Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016 - 378
2. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 8. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 353 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 353 (alm. del)
Hvorledes vil ministeren sikre, at drikkevandets indhold af kobber og zink ikke
overskrides?
Svar
Der er fastsat krav til drikkevandets indhold af kobber og zink. Vandforsyningerne
skal løbende analysere drikkevandet og sikre, at drikkevandet opfylder
kvalitetskravene. Kommunerne fører tilsyn med vandforsyningerne.
Byggevarer i kontakt med drikkevand, som f.eks. vandhaner og rør skal godkendes,
inden de må markedsføres i Danmark. Byggevarer udført af rent kobber og
varmforzinket stål kan ikke godkendes til drikkevand, da disse materialer kan
afsmitte betydelige mængder kobber og zink. Godkendelsesordningen varetages af
Trafik- og Byggestyrelsen.
Med disse regler sikres det, at drikkevandets indhold af kobber og zink ikke
overskrider de fastsatte krav.
Eva Kjer Hansen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk