Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 15. januar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 18. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 311 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 311 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at tallene for politianmeldelser for besiddelse eller
brug af ulovlige sprøjtegifte, der angives i artikel af Kristian Sloth på DR.dk d.
16. december 2015 er korrekte (jf. artiklen ”Hver sjette kontrollerede landmand
har ulovlige sprøjtegifte” på dr.dk den 16. december 2015)? Vil ministeren
redegøre for omfanget af landmænd, der gentagne gange overtræder lovgivningen
i forhold til brug eller besiddelse af ulovlige sprøjtemidler?
Svar
Spørgsmålet har været forelagt NaturErhvervstyrelsen, der oplyser følgende, som
jeg henholder mig til:
”NaturErhvervstyrelsen kan bekræfte, at tallene for politianmeldelser for
besiddelse eller brug af ulovlige pesticider i årene 2012-2014, der angives i artikel
af Kristian Sloth på hjemmesiden dr.dk den 16. december 2015 ,er korrekte.
NaturErhvervstyrelsen kan endvidere oplyse, at der perioden 2012-2014 i alt er
registreret fem gentagelsestilfælde i forhold til overtrædelse af reglerne om
markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, jf. forordning nr. 1107/2009, og/eller
reglerne om besiddelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler i
bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.”
For god ordens skyld kan jeg oplyse, at sagsbehandlingen af jordbrugers
overtrædelse af reglerne om plantebeskyttelsesmidler er overgået til Miljøstyrelsen
pr. 1. januar 2016, mens kontrollen fortsat udføres af NaturErhvervstyrelsen.
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk