Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 9019
Den 2. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 9. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. 30 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 30 (alm. del)
Hvor stort økonomisk overskud/underskud har der været årligt siden 2010 i
forarbejdningsindustrien knyttet til råvarer fra konventionelt dansk landbrug, om
muligt også gerne opdelt på sektorerne svin, kvæg (mælk/kød), fjerkræ og
planteavl? Ministeren bedes tillige redegøre for samme spørgsmål for
forarbejdningsindustrien knyttet til råvarer fra dansk økologisk landbrug.
Svar
Danmarks Statistik offentliggør branchernes bruttofaktorindkomst, og med
udgangspunkt heri kan i stedet fødevareindustriens værdiskabelse i dansk
økonomi illustreres. Disse tal er dog kun offentliggjort frem til 2011. Af tabel 1 ses
eksempelvis, at danske mejerier havde en bruttofaktorindkomst på 4.253 mio. kr. i
2011, hvoraf 3.404 mio. kr. blev anvendt til at aflønne ansatte.
Landbruget leverer input til en lang række industrier og brancher, og ligeledes
modtager forarbejdningsindustrien råvarer fra andre brancher end landbruget,
samt råvarer fra udenlandske leverandører. Det er således vanskeligt at afgrænse
de forarbejdningsindustrier, der er knyttet til råvarer fra konventionelt dansk
landbrug.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk