Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1598905_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-301-00575
11. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 14. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 382 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 382 (alm. del)
Ministeren udtaler i artiklen ”Snart står sælerne for skud” på www.b.dk den 19.
december 2015 (http://www.b.dk/nationalt/snart-staar-saelerne-for-skud), at der
er mange sæler og ”… For eksempel skal vi kigge på restriktionen om, at jagten skal
foregå helt tæt på de steder hvor fiskerne har problemer". Vil ministeren
fremlægge sin vurdering af, om en generel reduktion af bestanden af gråsæler i
Østersøen vil reducere omfanget af skader på garn og fangster, og i givet fald
hvor stor reduktionen skal være?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, som jeg
kan henholde mig til:
”Naturstyrelsen kan give erhvervsfiskere tilladelse til at regulere gråsæler fra det
fartøj, der sædvanligvis anvendes til fiskeri og inden for 100 m fra et fungerende
fiskeredskab. Der er dog ikke nedlagt (dvs. skudt) nogle gråsæler, siden ordningen
blev indført i maj 2014. Den nugældende ordning har med andre ord ikke løst
fiskernes udfordringer med sæler. Ifølge fiskerne skyldes det bl.a., at det er meget
vanskeligt at ramme sæler, som ligger i vandet, og som skal skydes fra et fartøj i
bevægelse. Naturstyrelsen undersøger derfor i øjeblikket, hvordan fiskernes
udfordringer bedre kan imødekommes. Det kan f.eks. være ved at lade andre,
f.eks. særligt uddannede jægere, stå for afskydningen på fiskernes vegne samt ved
at justere på vilkår i den gældende reguleringsordning.”
Det er min forventning, at en ny, lempet ordning vil føre til nedlæggelse af flere
gråsæler. Samtidig medvirker det forhold, at vi rent faktisk får skudt nogle sæler
formentlig til, at sælerne ændrer adfærd, så de holder sig på større afstand af
mennesker og fiskeredskaber.
Naturstyrelsen vil i første omgang fremlægge et forslag til en særordning for
Bornholm, hvor problemerne med gråsæler er størst. Efter behandling i
arbejdsgruppen for sæler, vil jeg træffe beslutning om den endelige
reguleringsmodel. Derfor kan jeg ikke på nuværende tidspunkt vurdere, hvor stor
reduktionen skal være. Der er tale om et komplekst problem, og en justering af den
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om ministerens udtalelser i Snart står sælerne for skud på www.b.dk den 19. december 2015, til miljø- og fødevareministeren
gældende reguleringsordning for gråsæl kan ikke stå alene. Der er bl.a. også behov
for en tæt dialog med svenskerne, som vi deler sælbestanden med, ligesom der er
behov for yderligere udvikling af sælsikre redskaber.
Eva Kjer Hansen
/
Camilla Brask Lentz
2