Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1590181_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01756
Den 19. januar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 21. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 335 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 335 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at de danske søer ikke har problemer med
næringsstoffer, således som det blev fremført under besvarelsen af
samrådsspørgsmål O den 17. december 2015? Vil ministeren fremsende en liste
over danske søer, der ikke opfylder vandrammedirektivets krav?
Svar
I forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål O den 17. december 2015 blev
det fremført, at udfordringen med kvælstof primært er i de indre fjorde og ikke i
vore vandløb og søer. For søerne er det særligt belastningen med fosfor, som udgør
et problem i forhold til at opnå god økologisk tilstand. For vandløbene er det
særligt de fysiske forhold og belastning med organisk stof der udgør udfordringen
– og dermed ikke kvælstof.
Målopfyldelsen for de enkelte søer fremgår af udkast til vandområdeplaner.
Nedenstående tabel angiver den samlede målopfyldelse for de søer, der indgår i
udkast til vandområdeplaner 2015-2021. For de søer, hvor der ikke er
målopfyldelse, er der jf. vandrammedirektivet anvendt en undtagelse om
tidsudskydelse af fristen for målopfyldelse.
Søer
Målopfyldelse
Ikke målopfyldelse
Kan ikke vurderes
Total
Antal
192
499
166
857
Eva Kjer Hansen
/
Ida Agnete Balslev
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk