MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om kommentar til materialet om kystbeskyttelse, jf. , MOF alm. del – bilag 128 m.v., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Departementet

J.nr. 2015 - 12044

Den 8. januar 2016

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 11. december 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 290, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 290

Ministeren bedes kommentere materialet omdelt som, MOF alm. del – bilag

128, særligt ”Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten” samt de tre

henvendelser til ministeren af 27. oktober, 29. oktober og 5. december 2015 til

ministeren.

Svar

Henvendelserne og bilagsmaterialet drejer sig overordnet set om

kystbeskyttelsesmetoder, kystbeskyttelsesindsatsen på Vestkysten, samt om

Skagen Innovation Centers (SIC) trykudligningssystem.

Den danske stat har i regi af Transportministeriet brugt 7.794.000 kr. til et

kontrolleret forsøg med SIC’s trykudligningssystem eller drænsystem på en 11 km

lang strækning på Sdr. Holmsland Tange syd for Hvide Sande i perioden januar

2005 til januar 2008.

Forsøgsstrækningen og opdelingen i delstrækninger med og uden rør samt

opmålingsprogrammet blev godkendt på forhånd af SIC. SIC havde udpeget

professor dr. techn. Hans Falk Burchardt, Aalborg Universitet, som den ene

ekspert til at bedømme forsøgsresultaterne. Transportministeriet havde udpeget

professor dr. techn. Jørgen Fredsøe, Danmarks Tekniske Universitet, som den

anden ekspert. De to professorer udsendte den 23. maj 2008 en fælles

konkluderende erklæring om forsøgets resultater. Erklæringen afsluttes med

følgende sammenfatning: ”SIC-drænsystemet har efter eksperternes vurdering

ikke en tilstrækkelig effekt til at være egnet som kystbeskyttelsesmetode.”

I Holland har entreprenørfirmaet BAM og den statslige myndighed

Riikswaterstaat ligeledes gennemført et forsøg med SIC’s metode i perioden 2007-

10. Rijkswaterstaat oplyser, at de på baggrund af undersøgelsen har konkluderet,

at ændringerne af stranden ikke med sikkerhed kan henføres til rørenes

tilstedeværelse, og at rørene ikke kan erstatte sandfodring i Holland.

Staten har efter orkanen i 1981 og på baggrund af en politisk aftale i 1983 mellem

staten, de daværende kystkommuner og det daværende Ringkøbing Amt, varetaget

kystbeskyttelsen på 110 km af den centrale del af den jyske vestkyst primært ved

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 33 92 33 01• Fax 33 14 50 42• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om kommentar til materialet om kystbeskyttelse, jf. , MOF alm. del – bilag 128 m.v., til miljø- og fødevareministeren

sandfodring. På grund af områdets smalle klitbarriere og det lavtliggende bagland

med fjorde er meget store områder, borgere, ejendomme og infrastruktur

oversvømmelsestruet. Indsatsen med sandfodring har effektivt reduceret og på

flere strækninger standset kysttilbagerykningen af Danmarks mest udsatte

erosionskyst. Uden en vedvarende kystbeskyttelsesindsats vil kystlinjen rykke

tilbage og visse steder gennemsnitlig med op mod 8 m om året. Kystdirektoratet

udfører kystbeskyttelsesindsatsen på vegne af staten og i samarbejde med de fire

vestkystkommuner i en såkaldt fællesaftale, hvor kommunerne også bidrager med

finansiering. Der er endvidere fællesaftaler ved Blåvand, Lønstrup og Skagen, hvor

stat og kommune samarbejder om og finansierer kystbeskyttelse.

Statens kystbeskyttelsesindsats bør som hidtil udføres på et fagligt

veldokumenteret og sagligt grundlag og ikke gøres til genstand for forsøg med

metoder, som ikke har en dokumenteret effekt.

Jeg ønsker, at meningsudvekslinger om kystbeskyttelsesmetoderne foregår på et

sagligt og evidensbaseret grundlag. Det, som betyder noget for mig, er at der er

evidens for de kystbeskyttelsesmetoder, som vi bruger, så vi har en sikkerhed for,

at kystbeskyttelsesindsatsen kommer borgerne til gavn.

Jeg ser frem til, at vi kan få en politisk drøftelse af, hvordan vi får en

omkostningseffektiv kystbeskyttelse, fokuseret hvor behovet er størst, når

kystanalysen ligger klar i 1. halvår 2016.

Eva Kjer Hansen

Merete Løvschall