Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1598640_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-301-00575
11. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 14. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 388 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 388 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, om der ved jagt fra båd på sæler i vand er en væsentlig
risiko for anskydninger?
Svar:
Alle former for jagt har en risiko for anskydninger. Det gælder også for jagt eller
regulering af sæler, hvad enten det sker fra båd, fra land eller på anden måde.
Naturstyrelsen har i samråd med Vildtforvaltningsrådet truffet forskellige
forholdsregler, der sigter mod at nedbringe antallet af anskydninger. I forhold til
sæler arbejder Naturstyrelsen bl.a. efter samråd med Danmarks Jægerforbund på
at minimere risikoen for anskydninger ved at udvikle undervisningsmateriale og
udbyde et kursus i sæljagt med indlagt skydeprøve, ligesom Naturstyrelsen har
udgivet en vejledning i udførsel af regulering af sæler, der udleveres til alle, der
opnår tilladelse til regulering.
Eva Kjer Hansen
/
Camilla Brask Lentz
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk