MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 17/12-15 om COWI-rapporten "Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget", jf. MOF alm. del - samrådsspm. O, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Enhed/initialer: NAER/MILJOBIO/ANNSKO – MFVM/TNP

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Dato: 03. december 2015 (revideret 21. december)

Talen til Samråd om spørgsmål O i Folketingets Ud-

valg for Miljø og Fødevarer torsdag den 17. decem-

ber 2015, kl. 14.00 – 15.30.

(Det talte ord gælder)

Spørgsmål O:

”Hvad vil ministeren sagligt og politisk konkludere ud fra

”Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af pri-

mærjordbruget” udarbejdet af COWI på oplæg fra den

tidligere regering”

Svar:

Tak for spørgsmålet.

Endnu engang tak til udvalget og til spørgeren for

fleksibilitet i forhold til afholdelse af samrådet.

Jeg er enig med spørgeren, at det vigtigt, at man er

præcis med, hvad det er man ønsker at sammenligne.

Jeg håber det er den samme rapport vi læser. Jeg er

klar over, at derhen over sommeren var noget pole-

mik om en ikke færdig udgave af rapporten, der blev

udleveret. Den endelig rapport giver andre resultater

end den foreløbige udgave.

Jeg skal udlægge rapporten, som jeg ser den.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 17/12-15 om COWI-rapporten "Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget", jf. MOF alm. del - samrådsspm. O, til miljø- og fødevareministeren

Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af

primærjordbruget sammenligner den danske miljøre-

gulering med miljøreguleringen i Nederlandene,

Frankrig, Polen, Sverige og de to tyske delstater Sles-

vig-Holsten og Niedersachsen.

Rapporten finder frem til, at vi i Danmark begrænser

landbrugets tildeling af kvælstof mere direkte end i

vore nabolande.

Danmark er det eneste land, som har en generel

normreduktion i hele landet.

Det betyder, at landmændene må gøde mindre, end

hvad der er økonomisk optimalt for dem.

Dertil kommer, at vores regler om efterafgrøder og

randzoner gælder ens for landmænd i hele landet.

I vore nabolande er disse regler i mange tilfælde fri-

villige eller tilpasset lokale forhold.

Vækst- og nabotjekkets bedriftsanalyse indikerer, at

de danske planteavlsbedrifter ville få en økonomisk

gevinst, hvis de var underlagt nabolandenes regler.

For husdyrbedrifter er billedet ikke helt så klart.

Rapporten viser, at vore nabolande har regler vedrø-

rende fosfor, som er mere begrænsende for husdyr-

bedrifter, end den nuværende danske regulering.

Men de fleste husdyrbedrifter ville dog også have en

fordel ved at være underlagt andre landes regler, når

man ser samlet på kvælstof- og fosforreguleringen i

vore nabolande.

Vækst- og nabotjekket har også kigget på Nitratdirek-

tivet og Vandrammedirektivet, der danner rammerne

for miljøreguleringen.

Alle landene i vækst- og nabotjekket har forpligtet sig

til at leve op til de to direktivers målsætninger om ik-

ke at forringe vandmiljøet og hele tiden arbejde frem

mod såkaldt ’god økologisk tilstand’.

Vækst- og nabotjekket redegør for, at vi i Danmark

har en høj dyretæthed, og er et land, som er intensivt

dyrket med en kort vej fra mark til kyst.

Det er forhold, der gør, at der er en høj udledning til

vores indre farvande.

Samtidig er de danske farvande og fjorde følsomme

overfor næringsstoffer.

Det er særligt kvælstof, der skaber udfordringer i vo-

res havområder.

Dette kan gøre det nødvendigt, at vi har miljøindsat-

ser, der begrænser brugen af gødning mere end de i

vore nabolande.

Men vi er også afhængige af indsatsen i vores nabo-

lande. Det meste af næringsstofbelastningen tæt på

kysten og inde i fjordene kommer fra Danmark. Men

længere væk fra kysten i de indre farvande kommer

langt hovedparten af belastningen fra de øvrige

Østersølande.

Det såkaldte ”kvælstofudvalg” er i gang med at kigge

på forudsætningerne i det faglige grundlag for den

måde behovet for indsats opgøres.

Med de tal vi får her fra, kan vi konkretisere, hvilket

behov for miljøindsats, der er.

Mit udgangspunkt er, at vi implementerer EU-

direktiver inden for de rammer, de er tænkt og formu-

leret i EU – hverken mere eller mindre.

Vi skal sikre en god balance, der både giver plads til

miljø og vækst.

Vækst- og nabotjekket viser, at en del af de andre

lande i undersøgelsen har fået domme eller åbnings-

skrivelser fra EU for utilstrækkelig implementering af

Nitratdirektivet.

Det har Danmark ikke, og jeg vil også gøre, hvad jeg

overhovedet kan for, at vi ikke får åbningsskrivelser,

for jeg mener, at vi skal overholde de fælles aftaler.

Men inden for rammerne af direktiverne kan vi lave en

bedre regulering. Både ved at gøre den mere målret-

tet mod hvor problemerne er i forhold til vandmiljøet,

og ved at give den enkelte landmand en større valg-

mulighed i forhold til valget af virkemidler.

Danske landmænd skal ikke have dårligere vilkår end

deres udenlandske konkurrenter.

De danske landmænd har et mindre overskud end

landmænd i vore nabolande.

Nabotjekket peger på, at det skyldes den høje gæld.

Jeg vil sikre dem ordentlige konkurrencevilkår, så de

kan arbejde sig ud af gældskrisen.

Derfor vil de obligatoriske randzoner blive afskaffet og

de reducerede gødskningsnormer er på vej til at blive

udfaset, sammen med andre initiativer, hvor det bli-

ver opvejet af en mere målrettet regulering af miljø-

indsatsen fremadrettet.

Så det er min vurdering af rapporten. Det er en bred

rapport, så man kunne tage andre emner op. Men det

er de væsentligste temaer. Tak for ordet.