Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-14087
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 7. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 343 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 343 (alm. del)
Vil ministeren følge USA's eksempel og forbyde mikroplast i plejeprodukter, samt
tage initiativ til at dette sker på EU-niveau (jf. "USA forbyder mikroplast i
plejeprodukter - Europa tøver" på Politiken.dk den 6. januar 2016)?
Svar
Jeg mener ikke, at man skal bruge mikroplast i plejeprodukter, når der findes
alternativer, og der samtidig er tvivl om effekterne i miljøet af svært nedbrydelige
plastikstykker. Derfor bør EU snarest muligt vedtage et forbud mod mikroplast i
plejeprodukter. Jeg vil tage kontakt til Kommissionen med en opfordring til, at
fremsætte et forslag til EU-begrænsning af brugen af mikroplast i plejeprodukter.
Jeg noterer mig i den forbindelse med tilfredshed, at industrien allerede er ved at
udfase brugen af mikroplast i plejeprodukter.
Eva Kjer Hansen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk