MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om kommentar til artiklen SEGES: Marksager viser bekymrende mangel på viden af Flemming Gertz fra Altinget den 9. december 2015, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-401-01746

6. januar 2016

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 9. december 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 283 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

af udvalget.

Spørgsmål nr. 283 (alm. del)

Ministeren bedes kommentere artiklen ”SEGES: Markager viser bekymrende

mangel på viden” af Flemming Gertz fra Altinget den 9. december 2015 og

oplyse, om ministeren er enig i de af Flemming Gertz fremførte synspunkter.

Svar

Det er korrekt, at vandrammedirektivet er et rammedirektiv, som Flemming Gertz

angiver indledningsvist i artiklen. Direktivet overlader således til medlemslandene

at vælge de nærmere tiltag ved udfyldning af rammerne.

Fravigelser fra direktivets mål om god økologisk tilstand kan imidlertid kun ske

undtagelsesvist og kræver i de tilfælde, hvor direktivrammen tillader det, at

særlige betingelser er opfyldt, og at begrundelsen for fravigelsen angives i

vandområdeplanerne.

Undtagelsesbestemmelsen om

forlængelse

af fristen med henblik på gradvis

opfyldelse af miljømålene kan anvendes ud over 22. december 2027, hvis årsagen

til manglende målopfyldelse er naturlige forhold - fx hvis det tager lang tid for

biologien at gendanne sig, selv om alle egnede og rimelige foranstaltninger for at

sikre målopfyldelse er gennemført.

Hvis de naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af målene er uopnåelige

eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, vil der efter

omstændighederne kunne fastsættes et

mindre strengt miljømål.

I forhold til

menneskelige aktiviteter kan undtagelsesbestemmelsen om fastsættelse af et

mindre strengt miljømål dog ikke anvendes for at kunne tillade nye aktiviteter,

som vurderes at ville forhindre målopfyldelse. Fastsættes et mindre strengt

miljømål, skal grundlaget revideres mindst hvert sjette år. Det vil således afhænge

af de konkrete omstændigheder, om der "permanent" vil kunne fastsættes et

mindre strengt miljømål.

Det er korrekt, når Flemming Gerts skriver, at direktivet giver medlemslandene

mulighed for, at udpege vandområder som

kunstige eller stærkt modificerede

vandområder med den konsekvens, at miljømålet fastlægges som godt økologisk

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om kommentar til artiklen SEGES: Marksager viser bekymrende mangel på viden af Flemming Gertz fra Altinget den 9. december 2015, til miljø- og fødevareministeren

potentiale (og god kemisk tilstand). Anvendelse af muligheden kræver imidlertid -

som det også er tilfældet med direktivets undtagelsesbestemmelser - at særlige

betingelser er opfyldt, og at begrundelsen angives i vandområdeplanerne. Det er

bl.a. en betingelse for udpegningen, at der vil være betydelige negative

indvirkninger på den anvendelse, som er årsag til, at vandområdet er blevet

kunstigt skabt eller stærkt modificeret, hvis vandområdet skal nå god økologisk

tilstand.

Konsekvensen af en udpegning vil derfor være, at der ikke skal gennemføres

fysiske indsatser, der vurderes at ville have betydelige negative indvirkninger på

anvendelserne. Alle andre indsatser - herunder også fysiske indsatser, der ikke har

betydelige negative indvirkninger på anvendelserne - skal gennemføres.

Miljømålet fastlægges på den baggrund som godt økologisk potentiale (i stedet for

god økologisk tilstand).

Undtagelsesbestemmelserne om bl.a.

fristforlængelse

mindre strenge miljømål

kan derfor efter omstændighederne også anvendes på udpegede kunstige og stærkt

modificerede vandområder. Grundlaget for udpegningerne skal revideres mindst

hvert sjette år.

Hvor der har foreligget tilstrækkelig viden til at begrunde en udpegning, er dette

sket i den danske vandplanlægning.

Reduktion af kvælstoftilførsel til vandmiljøet er fortsat nødvendigt, men jeg er enig

i synspunktet i artiklen om, at dette ikke nødvendigvis skal stå alene, hvis målene

skal opnås. Jeg er derfor positiv indstillet over for brugen af alternative

virkemidler, som fx ved fysiske tiltag igangsætter eller fremskynder de nødvendige

biologiske processer, så vandområderne bringes i en tilstand, der svarer til

vandrammedirektivets mål.

Hvad angår det af SEGES fremførte eksempel fra Odense Fjord om fastlæggelsen

af kvælstofindsatsbehovet skal jeg præcisere følgende. Den inderste del af fjorden

(Seden Strand) er i vandområdeplanen, som har været i høring, af forskerne

fastlagt som dimensionsgivende for hele fjorden. Eksperterne hos DHI og DCE,

der står bag beregningerne af kystvandenes målbelastninger og indsatsbehov, har

vurderet, at der ikke kan anvendes hverken den mekanistiske eller den statistiske

model til beregning af indsatsbehovet for den indre del af fjorden. DHI og DCE har

derfor anvendt en statistisk meta-analyse til beregningen af indsatsbehovet. Det er

derfor ikke Naturstyrelsen, der har besluttet, hvilken model der skal anvendes for

Odense Fjord, som det ellers fremføres i artiklen fra 9. december.

Eva Kjer Hansen

Mads Leth-Petersen