Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00827
22. december 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 2. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 231 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 231 (alm. del)
Vil ministeren bekræfte, at de vandløbsrestaureringer, der indgår i de gældende
vandplaner for planperioden 2009-2015, vil blive gennemført som planlagt?
Svar
Jeg kan oplyse, at de vandløbsrestaureringsindsatser, som indgår i vandplanerne
2009-2015, forudsættes gennemført. I forbindelse med den konkrete planlægning
af de enkelte indsatser, kan det vise sig, at der er indsatser, som enten ikke er
omkostningseffektive, eller som ikke giver miljømæssig mening at gennemføre.
Kommunerne vil ikke være forpligtet til at gennemføre disse indsatser i
planperioden 2009-15. Når vandområdeplanerne 2015-2021 med tilhørende
bekendtgørelser offentliggøres, vil de afløse vandplanerne for 2009-2015.
Eva Kjer Hansen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk