Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1597037_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-02328
Den 9. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 12. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 361 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 361 (alm. del)
Vil ministeren oversende en oversigt med kort forklaring på de forskellige
beskyttelseslinjer, der findes på natur- og miljøbeskyttelsesområdet (f.eks. skovlinje,
oldstidsmindelinje, strandbeskyttelseslinje mm)? I den forbindelse bedes ministeren,
evt. med bidrag fra Erhvervs- og vækstministeren, beskrive relationen til de
beskyttelseslinjer eller zoner, der indgår i planloven.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der har udarbejdet nedenstående
oversigt over bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven og relationen til
planloven, som jeg kan henholde mig til:
”Klitfredning
og strandbeskyttelseslinjen
Naturbeskyttelseslovens § 8 og § 15 om henholdsvis klitfredning og om
strandbeskyttelse fastsætter en 300 m beskyttelseslinje ved strande - i
sommerhusområder 100 m. På strækninger med væsentlig bebyggelse er
beskyttelseszonen smallere, og mange byer og deres havne er helt undtaget.
Klitfredningszonen kan konkret være væsentligt bredere for at forebygge risiko for
sandflugt.
Bestemmelserne fastsætter et forbud mod tilstandsændringer, dvs. bl.a. mod
etablering af bebyggelse og anlæg, terrænændringer og tilplantning. Forbuddet
gælder for strandbredden og for arealerne mellem stranden og beskyttelseslinjen.
Formålet er at sikre en generel friholdelse af kystområderne mod indgreb, der
ændrer den nuværende tilstand, og at varetage landskabelige, biologiske og
rekreative hensyn. Klitfredningen skal tillige sikre mod sandflugt.
Sø- og åbeskyttelseslinjen
Naturbeskyttelseslovens § 16 fastsætter en 150 m beskyttelseslinje om søer over 3 ha
og vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje efter tidligere lovgivning. Med
vandløb forstås de offentlige vandløb, der pr. 1. september 1983 havde en
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om en oversigt med kort forklaring på de forskellige beskyttelseslinjer, der findes på natur- og miljøbeskyttelsesområdet, til miljø- og fødevareministeren
bundbredde efter vandløbsregulativet på mindst 2 m. Hvor der er en væsentlig
bebyggelse inden for beskyttelseszonen vil forbuddet mod bebyggelse i visse tilfælde
ikke omfatte de bebyggede arealer.
Formålet er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som
levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Bestemmelsen fastsætter
et forbud mod placering af bebyggelse, herunder opstilling af campingvogne og
lignende, terrænændringer, tilplantning mv. Også master og f.eks. vindmøller er
omfattet af forbuddet. Erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger for jordbruget
og fiskerierhvervet er undtaget fra forbuddet.
Skovbyggelinjen
Naturbeskyttelseslovens § 17 fastsætter en 300 m byggelinje omkring offentlige
skove og private skove på samlet over 20 ha. Forbuddet vedrører bebyggelse, dvs. ny
opførelse af ny bebyggelse og til- og ombygning, og opstilling af campingvogne og
lignende. Også master og f.eks. vindmøller er omfattet af forbuddet.
Erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger for bl.a. jordbruget er undtaget fra
forbuddet. Hvor der er en væsentlig bebyggelse inden for beskyttelseszonen vil
forbuddet kun gælde arealerne mellem bebyggelsen og skoven.
Ved en lovændring i 2014 blev naturbeskyttelseslovens § 17 om skovbyggelinjen
harmoniseret med planlovens landzoneregler. I landzone varetages hensynet til
skoven herefter hovedsageligt i kommunalbestyrelsens landzonetilladelse i
forbindelse med opførsel af nyt byggeri. Bebyggelse i byzone og sommerhusområde
inden for skovbyggelinjen kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven. I byzone
og sommerhusområder blev det endvidere muligt at opføre småbygninger som skure
mv. i tilknytning til den eksisterende bebyggelse uden forudgående dispensation.
Formålet er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og at opretholde
skovbrynene som levesteder for planter- og dyrelivet.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen
Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindelinjen fastsætter en 100 m
beskyttelseslinje
omkring
fortidsminder
og
indeholder
ligesom
strandbeskyttelseslinjen et forbud mod tilstandsændringer. Forbuddet gælder ikke
landbrugsmæssig drift, bortset fra tilplantning.
Formålet er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer og samtidig
sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig
mange kulturhistoriske levn i områderne omkring de fortidsminder, som er fredet
efter museumsloven.
Kirkebyggelinjen
Naturbeskyttelseslovens § 19 fastsætter en 300 m byggelinje om fritliggende kirker
mht. byggeri over 8,5 m. Med fritliggende kirker forstås kirker, der ikke er omgivet af
bebyggelse inden for beskyttelseszonen på 300 m.
Formålet er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet mod,
at der opføres bebyggelse højere end 8,5 m omkring kirken.
Dispensation
Miljø- og fødevareministeren (delegeret til Kystdirektoratet) er dispensations- og
tilsynsmyndighed for bestemmelserne om klitfredning og strandbeskyttelse, mens
kommunerne er myndighed for de øvrige bestemmelser.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om en oversigt med kort forklaring på de forskellige beskyttelseslinjer, der findes på natur- og miljøbeskyttelsesområdet, til miljø- og fødevareministeren
Der gælder særlige regler om dispensation fra bestemmelserne om klitfredning og
strandbeskyttelses- og fortidsmindelinjen, hvor der efter loven kun kan dispenseres i
”særlige tilfælde”, dvs. der skal være særlige forhold, der taler for en dispensation.
Afgørelserne kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Ophævelse/reduktion
Miljø- og fødevareministeren (delegeret til Naturstyrelsen) træffer afgørelse om at
reducere bygge- og beskyttelseslinjer efter ansøgning fra en kommune, hvis der
derved opnås en administrativ lettelse, og hvis det ikke vil stride mod de hensyn, som
bestemmelserne skal varetage. Loven giver dog ikke mulighed for at reducere
kirkebyggelinjen.
Reduktion af bygge- og beskyttelseslinjer kommer primært på tale i forbindelse med
lokalplanlægning til byudvikling, hvor en række sager om dispensation erstattes af
én samlet afgørelse, en ophævelse. Afgørelsen kan ikke påklages.
Forhold til planloven
Planloven opdeler hele landet i byzone, landzone og sommerhusområder.
Naturbeskyttelseslovens bygge-og beskyttelseslinjer gælder i alle tre zoner. I
områder med væsentlig bebyggelse primært i byzone kan bygge- og beskyttelseslinjer
som nævnt ovenfor i visse tilfælde være ophævet eller reduceret, hvorfor
dispensation disse steder ikke er påkrævet. Strandbeskyttelseslinjen ophæves
normalt ikke.
Planloven indeholder særlige regler for planlægning i kystnærhedszonen, der
omfatter landzone og sommerhusområder og strækker sig fra kysten og ca. 3 km ind
i landet. Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer gælder også inden for
kystnærhedszonen.
Planlovens kystnærhedszone omfatter ikke byzonearealer. Det gør
naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje derimod, men mange steder med
bymæssig bebyggelse dog ikke i sin fulde udstrækning. Nogle strækninger har altid
været undtaget, bl.a. købstædernes bygrunde og andre arealer med bymæssig
bebyggelse. Ubebyggede byzoneområder, der ligger i tilknytning til eksisterende
bymæssig bebyggelse, og større åbne arealer f.eks. i udkanten af byen, herunder å-
omgivelser, skove, marker og enge, vil normalt være omfattet.
Eva Kjer Hansen
/
Camilla Brask Lentz
3