Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Veterinærkontoret
Ref. KASRAS
Den 14. marts 2016
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Fødevarestyrelsens notat om baggrunden
for Europarådets anbefalinger samt nationale regler vedr. burhøjden til
chinchillaopdræt
Tidligere Miljø – og Fødevareminister, Eva Kjer Hansen, besvarede den 9. februar 2016 spørgsmål nr.
368 (alm. del), stillet af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet blev stillet efter ønske fra
Maria Reumert Gjerding (EL) og lød: ”Kan
ministeren bekræfte, at Europarådet i 1999 anbefalede, at
bure i Chinchillaopdræt bør have en minimumshøjde på 1 meter, og at denne anbefaling aldrig er
implementeret i dansk lovgivning?”
Den tidligere minister svarede bekræftende, men udbad sig samtidig en redegørelse for det
videnskabelige materiale, der ligger til grund for henholdsvis Europarådets rekommandation og de
danske regler samt om et nabotjek i forhold til implementeringen af Europarådets rekommandation.
Fødevarestyrelsen har på den baggrund udarbejdet vedlagte notat, som hermed sendes til orientering
til Folketingets udvalg for Miljø og Fødevarer.
Esben Lunde Larsen
/
Kasper Rasmussen
./.
./.
Bilag
MOF alm. del - svar på spm. 368 (genfremsendes)
Notat om baggrunden for Europarådets anbefalinger samt nationale regler vedr. burhøjden til
chinchillaopdræt
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk