Miljø- og Fødevareministeriet
Institution:
NaturErhvervstyrelsen
Enhed/initialer:
Fiskerikontrol/alan
Sagsnr.:
16-7112-000002
Dato:
6. januar 2016
Bilag til MOF alm. del spm. 314
Svenske statsborgeres ejerskab af danske kvoteandele
Liste over erhvervsfiskere registreret med A-status
I forbindelse med en anmodning om aktindsigt fik Greenpeace fra NaturErhvervstyrelsen udle-
veret en opgørelse/liste over erhvervsfiskere, som er registreret med A-status. Det vil sige fi-
skere, som kan drive selvstændigt erhvervsfiskeri, herunder eje fiskefartøjer og fiskekvo-
ter. Efterfølgende viste det sig, at den udleverede liste desværre ikke var fyldestgørende, idet
den ikke indeholdt navnene på alle de erhvervsfiskere, som er registreret som erhvervsfiskere
med A-status. De fleste af de svenske fiskere, som har opnået A-status i Danmark, fremgik så-
ledes ikke af listen.
Da NaturErhvervstyrelsen blev opmærksom på, at der var sket en fejl, gik styrelsen i gang
med at lokalisere fejlen. Det viste sig, at der var en systemfejl i listen. Fejlen var opstået som
følge af den måde, de pågældende personers adresseoplysninger var registreret på i styrelsens
sagsbehandlingssystem. Fejlen består konkret i, at hvis der ikke er registreret en korrekt
adresse med postnummeroplysninger for en person, så er den pågældende ikke kommet med i
sammenstillingen af data i forbindelse med udarbejdelse af den pågældende liste. Der var der-
for en række personer med erhvervsfiskerstatus, herunder de svenske fiskere, som ikke kom
med på listen til Greenpeace, uanset at de pågældende rent faktisk er registreret som er-
hvervsfiskere med A-status og således står opført i styrelsens sagsbehandlingssystem.
NaturErhvervstyrelsen har ikke et system til at udtrække sådanne lister. Når styrelsen skal ud-
arbejde en liste over personers erhvervsfiskerstatus, sker det derfor som en selvstændig ma-
nuel opgørelse, hvilket er en meget kompleks arbejdsproces. Systemfejlen i listen over perso-
ner med A-status beror således på, at det er en manuel proces, hvor der i forbindelse med
sammenstillingen af data er sket en fejl.
Det er vigtigt at understrege, at den pågældende liste ikke har haft nogen betydning for Natu-
rErhvervstyrelsens kvoteforvaltning. Listen er udelukkende udarbejdet til brug for den pågæl-
dende aktindsigt. Kvoteforvaltningen sker ikke på baggrund af en sådan liste, men direkte via
styrelsens sagsbehandlingssystem. Fejlen har derfor ikke haft nogen betydning for styrelsens
kontrolopgaver.
Selskaberne i den konkrete sag
Ejerforholdene i de tre selskaber, som Greenpeace omtalte, lever op til ejerkravene for selska-
ber, som er berettiget til at drive erhvervsfiskeri i Danmark (erhvervsfiskerselskaber). De
svenske fiskere, som står bag selskaberne, er således registreret som erhvervsfiskere med A-
status i Danmark, og selskaberne har den nødvendige godkendelse som erhvervsfiskerselska-
1