Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1589233_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 15. januar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 21. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 336 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 336 (alm. del)
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9/11-15 fra Kim Jacobsen,
Næstved, Saltø Gruppen om revision af vindmøllebekendtgørelsen, jf. MOF alm.
del - bilag 92.
Svar
Kim Jacobsen berører i sin henvendelse om støjregler for vindmøller en række
forskellige aspekter i forhold til kommuners tilsyn med drift af vindmøller og
kontrol af støjforholdene i forbindelse med klager over støj.
Overordnet set består klagesystemet af, at naboer til vindmøller har mulighed for
at klage over nærliggende vindmøller i flere faser. I forbindelse med
planlægningen for vindmøller har kommende naboer til vindmøller mulighed for
at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Når vindmøllerne er opsat og i drift, kan
de nærtliggende naboer – hvis de føler sig generet af støjen - klage til kommunen,
som skal føre tilsyn med, at reglerne i vindmøllebekendtgørelsen er overholdt.
Vindmøller skal etableres, drives og vedligeholdes sådan, at bestemmelserne i den
vindmøllebekendtgørelse, der var gældende, da vindmøllerne blev anmeldt,
overholdes, dvs. uafhængigt af eventuel slitage eller andet. Har kommunen en
begrundet mistanke om, at vindmøllen ikke overholder
vindmøllebekendtgørelsens grænseværdier for støj, kan den påbyde
vindmølleejeren, for egen regning, at udføre støjmålinger og beregninger.
Målinger og beregninger kan også påbydes af kommunen, når en anmeldt
vindmølle sættes i drift eller i forbindelse med almindeligt tilsyn efter loven, dog
højst én gang årligt.
Jeg mener derfor ikke, at der er behov for at indføre en tidsbegrænsning for, hvor
længe en vindmølle må være i drift.
Hvis man som borger finder, at den pågældende kommune ikke fører det fornødne
tilsyn, kan man klage til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen er ikke forpligtet til
at behandle en klage over en kommune, men vil kunne vurdere, hvorvidt en
kommune har overholdt reglerne i forhold til kommunens tilsynsforpligtelse.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om kommentar til henvendelse af 9/11-15 fra Kim Jacobsen, Næstved, Saltø Gruppen om revision af vindmøllebekendtgørelsen, jf. MOF alm. del - bilag 92.
De tilsynsregler, som kommunen anvender for vindmøller, følger de almindelige
regler for tilsyn, der er fastsat i miljøbeskyttelsesloven, og de tilføjelser, der er
fastsat i vindmøllebekendtgørelsen. Kommunerne fører således også tilsyn med, at
f.eks. virksomheder overholder deres støjvilkår, som fastsat i miljøgodkendelser
meddelt af kommunen.
Jeg finder på den baggrund, at klagesystemet er fuldt tilstrækkeligt og sikrer
retssikkerheden for alle parter i en given klagesag. Jeg har derfor pt. ikke planer
om at ændre dette.
Det er korrekt, at moderne vindmøller kan operere med forskellige indstillinger, i
såkaldte ”støjmodes”, og at den valgte støjmode har betydning for den udsendte
støj.
Det følger af miljøbeskyttelseslovens tilsynsbestemmelser, at kommunen i
forbindelse med sit tilsyn har mulighed for at anmode om de oplysninger fra
vindmølleejeren, som kommunen finder nødvendige for at kunne vurdere
støjforureningen fra vindmøllen. For vindmøller med mulighed for forskellige
støjindstillinger kan vindmøllens aktuelle indstilling konstateres ved servicebesøg,
og denne konstatering indgår i servicerapporten for vindmøllen. Servicerapporten
tilsendes ejeren, som således har mulighed for at fremlægge dokumentation for
vindmøllens støjindstilling i form af den seneste servicerapport.
Hvis der opstår tvivl om vindmøllens støjindstilling efter et servicebesøg, kan
kommunen fra ejeren udbede sig dokumentation for, at vindmøllens indstilling
ikke har været ændret i perioden siden seneste servicebesøg. Dokumentationen
baseres på oplysninger fra vindmøllens dataopsamlingssystem, som vindmøllens
ejer vil kunne rekvirere fra servicefirmaet eller fra vindmøllens fabrikant. Blandt
de oplysninger, som vindmøllens dataopsamlingssystem genererer, kan der være
forretningsfølsomme oplysninger om vindmøllerne, som kommunen derfor ikke
kan offentliggøre.
