Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-001756
Den 19. januar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 21. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 330 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 330 (alm. del)
Er ministeren enig i, at det ikke giver mening at søge at regulere belastningen
af f.eks. Limfjorden alene gennem en byrdefordeling i EU?
Svar
I fjordene, herunder Limfjorden, er det hovedsageligt danske kvælstoftilførsler,
som har betydning for miljøtilstanden. Derfor er det her primært en dansk
miljøindsats, som skal bidrage til at sikre en god miljøtilstand, med mindre man
som eksempelvis i Flensborg Fjord er flere lande om at dele oplandet.
I de mere åbne kystvande som f.eks. i kystvande i Kattegat eller Østersøen, er der
derimod et stort opland og mange lande til at bidrage til næringsstofbelastningen.
Her er der flere lande involveret i at sikre opfyldelsen af miljømålene, hvorfor
spørgsmålet om byrdefordeling er centralt, ikke kun hvad angår den vandbårne
belastning men også den atmosfæriske belastning, som er mere betydende i åbne
kystvande sammenlignet med fjorde.
Se også svar på MOF spørgsmål 329 (alm. del).
Eva Kjer Hansen
/
Ida Agnete Balslev
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk