Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1588976_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 15. januar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 18. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 312 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 312 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvor mange pesticider der indgår i overvågningen i
Novana-programmet, og baggrunden for at disse pesticider er udvalgt til
overvågning, hvor mange vandløb der måles i, og den frekvens der måles med?
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Naturstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”I det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA) for perioden
2011 - 2015 indgik 50 forskellige pesticider, som er udvalgt til overvågning bl.a. i
overfladevand, herunder vandløb, og grundvand på baggrund af krav i EU-
direktiver og national lovgivning.
Der er i perioden 2011 - 2015 målt for i alt 23 pesticider på 37 stationer i forskellige
vandløb. For de 20 pesticider, der er målt i vandfasen, har målefrekvensen på hver
station været 12 gange om året jævnt fordelt over hele året. For fire pesticider, som
er målt i sediment, hvoraf det ene også måles i vandfasen, har målefrekvensen
været en gang om året.
Overvågningsprogrammet for 2010-15 er forlænget til 2016, idet der er mindre
justeringer i måleprogrammet for pesticider i 2016. Et justeret
overvågningsprogram for vand og natur forventes at blive udarbejdet i løbet af
2016 og træde i kraft fra januar 2017. Der vil heri blive inddraget ny viden om
forekomst af pesticider i vandmiljøet.
De seneste resultater af NOVANA overvågningen 2014 kan ses i
overvågningsrapporterne for grundvand, miljøfremmede stoffer og metaller i
vandløb samt marine områder, der blev offentliggjort i december 2015.”
Eva Kjer Hansen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk