Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4701-00207
Den 4. november 2015
Folketingsmedlem Ida Auken (RV) har den 8. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 24, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 24
Hvornår forventer ministeren, at den bebudede evaluering af
klimatilpasningsindsatsen vil blive sendt til Folketinget? Hvilke kriterier vil
indsatsen for klimatilpasning blive evalueret ud fra?
Svar
I kommuneaftalen for 2013 er det aftalt, at klimatilpasningsindsatsen skal
evalueres i 2015. Evalueringen er forsinket, men forventes at blive afrapporteret i
1. kvartal 2016.
Den gennemføres af Miljø- og Fødevareministeriet i et tæt samarbejde med
Erhvervs- og Vækstministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Evalueringen vil tage udgangspunkt i kommuneaftalen for 2013 og vil bl.a. belyse
forsyningernes mulighed for at understøtte kommunale investeringer og
gennemførelsen af de kommunale klimatilpasningsplaner.
Eva Kjer Hansen
/
Katrine Rafn
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk