Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1584693_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00825
22. december 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 30. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 224 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 224 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark med udskydelsen af
vandområdeplanerne agter at leve op til forpligtigelserne i Vandrammedirektivet,
som foreskriver, at man seneste med udgangen af 2015 udkommer med statslige
vandområdeplaner (jf. implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov med
lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning samt en række tilhørende
bekendtgørelser om nye vandområdeplaner)?
Svar
Jeg har orienteret EU-Kommissionen og Folketinget om, at der pågår en
udredning af det faglige grundlag i de kommende vandområdeplaner 2015-2021,
og at planerne derfor bliver forsinkede.
Det er afgørende for mig, at det faglige grundlag for vandområdeplanerne er på
plads, før de træder i kraft. Der er et grundigt kasseeftersyn af kvælstofindsatsen i
gang, antallet af kilometer vandløb er under revision, og der er brug for mere viden
om, hvordan vi mest omkostningseffektivt reducerer kvælstoftilførslen til
vandmiljøet. Der vil blive taget stilling til indholdet i de kommende
vandområdeplaner i forbindelse med regeringens fødevare- og landbrugspakke.
Jeg henviser desuden til mit svar på MOF alm. del spørgsmål nr. 223.
Eva Kjer Hansen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk