MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 9/12-15 om indstillingen til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) samt miljø den 14.-16. december 2015, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

EU og Internationalt/JWP/TPE

Den 9. december 2015

Samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg,

onsdag den 9. december 2015

(Det talte ord gælder)

Spørgsmål Z:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den

kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri)

samt miljø den 14.-16. december 2015 samt eventuelle

sager, hvortil der søges mandat i Europaudvalget.”.

Svar:

Først vil jeg gennemgå rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 14.-15. december 2015. Punkt 1 om

fiskerimulighederne for 2016 er til forhandlingsoplæg.

De andre punkter er til orientering.

Det første punkt er

forslaget om fiskerimuligheder

for 2016.

Forslaget er på rådsmødet med henblik på

politisk enighed.

Der blev i fredags indgået en aftale med Norge for

2016. Det er meget vigtigt for de danske fiskere, at

de i år kan fiske i norsk farvand fra 1. januar.

Balancen mellem, hvad vi får fra Norge, og hvad vi

giver til Norge er fornuftig.

Derimod bliver der ikke kyststatsaftaler om makrel,

blåhvilling og atlanto-skandinavisk sild for 2016. Der

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 9/12-15 om indstillingen til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) samt miljø den 14.-16. december 2015, til miljø- og fødevareministeren

vil så vidt muligt blive fundet ad hoc løsninger mellem

visse af kyststaterne.

Kommissionen har fremsat sit forslag til niveauet for

TAC’erne

for EU’s egne bestande på grundlag af den

videnskabelige rådgivning. Grundlæggende baseres

forslaget på målsætningen om det maksimalt

bæredygtige udbytte (MSY) i henhold til den fælles

fiskeripolitik og på forvaltningsplaner.

Jeg vil fremhæve de væsentligste udestående emner

for Danmark.

Kvotetilskrivning som følge af gennemførelse af

fiskerireformens landingsforpligtelse er helt

grundlæggende. Kvoterne skal opjusteres svarende til

udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver

omfattet af landingsforpligtelsen i 2016. Det er der

også taget højde for i aftalen med Norge.

Ifølge aftalen med Norge stiger TAC for torsk i

Nordsøen og Skagerrak med 15 %. Det er et godt

resultat.

Derimod indgår det ikke i aftalen med Norge, at der

bliver mulighed for at afsætte en supplerende

kvotepræmie til projekter med fangstkvoter og fuld

dokumentation i 2016 på det nuværende niveau. Det

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

2/11

vil sige 12 % for torsk i Nordsøen og Skagerrak, indtil

torsk i disse områder omfattes af landingsforplig-

tigelsen, hvilket tidligst sker fra 2017. Det skal vi

arbejde hårdt for i forhandlingerne, men det bliver

svært.

Fiskeriindsatsen i Nordsøen og Skagerrak bør som

minimum fastsættes uændret i forhold til 2015.

Rødspætte i Nordsøen og Skagerrak vurderes i den

biologiske rådgivning som noget nyt som én bestand.

TAC’en og fordelingen er uændret i aftalen med

Norge, men der sker en kvotetilskrivning på 2,6 % i

Nordsøen og en kvotetilskrivning på 17,6 % i

Skagerrak.

TAC’en for torsk i Kattegat foreslås øget med 20 % i

2016 og fortsat som en bifangstkvote. Den biologiske

rådgivning viser, at bestanden er i fremgang, og det

bør der tages hensyn til i kvotefastsættelsen.

Bifangstmulighederne for sild i fiskeriet efter tobis,

sperling og brisling er fastsat i aftalen med Norge,

hvor de reduceres med 15 % i Nordsøen og er

uændrede i Skagerrak. Det er et fornuftigt resultat.

Ved fastsættelsen af TAC for jomfruhummer i

Skagerrak/Kattegat skal der tages højde for det

ændrede mindstemål.

3/11

I implementering af landingsforpligtelsen for 2016-

2019 arbejder vi i 2016 frem mod 2017 videre for, at

der gives mulighed for en tilvalgsordning, så de

enkelte medlemslande kan være mere ambitiøse og

fremrykke indfasningen af udsmidsforbuddet (i det

demersale fiskeri).

Endelig vil vi også forsøge at ændre forordningen om

fiskerimuligheder for 2016 i Østersøen. Den

forlængede lukkeperiode i den vestlige Østersø er et

stort problem for kystfiskeriet. Vi bør kunne undtage

fiskeri på dybder mindre end 20 meter, da torsken

ikke gyder på så lave dybder. Det vil vi prøve at få

ændret.

Som I kan høre er der mange løse ender, men det

hjælper meget, at der nu er en aftale med Norge på

plads for 2016.

Nu vil jeg så tage punkterne til orientering.

Punkt 2 er fiskerimulighederne i

Sortehavet for

2016,

der vedrører Rumænien og Bulgarien. Her vil

jeg henvise til samlenotatet.

Punkt 3 handler om

landbrugsforskning,

hvor

formandskabet gerne vil have en drøftelse om den

fremtidige fokus i forhold til fødevarer, landbrug,

4/11

fiskeri og skovbrug under det europæiske

forskningsprogram horizon 2020. Her gælder det om

at have fokus på de fremtidige udfordringer i forhold

til bioøkonomi, klima og miljø.

Punkt 4 om

forslaget om en ny

plantesundhedsforordning

har formandskabet

taget af dagsordenen igen.

5.-6.

Jeg vil også lige nævne, at jeg forelægger punkt 5 og

6 for Europaudvalget på vegne af Sundheds- og

Ældreministeren. Der er tale om to

fremskridtsrapporter for

forslagene om

veterinærmedicin og foderlægemidler.

---o0o---

Nu vil jeg så gå videre med rådsmødet (miljø) den 16.

december 2015. Der er to punkter til orientering.

Det første punkt er

NEC-forslaget,

hvor

formandskabet med kort varsel har meddelt, at de vil

sætte NEC-forslaget på dagsordenen med henblik på

vedtagelse af en generel indstilling.

Sagen blev behandlet på Coreper den 2. december og

igen i dag. Og jeg tog et forhandlingsoplæg den 27.

november i Europaudvalget.

5/11

Kommissionens forslag til NEC-direktivet regulerer

luftforureningen i EU. Forslaget indeholder 2

hovedelementer.

For det første fastlægger det individuelle nationale

reduktionsmål i 2020 – for 5 stoffer, herunder

ammoniak. 2020 målene stammer fra FN’s

Gøteborgprotokol som blev forhandlet i 2012. Det er

hér vi finder det berømte, danske ammoniakmål på

24 %.

Det andet hovedelement i forslaget er et tilsvarende

sæt reduktionsmål for 2030, for de samme 5 stoffer

plus metan. Kommissionens forslag til 2030 mål

skærper kravene til medlemslandene i forhold til 2020

målene.

Regeringen er overordnet enig i formålet med NEC

forslaget – nemlig at nedbringe luftforureningen i EU.

Men samtidig ser vi en række konkrete problemer i

forslaget.

For det første - 2020 målet for ammoniak på 24 %.

Det er temmelig usikkert, om Danmark overhovedet

kan opfylde ammoniakmålet. Fremskrivningerne fra

2014 viser, at vi i 2020 maksimalt kan nå en

reduktion på 21-23 %. Altså ikke 24 %. Og det skøn

er til og med behæftet med en væsentlig usikkerhed.

6/11

En usikkerhed som jeg tillægger stor vægt, da den vil

kunne få store negative konsekvenser for landbruget.

Danmark har i mange år stillet højere krav til

reduktion af ammoniak end mange andre EU

medlemsstater, og derfor leverer dansk landbrug også

højere reduktioner end mange andre lande gør. Men

det afspejles desværre ikke i det danske

reduktionsmål på 24 % i 2020. Tværtimod. Med de

24 % i 2020 pålægges Danmark ubetinget det højeste

reduktionsmål for ammoniak i hele EU. Det

gennemsnitlige EU mål ligger på 6 % i 2020.

Da luftforurening er grænseoverskridende giver det

simpelthen ikke mening, hvis Danmark skal reducere

uforholdsmæssigt mere end vores nabolande. Det er

derfor vigtigt for mig, at reguleringen sker med

udgangspunkt i en fair byrdefordeling i EU. Og det er

helt afgørende, at dansk landbrugs konkurrencevilkår

ikke forringes som følge af ammoniakmålet for 2020.

Regeringen kan derfor - i modsætning til den forrige

regering - ikke acceptere det danske 2020 mål for

ammoniak på 24 %, og vi lægger afgørende vægt på,

at målet bringes ned.

I forhold til forslaget til 2030 reduktionsmålene er

regeringen enig i, at det giver god mening, at

fastlægge langsigtede mål for 2030. Men -

7/11

konsekvensberegningerne viser, at det vil koste det

danske samfund op til 5,8 milliarder kroner pr. år at

efterleve Kommissionens forslag til 2030 mål. Det

overstiger langt de estimerede gevinster på ca. 800

mio. kr.

Så på grund af de væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser lægger regeringen derfor afgørende

vægt på, at yderligere omkostninger til reduktion af

stofferne i 2030 minimeres mest muligt. Det vil sige,

at vi ikke kan acceptere Kommissionens forslag, men

vi ønsker, at de danske 2030-forpligtelser i stedet

kommer til at svare til det reduktionsniveau vi

forventer at kunne nå i 2030 med vores eksisterende

regulering herhjemme.

Vi lægger også vægt på, at 2030 målene afspejler en

fair byrdefordeling i EU. Af hensyn til de

erhvervsøkonomiske omkostninger og dansk

erhvervslivs konkurrencevilkår. Så de danske 2030-

mål bør som udgangspunkt ikke ligge over de andre

medlemsstaters mål. Dette gælder i særdeleshed

ammoniak, hvor Danmark heller ikke bør ligge højere

end det endelige EU gennemsnit.

For så vidt angår 2030 målet på metan, så er det i

særklasse det mest omkostningstunge af 2030

målene. Vi mener, at det helt skal udgå af direktivet.

8/11

Og lad mig så lige give et kort overblik over

forhandlingssituationen. I forhold til de 24 % på

ammoniak har vi siden juli været i tæt kontakt med

Kommissionen, de andre medlemslande og Europa

Parlamentet for at finde en løsning. Indtil nu har det

vist sig meget vanskeligt at samle opbakning til vores

synspunkter.

I forhold til 2030 målene er substansforhandlingerne

først startet de seneste par uger. Formandskabet

havde udarbejdet et kompromisforslag til Coreper den

2. december, som et stort antal medlemslande

afviste. Nu har de så udarbejdet et nyt

kompromisforslag. Det bliver behandlet på Coreper i

dag.

Forslaget går i den rigtige retning for os på 2030 –

men ikke nok til at vi kan acceptere det. Vores 2020

ammoniakmål er fortsat uændret på 24%, og vores

2030 ammoniakmål er stadigt for højt i forhold til de

andre medlemslandes mål. Så vi kan ikke støtte, at

der vedtages en generel indstilling til sagen på det

nuværende grundlag. Og vi kæmper videre frem til

Rådsmødet den 16. december.

Det andet punkt på dagsordenen for Miljørådsmødet

den 16. december er vedtagelse af et sæt

rådskonklusioner om midtvejsevalueringen af EU’s

9/11

biodiversitetsstrategi. Sagen er til orientering, og jeg

skal henvise til det udsendte samlenotat.

Punktet indebærer vedtagelsen af rådskonklusioner,

og formandskabet forventer, at vi kan blive enige om

den nuværende tekst uden større ændringer eller

drøftelser på mødet.

EU’s biodiversitetsstrategi har det overordnede formål

at stoppe tilbagegangen af biodiversiteten i EU inden

2020. Konklusionerne bygger på den

midtvejsevaluering af EU biodiversitetsstrategi, som

Kommissionen fremlagde i oktober måned.

Med konklusionerne understreger Rådet vigtigheden

af at bruge strategien som instrument til at nå 2020-

målet om at standse tilbagegangen i biodiversiteten.

Rådet fremhæver på baggrund af

midtvejsevalueringen, at målrettede handlinger for at

implementere strategien har været nyttige, men at

der samtidig er behov for, at Kommissionen og

medlemsstaterne fortsætter og styrker deres

indsatser for at opfylde det overordnede 2020-mål.

Vi er meget tilfredse med rådskonklusionerne. Vi har

blandt andet lagt vægt på, at konklusionerne

understøtter en ensartet implementering af

medlemsstaternes direktivforpligtelser, og vi har også

10/11

arbejdet på, at konklusionerne understøtter

implementeringen af de globale bæredygtighedsmål.

Under

siden sidst

vil jeg fremhæve et par af

”eventuelt” punkterne på rådsmødet (miljø). For det

første vil der være en orientering om de seneste

initiativer i det dansk initierede REACH-Up initiativ.

Hvor vi jo sammen med 7 andre medlemslande har

sat politisk fokus på EU’s kemipolitik. Blandt andet

prøver vi at presse Kommissionen i forhold til

reguleringen af skadelige kemikalier. Det arbejde er

rigtig fint, som det er, men jeg kunne kun ønske mig,

at vi ville få flere medlemslande med.

Desuden vil Kommissionen under eventuelt orientere

om cirkulær økonomi pakken, som blev fremlagt den

2. december. Det er jo en sag, som vi kommer til at

drøfte indgående her i udvalget til næste år.

11/11