Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-14014
København 12. januar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 15. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 297 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 297 (alm. del)
Kan ministeren oplyse, hvornår undersøgelserne af normalværdierne for kobber
og zink i hjorte og harer foreligger (jf. MOF alm. del - spm. 11, punkt 10)?
Svar
Naturstyrelsen har aftalt møde med relevante forskningsinstitutioner i januar 2016
og vil på dette møde afklare mulighederne for at foretage en undersøgelse af
normalniveauerne for kobber og zink hos hjorte og harer. Det er derfor ikke muligt
at oplyse, hvornår eventuelle undersøgelser af normalværdierne ligger klar. Det
forventes, at såfremt forskningsinstitutionerne vurderer det er muligt at
iværksætte arbejdet, så vil indsamlingen af materiale til undersøgelsen tage i
omegnen af et år. Herefter vil materialet skulle analyseres og afrapporteres.
Eva Kjer Hansen
/
Oluf Engberg
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk