Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-301-00575
11. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 14. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 385 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål 385 (alm. del)
Ministeren udtaler i artiklen ”Snart står sælerne for skud” på www.B.dk den 19.
december 2015, at "sælen er et dejligt dyr, som vi fortsat gerne vil have i Danmark
– bare i det rette antal". Vil ministeren oplyse, hvorfor sælen er specielt dejlig, og
hvordan man skelner mellem dejlige og ikke-dejlige dyr?
Svar:
Udtalelsen, som jeg citeres for, skal ses i lyset af, at jeg er bevidst om, at vi skal
finde den rette balance, når det kommer til at løse udfordringerne med sælerne og
skader på fiskeriet.
Begge de danske sælarter er beskyttede dyr, og vi er forpligtet til at sikre og
opretholde en gunstig bevaringsstatus for bestandene. Jeg mener dog ikke, at det
udelukker, at vi også kan tage hensyn til fiskeriet, der oplever store problemer med
sælerne. Der skal være balance mellem både dyr, mennesker og erhverv.
Eva Kjer Hansen
/
Camilla Brask Lentz
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk