Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Sagsnr.
2016 - 383
Doknr.
311181
Dato
22-01-2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har d. 17. december 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 306 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 306:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler der gælder for byrådsmedlemmers per-
sonlige ansvar i forbindelse med proceduren for og godkendelse af opstilling af vind-
møller og den deraf følgende personlige erstatningspligt.”
Svar:
1.
Rammerne for beslutninger om opstilling af vindmøller er bl.a. reguleret i planloven
og lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planloven hører under erhvervs-
og vækstministeren, mens lov om miljøvurdering af planer og programmer hører under
miljø- og fødevareministeren.
En redegørelse for, hvorvidt der som følge af den ovennævnte lovgivning er særlige
regler om de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmers eventuelle ansvar, herunder
erstatningsansvar, i forbindelse med sådanne beslutninger, vil således henhøre under
disse ministerier.
2.
Jeg vil holde mig til at redegøre for de regler, der gælder efter lov om kommunernes
styrelse. Jeg kan i den anledning generelt oplyse, at Statsforvaltningen som umiddel-
bar tilsynsmyndighed og Social- og Indenrigsministeriet som øverste tilsynsmyndighed
kan anvende forskellige sanktionsmuligheder efter lov om kommunernes styrelse ved
varetagelsen af det kommunale tilsyn, hvis det findes at være fornødent.
3.
Statsforvaltningen og Social- og Indenrigsministeriet kan bl.a. pålægge ansvarlige
kommunalbestyrelsesmedlemmer
tvangsbøder,
hvis en kommunalbestyrelse undla-
der at udføre en handling, som den efter lovgivningen er forpligtet til at udføre, jf. § 50
b og § 53, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.
Det er en betingelse for at anvende tvangsbøder, at det er muligt at angive den be-
slutning, som kommunalbestyrelsen efter lovgivningen er forpligtet til at træffe, eller de
foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen efter lovgivningen er forpligtet til at gen-
nemføre. Det er videre en betingelse, at ulovligheden skal fremtræde med en vis klar-
hed (klarhedskriteriet).
Tvangsbøder kan anvendes til at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt for kommu-
nalbestyrelsen, men kan ikke anvendes som en straf for en eventuel konstateret over-
trædelse af lovgivningen. I den situation kan bøder efter § 61 i lov om kommunernes
styrelse være aktuelle, jf. her under pkt. 5.