Det er i vindmøllebekendtgørelsen fastlagt, at hvis en vindmølle på land, herunder
vindmøllens støjindstilling, ændres på en måde, der kan medføre forøget
støjudsendelse, skal vindmøllen anmeldes til kommunen på samme måde som nye
vindmøller.
Vindmøllebekendtgørelsen blev revideret i 2011, således at der fra 1. januar 2012
blev indført en ny grænse for lavfrekvent støj fra vindmøller. Grænseværdien er
20 dB og gælder for støjen indendørs i beboelse. Vindmøller, der er anmeldt eller
sat i drift før den 1. januar 2012, er ikke omfattet af denne grænse for lavfrekvent
støj.
Det er korrekt, at støjgrænserne gælder for og kontrolleres ved vindhastigheder i
intervaller omkring 6 og 8 m/s. Det betyder dog ikke, at der ikke findes viden om
støjen ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. I forbindelse med
kontrolmålinger fås normalt oplysninger om støjen i et bredere udsnit af
vindhastigheder. For moderne vindmøller er det generelle billede, at støjen øges i
takt med stigende vindhastighed, indtil vindmøllen opnår sin angivne effekt.
Herefter øges støjen ikke væsentligt, selv om vindhastigheden stiger yderligere. De
største vindmøller, der aktuelt opstilles, er således tæt på deres angivne effekt ved
ca. 8 m/s, og derfor er støjen ved andre vindhastigheder erfaringsmæssigt ikke
meget højere end ved 8 m/s.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om kommentar til henvendelse af 9/11-15 fra Kim Jacobsen, Næstved, Saltø Gruppen om revision af vindmøllebekendtgørelsen, jf. MOF alm. del - bilag 92.
For ældre, såkaldte ”stall-regulerede” vindmøller er der normalt tale om en
stigende støjudsendelse i takt med stigende vindhastighed også ved højere
vindhastigheder end 8 m/s, men der er her tale om en kendt og relativt entydig
sammenhæng mellem vindhastighed og støjudsendelse, således at en støjgrænse
ved 8 m/s samtidigt begrænser støjen ved andre vindhastigheder.
En regulering af støjen ved vindhastigheder omkring 6 og 8 m/s er således ikke et
udtryk for, at støjen ikke er generende ved andre vindhastigheder, men et
spørgsmål om at fastsætte grænser for støjen for veldefinerede og repræsentative
driftsbetingelser uden at stille større krav til dokumentationen end nødvendigt.
Det gælder for alle typer af støjgrænser, f.eks. også i relation til støj fra
virksomheder, at de er fastsat for en række definerede betingelser – eksempelvis
meteorologiske og aktivitetsmæssige betingelser - således at det er muligt at skabe
reproducerbare måleresultater og dermed fastsætte veldefinerede rammer for
håndhævelse af en given støjgrænse. Det ligger i støjens natur, at støjen under
andre betingelser kan være anderledes end under de fastsatte kontrolbetingelser.
Men de kontrolbetingelser, der fastsættes, skal i så høj grad som muligt afspejle de
forhold, som naboerne oftest oplever.
Reglerne for støj fra vindmøller, herunder de gældende grænseværdier og
beregningsmetoder, har været drøftet politisk. På den baggrund er der igangsat
undersøgelser om vindmøllestøj, som skal belyse konsekvenser af mulige
ændringer af vindmøllebekendtgørelsen. Resultatet af undersøgelserne vil blive
drøftet i forligskredsen bag det nationale testcenter for vindmøller i Østerild. Jeg
er således opmærksom på, om vi har fyldestgørende regler, men pt. har jeg ikke
konkrete planer om ændringer af bekendtgørelsen.
I forhold til spørgsmålet om referater af møder med interessenter og industrien er
retningslinjerne for notatpligt tydeliggjort i Miljøstyrelsens kvalitetsledelsessystem
og indskærpet af ledelsen.
Afstandskravene for vindmøller er ikke fastlagt i bekendtgørelsen om støj fra
vindmøller, men følger af bekendtgørelen om planlægning for og tilladelse til
opstilling af vindmøller, der hører under Erhvervs- og Vækstministeriets
ressortområde. Erhvervsstyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde
mig:
"Planlægning for vindmøller på land er kommunernes opgave. Det er
kommunalbestyrelsen, der foretager en afvejning af de forskellige interesser og en
grundig vurdering af vindmøllernes påvirkning af mennesker, natur, miljø og
landskab. Den enkelte kommune kan på den baggrund beslutte, at afstanden skal
være større end 4 gange møllens højde. Der er ikke aktuelle planer om at ændre
bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opførelse af vindmøller."
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
3