MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm. om kommentar til materialet fra Foreningen mod kæmpevindmøller ved St. Røttinge om vindmøllebekendtgørelsen m.m., jf. MOF alm. del - bilag 93, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2015-12245

Den 14. januar 2016

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 17. december 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 304 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 304 (alm. del)

Ministeren bedes kommentere materialet fra Foreningen mod kæmpevindmøller

ved St. Røttinge om vindmøllebekendtgørelsen m.m., jf. MOF alm. del - bilag 93.

Svar

Foreningen mod Kæmpevindmøller ved St. Røttinge berører i deres henvendelse

en række forskellige aspekter i forhold til planlægning for opstilling af vindmøller,

vindmøllers påvirkning af natur og mennesker samt reglerne om støj fra

vindmøller.

VVM-bekendtgørelsen

implementerer VVM-direktivet i dansk ret i forhold til en

række projekter, herunder vindmøller. Efter bekendtgørelsen skal der udarbejdes

en VVM-redegørelse for projekter, som er opført på bekendtgørelsens bilag 1.

Tilsvarende gælder for projekter opført på bekendtgørelsens bilag 2, såfremt det på

baggrund af en screening vurderes, at projektet kan påvirke miljøet væsentligt.

Vindmøller på over 80 meter totalhøjde eller grupper af vindmøller på mere end 3

møller er omfattet af bilag 1 og dermed automatisk VVM-pligtige, mens øvrige

vindmøller er omfattet af bilag 2.

VVM betyder Vurdering af Virkningerne på Miljøet. Formålet med VVM er at

sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet som grundlag

for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægstyper, fx vindmøller, der

kan påvirke miljøet væsentligt. Som en del af VVM-redegørelsen skal påvirkninger

på mennesker, dyr og natur bl.a. beskrives og vurderes. Myndighederne skal ved

vurdering af konkrete projekter tage stilling til, om der er behov for at stille vilkår

for at begrænse miljøpåvirkningen.

Foreningen mod Kæmpevindmøller ved St. Røttinge anfører på slide nr. 3 om

Byggetilladelse/Anmeldelse

bl.a. at:”…VVM

redegørelsen, som vindmølleopstiller

selv har lavet.”

og senere:

VVM redegørelsen ...bærer præg af … uden at det er

undersøgt tilstrækkeligt …”

Bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private

anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm. om kommentar til materialet fra Foreningen mod kæmpevindmøller ved St. Røttinge om vindmøllebekendtgørelsen m.m., jf. MOF alm. del - bilag 93, til miljø- og fødevareministeren

Naturstyrelsen bemærker hertil, at det som udgangspunkt er kommunerne, som

laver VVM-redegørelser for vindmøller under 150 meter totalhøjde. For vindmøller

med en totalhøjde på 150 meter eller derover er Naturstyrelsen myndighed. Hvis

det er bygherre eller bygherres konsulent, som udarbejder VVM-redegørelsen, er

det stadig kommunerne eller Naturstyrelsen, som er myndighed og dermed er det

også kommunerne eller Naturstyrelsen, som skal vedtage VVM-redegørelsen og

dermed tage stilling til, om den opfylder de krav, der stilles til en sådan

redegørelse. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen.

På den måde sikres, at myndigheden/kommunen har et godt grundlag for at træffe

miljømæssigt bedre beslutninger.

Den støj, man som nabo til vindmøller kan opleve i og ved sin bolig, er begrænset

gennem støjgrænserne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.

Vindmøllebekendtgørelsen fastsætter bindende grænseværdier for

støjbelastningen ved vindhastigheder, der svarer til vindhastigheder omkring 6 og

8 m/s i 10 m højde, og det er ved disse vindhastigheder, at støjen skal

dokumenteres i forbindelse med anmeldelse af opstilling af vindmøller og kontrol

af støjforholdene. Det betyder dog ikke, at der ikke foreligger viden om støj fra

vindmøller ved andre vindhastigheder.

Det generelle billede for moderne vindmøller er, at støjen, herunder også den

lavfrekvente støj, øges i takt med stigende vindhastighed, indtil vindmøllen opnår

sin angivne effekt. Herefter øges støjen ikke væsentligt, selv om vindhastigheden

stiger yderligere. De største vindmøller, der i dag opstilles, er således tæt på deres

angivne effekt ved 8 m/s, og derfor er støjen ved andre vindhastigheder

erfaringsmæssigt ikke meget højere end ved 8 m/s.

Opstilling af vindmøller på land skal anmeldes til kommunen, og i den forbindelse

skal støjbelastningen i omgivelserne dokumenteres. Idet det ikke er muligt at måle

støjen fra en vindmølle, før den er opstillet, baseres dokumentationen på en

rapport over målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af samme

type og højde som den anmeldte vindmølle. Der er krav om, at målingerne skal

være gennemført på vindmøller med samme typegodkendelse som de anmeldte, og

at de støjmæssigt relevante indstillinger på de målte møller skal være de samme

som på de anmeldte. Under disse forudsætninger er der normalt ikke store

forskelle på støjudsendelsen fra forskellige individer af samme mølletype. Dertil

kommer, at kommunen har mulighed for at påbyde en kontrolmåling på de

opstillede vindmøller, umiddelbart efter de er sat i drift.

På baggrund af støjmålingerne for den pågældende vindmølletype skal

støjbelastningen ved de mest belastede naboer beregnes. Det forudsættes, at der er

medvind og dermed både maksimal støjudsendelse og gunstige

lydudbredelsesforhold fra vindmøllen og i retning mod alle beregningspunkter. I

andre retninger end medvindsretningen er støjudsendelsen normalt mindre.

