

vejledninger. Sædvanligvis er det bygherren, sammen med konsulenter, der

udarbejder/bidrager til et udkast til VVM-redegøreIse, som herefter færdiggø-

res sammen med kommunen. Det er dog kommunen, der er V V M -

myndighed, og såfremt en kommunes afgørelser efter VVM-bekendtgørelsen

ikke findes fyldestgørende, kan dette påklages til Natur- og Miljøklagenæv-

net. Eksterne konsulenter må generelt set betragtes som værende uvildige.

I forhold til kommunens rolle som myndighed på både miljøgodkendelser og

byggetilladelser, så er der sikret et armslængdeprincip mellem, hvad kommu-

nen som myndighed beslutter i relation til kommunens virksomheder. Dette

er sikret ved, at den kommunale forsyningsvirksomhed i dag er udskilt fra

den kommunale forvaltning.

Med kommunalreformen i 2007 blev ansvaret for langt de fleste opgaver på

natur- og miljøområdet samlet i kommunerne. Staten miljøgodkender ude-

lukkende en række virksomheder med store miljøbelastninger uagtet ejerfor-

hold. Regeringen ser ikke, at der er grundlag for at ændre på dette. Kommu-

nerne har et godt lokalkendskab, og det giver det bedste grundlag for at fore-

tage de afvejninger, som kræves af miljømyndigheden. Jeg vurderer derfor

ikke, at der er grund til at ændre på den aktuelle ansvarsfordeling.