Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. MST-001-13954
Den 7. december 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 2. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 241 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 241 (alm. del)
Findes der alternativer til iprovalicarb, der kan anvendes til samme formål, som er
mindre mobile i jord, og som ikke er kræftfremkaldende eller muligt
kræftfremkaldende, jf. MOF alm. del- bilag 140?
Svar
På nuværende tidspunkt findes der fire godkendte midler til brug til
svampebekæmpelse i vindruer i Danmark LFS mancozeb, Manfil 8o WP,
Manfil 75 WG, og Dithane NT.
Alle disse midler indeholder aktivstoffet mancozeb, som ifølge den vurdering der
er foretaget i EU er mindre mobilt i jord end iprovalicarb. Mancozeb er ikke er
klassificeret som kræftfremkaldende eller muligt kræftfremkaldende.
Derudover er en række midler godkendt i Danmark på off-label/mindre
anvendelse betingelser, det er Aliette 80 WG, Candit, Switch 62,5 WG og Teldor
WG 50. Desuden er Kumulus godkendt til mindre anvendelse i økologisk
vindyrkning.
I de øvrige EU lande er mancozeb meget anvendt. Sammen med folpet og kobber
er mancozeb med i de fleste sprøjtninger af hensyn til resistensrisikoen for de
specifikt virkende aktivstoffer som f.eks. iprovalicarb. Iprovalicarb er kun
markedsført i blanding med et af de 3 nævnte stoffer.
Folpet og kobber udgør ifølge EU vurderingen ikke en risiko for udvaskning.
Kobber er ikke klassificeret kræftfremkaldende, men folpet er ligesom iprovalicarb
klassificeret mulig kræftfremkaldende.
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk