Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer
København, den 9. november 2015
Sagsnr.: 2015-9096
Dok.nr.: 1971858
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 36 (MOF alm. del)
stillet den 12. oktober 2015 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL)
Spørgsmål nr. 36:
”Vil ministeren forklare, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke i et eneste tilfælde i velfærds-
kontrollen for 2014 er skredet ind overfor halekupering, når det betænkes
at ca. 98 % af danske grise halekuperes og rutinemæssig halekupering er forbudt?”
Svar:
Jeg har modtaget følgende bidrag fra Fødevarestyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:
”Det fremgår af § 4, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering
og kastration af dyr (med senere ændringer), at der, inden halekupering foretages,
skal være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til
miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer
skal ændres.
I forbindelse med velfærdskontrollen har Fødevarestyrelsens kontrollører mulighed for
at sanktionere i form af indskærpelse, påbud eller politianmeldelse, såfremt det vurde-
res, at der er sket en overtrædelse af gældende regler fx vedrørende rutinemæssig
halekupering. Hvis ikke det klart fremgår, at der er tale om en overtrædelse, dvs. at
besætningsejeren kan redegøre for, at der er forsøgt foranstaltninger for at forhindre
halebidning, så vil kontrollørerne typisk vejlede landmanden om overholdelse af kra-
vet.”
Eva Kjer Hansen
/ Cecilie Heerdegen Leth
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.mfvm.dk