Hensigten med denne regulering er at sikre, at støjen hos naboer til vindmøller i

størstedelen af tiden vil være mindre end det, der svarer til, at støjgrænserne lige

præcis er overholdt.

Vindmøller udsender også infralyd, som er lyd ved særligt lave frekvenser. Den

tekniske definition på infralyd er lyd i frekvensområdet under 20 Hz (med færre

end 20 svingninger pr. sekund). De vindmøller, vi kender i dag, udsender så svag

infralyd, at lyden selv helt tæt ved vindmøllen er svagere end høretærsklen. Derfor

vurderes infralyd ikke at være et miljømæssigt problem i forbindelse med moderne

vindmøller.

I forhold til de i henvendelsen anførte punkter 1 og 5 har Erhvervsstyrelsen oplyst

følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Erhvervsstyrelsen skal henvise til bekendtgørelsen og vejledning om planlægning

for og tilladelse til opstilling af vindmøller fra december 2014. Erhvervsstyrelsen

skal dog fremhæve følgende i forhold til foreningens forskellige forslag til

lovmæssige ændringer:



Foreslår at vindmøller altid skal have en byggetilladelse

I dag er det sådan, at vindmøller i landzone efter bygningsreglementet kap. 15, stk.

1, nr. 4 (BEK nr. 898 af 24/07/2014) skal anmeldes til kommunen. Har

kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er

modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes. Et supplerende krav om byggetilladelse

forudsætter ændring af byggelovgivning, dvs. uden for planlovens regi.



Foreningen opfatter, at det er spild af tid at afholde borgerhøringer om

lokalplaner og anbefaler, at kommunen inddrager naboer i stedet for som en

værdifuld samarbejdspartner forud for beslutningerne. Foreningen opfatter at

politikerne ikke respekterer det, de selv skriver i deres egen lokalplan.

I planloven kap. 6 fremgår det, hvordan kommuneplaner og lokalplaner

tilvejebringes og ophæves. Det fremgår bl.a., at et forslag til plan skal ud i offentlig

høring. Planloven fastlægger ikke nærmere formkrav til, hvordan den offentlige

høring afvikles. Det er op til kommunerne at tilrettelægge denne proces. Planloven

sikrer borgernes inddragelse, mulighed for at komme med bemærkninger til

planforslagen samt muligheden for at påklage kommunens afgørelse til Natur- og

Miljøklagenævnet. I publikationen planloven i praksis er der en beskrivelse af

dette.

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/2012_planlov_dk_vejledn

ing.pdf

I vejledning til bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af

vindmøller er der en gennemgang af lovgivningens krav til planprocessen for

vindmøller, vedtagelse og klagemulighed.

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/vejledning_06012015_web.pdf

Som inspiration til nye måder at tilrettelægge vindmølleplanlægning på udgav det

tidligere Vindmøllerejsehold i efteråret 2015 en publikation om netværksbaseret

planlægning, som giver konkrete anvisninger på, hvordan borgere og lokale

aktører kan deltage i den kommunale planlægning, når kommunen vælger at

invitere indenfor tidligt i en planlægningsproces. Publikationen kan finde på

www.vindinfo.dk”.

Vedrørende opgørelse af CO

-regnskaber har energi-, forsynings- og

klimaministeren oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Det anføres af Foreningen mod kæmpevindmøller ved St. Røttinge, at CO

reduktioner ved opførelse af vindmøller kun bør kunne trækkes fra i én kommune

og således ikke både i den kommune, der opstiller vindmøllerne, samt i den

kommune, der ejer vindmøllerne.

Indledningsvis bør det understreges, at regeringen ønsker en så

omkostningseffektiv grøn omstilling som mulig. Det indebærer, at der skal findes

den rette balance mellem kommunale klimamål og tværgående indsatser nationalt

og i EU. Hvis flere kommuner opstiller klimamålsætninger, vil der være en risiko

for overlap af tiltag. Der skal derfor sikres en så effektiv indsats som mulig.

I den udstrækning der opsættes kommunale mål, er det hensigtsmæssigt, at

beregningerne er retvisende, og at der således ikke tælles dobbelt. Der kan

optræde dobbelttælling af CO

-gevinster ved opstilling af vindkraftanlæg, hvis

både den kommune, hvor vindmøllen etableres ("beliggenhedskommunen",

eksempelvis Næstved Kommune), og den kommune, der medfinansierer eller ejer

vindmøllen ("investorkommunen", eksempelvis Frederiksberg Kommune),

indregner CO

-gevinsten i deres CO

-regnskab. Dobbelttælling kan derfor stille

spørgsmål ved opgørelsen i kommunernes CO

-regnskaber.

I den nuværende kommunale CO

-beregner fra 2008 henstilles til, at

dobbelttælling undgås ved, at gevinsten deles gennem en aftale mellem

beliggenhedskommunen og investorkommunen, og at investorkommunen får del i

gevinsten, svarende til investereringsandelen.

Der er behov for at revidere henstillingen, der ikke har fungeret hensigtsmæssigt.

Dette er blandt andet for at undgå, at kommuner opstiller vindmøller på arealer

med dårlige vindforhold, hvilket resulterer i suboptimering af

vindkraftmulighederne.

Som led i energiaftalen fra marts 2012 blev der afsat midler til en videreudvikling

af CO

-beregneren. Den nye CO

-beregner er lige nu i sin afsluttende fase med

testkørsler i udvalgte kommuner m.v. og planlægges offentliggjort i starten af

2016. Som led i videreudviklingen ses der også på den nuværende henstilling om

at undgå dobbelttælling. Energistyrelsen har i den forbindelse modtaget

kommentarer til problemstillingen fra KL og involverede kommuner.

Eva Kjer Hansen

Claus Torp