Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-13631
Den 2. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 5.oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Julie Skovsby (S).
Spørgsmål nr. 3 (alm. del)
Politikken omtaler i artiklen ”Pas på det regner med pesticider i Danmark” (1.
oktober 2015, s. 8) udfordringen med bekæmpelsesmidler, der findes på marker
langt fra det område, hvor midlet er blevet anvendt. TV2 Fyn behandler ligeledes
problematikken med fund af prosulfocarb på økologiske æbler (den 25. september
og 26. september 2015, begge dage kl. 19.30). I lyset heraf bedes ministeren:
– oplyse hvor stort er omfanget af fund af bekæmpelsesmidler på æbler i hhv.
høsten fra 2014, ved egenkontrollen hos den konventionelle æbleavler og i 2015-
høsten? I den forbindelse ønskes oplyst, i hvor høj der findes prosulfocarb i
regnvand.
– redegøre for om det er ministerens vurdering, at den frivillige handlingsplan
virker, og om ministeren vil gribe til handling, såfremt den frivillig handlingsplan
ikke virker – herunder om ministeren planlægger at mødes med Økologisk
Landsforening og Landbrug & Fødevarer?
– oplyse om ministeren har en klar forventning om, at økologisk avlere gives fuld
økonomisk kompensation, såfremt 2015-høsten forurenes af sprøjtegift?
– oplyse om den konventionelle æbleavler, hvis 2014-høst blev forurenet, har
modtaget økonomisk kompensation for sit tab?
– redegøre for om ministeren er enig med tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl,
jf. dennes udtalelser på samråd i udvalget den 30. september 2014 (se talepapir
MIU alm. del – bilag 502 (2013-14)), og hvis ikke, på hvilke punkter vil ministeren
formulere sig anderledes?
– oversende kopi af den frivillige handlingsplan til udvalgets orientering.
Svar
Jeg vil gerne starte med at understrege, at de mængder, der er fundet i regnvandet
i 2014, er så små, at det på ingen måde er skadeligt for hverken mennesker eller
miljøet. Problemet har tidligere været, at der blev fundet rester på økologiske
æbler, der derfor ikke blev solgt som økologiske. Det var der ingen tilfælde af
sidste år.
Der er ikke vist en sammenhæng mellem prosulfocarb i regnvand og fund på
æbler. Der kan være flere årsager til, at der på den ene målestation på Risø var en
stigning fra 2013 til 2014.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk