Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016 - 489
Den 8. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 12. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 375 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 375 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at skrabeæg og frilandsæg kan komme fra høner, der i
opdrætsperioden blev holdt i bursystemer, og mener ministeren, at det er rimeligt
overfor forbrugerne, når dette ikke er mærket i detailhandelen?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende,
hvortil jeg henholder mig:
”Høner opdrættes som såkaldte hønniker fra de er daggamle og indtil ca. 16 – 18
ugers alderen i særlige opdrætssystemer for hønniker, som enten kan ske i bure
eller som gulvopdræt. Herefter flyttes de til de ægproduktionssystemer –
stimulusberigede bure, skrabeægssystemer eller frilandssystemer - hvor de lægger
1
æg de næste ca. 12 måneder .
Opdræt af hønniker er omfattet af den generelle dyrevelfærdslovgivning. Der er
således ikke fastsat krav om, at hønniker skal overføres til ægproduktionssystemer,
der svarer til det opdrætssystem, som de har været i de første 16 – 18 uger.
Det fremgår af brancheorganisationen Danske Æg’s branchekode for
hønnikeopdræt til konsumægsproduktionen, at det bør tilstræbes, at den enkelte
flok i opdrætningsperioden opdrættes i tilsvarende produktionssystem, som skal
anvendes i den efterfølgende æglægningsperiode. Denne anbefaling har baggrund
i, at det er nemmere for hønerne at vænne sig til et produktionssystem, der svarer
til det system, de har kendt i opdrætsperioden. Det er dog muligt at iværksætte
managementmæssige foranstaltninger, så hønerne kan tilpasse sig et system, der
ikke svarer til opdrætssystemet.
Krav til mærkning af æg med opdrætssystem er fastsat i EU´s handelsnormer .
Kravene indebærer, at det i forbindelse med salg af æg til konsum skal oplyses,
1
2
Der er særlige regler om opdræt af hønniker, der er beregnet på økologisk ægproduktion.
Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg
2
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk