Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 9019
Den 2. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 9. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. 31 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 31 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvordan det samfundsøkonomiske
overskud/underskud (årligt) har været siden 2010 knyttet til konventionelt
landbrug inden for hver bedriftstype af dansk landbrug på bedriftsniveau, dvs.
primær produktion inden for svin, kvæg (mælk/kød), fjerkræ og planteavl.
Endvidere anmodes om en opgørelse for det samlede samfundsøkonomiske
regnskab for det konventionelle landbrug som helhed. En tilsvarende redegørelse
ønskes for samfundsøkonomien knyttet til dansk økologisk landbrug.
Svar
En samfundsøkonomisk analyse, der også ofte omtales som en cost-benefit-
analyse, anvendes typisk til at opgøre de samlede gevinster og omkostninger ved
eksempelvis et politisk tiltag eller et projekt i sammenligning med den nuværende
situation. I analysen indgår bredere samfundsmæssige effekter af tiltaget i form af
såkaldte eksternaliteter. Disse omfatter bl.a. sundheds og- miljøeffekter. I statsligt
regi udarbejdes sådanne analyser i henhold Finansministeriets ”Vejledning i
udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger”, som generelt
afspejler de internationale standarder for samfundsøkonomiske analyser, som
anvendes i EU og OECD.
En samfundsøkonomisk analyse, som defineret herover, er velegnet til at analysere
velfærdsgevinsten ved mindre ændringer i samfundet, som følger af konkrete
politiske tiltag, samt til at prioritere mellem forskellige projekter af samme type.
Metoden er til gengæld uegnet til at udarbejde et samfundsøkonomisk regnskab
for en hel sektor, som spørgsmålet lægger op til. Det skyldes, at der kun opgøres
marginale ændringer i velfærden, og metoden derfor kun kan bruges til at
analysere mindre ændringer i samfundet.
Den samlede samfundsøkonomiske værdi af en sektor kunne belyses ved at
udarbejde et grønt BNP, hvoraf den samfundsøkonomiske værdi af de enkelte
sektorer fremgår inkl. eksternaliteter. Det er teoretisk set muligt at udarbejde et
sådant, men Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med, at nogen har
udarbejdet et grøn BNP for Danmark. Danmarks Statistik har i 2013 vurderet, at et
grønt BNP grundet store usikkerheder i forbindelse med opgørelsen og mangel på
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk