Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-13940
22. december 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 30. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 225 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 225 (alm. del)
Hvordan vil regeringen leve op til forpligtigelserne i nitratdirektivet, der i henhold
til direktivets artikel 1 har til formål at nedbringe vandforurening forårsaget eller
fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere
forurening af denne art, set i lyset af beslutningen om at udskyde
vandområdeplanerne?
Svar
I Danmark har vi implementeret nitratdirektivet via den danske
nitrathandlingsplan, der indeholder bindende og supplerende foranstaltninger til
sikring af nitratdirektivets formål om at nedbringe og forebygge forurening med
nitrater, der stammer fra landbruget.
I henhold til vandrammedirektivet skal der udarbejdes et indsatsprogram for hvert
vandområdedistrikt. Indsatsprogrammet skal indeholde grundlæggende
foranstaltninger og supplerende foranstaltninger.
Foranstaltninger i henhold til nitratdirektivet udgør en del af de grundlæggende
foranstaltninger i indsatsprogrammet efter vandrammedirektivet.
Foranstaltninger efter nitratdirektivet vil ikke i sig selv blive påvirket af
beslutningen om at udskyde vandområdeplanerne.
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk