Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1581524_0001.png
Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer
København, 16. december 2015
Sagsnr.: 2015 - 11157
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr.214 (MOF alm. del)
stillet den 24. november 2015 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL)
Spørgsmål nr. 214:
”I rapporten over den danske pesticidkontrol i 2014 om pesticidrester i fødevarer
fremgår det, at der er en større andel af prøver med multiple fund (mere end et
pesticid i samme prøve) i prøver fra 3. lande og i prøver fra andre EU lande
sammenlignet med prøver fra Danmark. Det er vurderet, at fundene i prøver med flere
pesticidrester i samme prøve ikke har givet anledning til sundhedsmæssige
betænkeligheder.
– Hvad er den faglige begrundelse for at konkludere, at der ikke er "sundhedsmæssige
betænkeligheder", når der samtidig på side 25 fremgår, at der på verdensplan
anvendes pesticider, som ikke indgår i analyseprogrammet?
– Foreligger der tilstrækkelige faglige analyseredskaber, som kan sikre den
sundhedsmæssig vurdering af risiko, når der som nævnt på side 23 i Pesticidrester
i fødevarer 2014 findes 12 forskellige pesticider fra en prøve i belgiske jordbær?”
Svar:
Jeg har bedt Fødevarestyrelsen om bidrag til besvarelse, hvortil jeg henholder mig:
”I Fødevarestyrelsens kontrolanalyser indgår både godkendte og forbudte pesticider.
Der analyseres ikke for alle de stoffer, der teoretisk set kan være i prøverne, men der
arbejdes løbende på at udvikle metoderne, så de bliver mere effektive, og flere
relevante stoffer inkluderes.
Der gøres en stor indsats både på EU-niveau og i Danmark for at vurdere hvilken
række af pesticider, der skal prioriteres i analyserne for pesticidrester i fødevarer. I
denne prioritering indgår oplysninger om, hvorvidt stoffet tidligere er påvist i
pesticidkontrollen i de enkelte EU-medlemsstater, om stoffet er nyt, og der derfor ikke
er erfaringer fra tidligere analyser samt, om der bør analyseres for stoffet på grund af
dets giftighed, selvom der typisk ikke findes rester af stoffet.
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om uddybning af rapporten over den danske pesticidkontrol i 2014 om pesticidrester i fødevarer m.v., til miljø- og fødevareministeren
DTU Fødevareinstituttet screener en del af prøverne for et bredt udsnit af stoffer, som
ikke indgår i kontrolanalyserne. Hvis et pesticid gentagne gange findes ved
screeningen, vil det blive inkluderet i analyseprogrammet for kontrolanalyser på lige
fod med andre pesticider. Ved screeningsanalyserne udført i Danmark i de sidste par
år er der kun fundet få tilfælde med lavt indhold af pesticider, der ikke er inkluderet i
analyseprogrammet.
DTU Fødevareinstituttet vurderer på baggrund af prioriteringsprocessen i EU og
Danmark samt resultaterne fra screeningsanalyserne, at de stoffer, der analyseres for
i Danmark, inkluderer de mest relevante pesticider – og at sandsynligheden for, at
forekomsten af pesticider, der ikke bliver analyseret for, vil udgøre en væsentlig
risiko, vil være lille.
Risikovurdering af flere stoffer i samme prøve foretages efter den såkaldte Hazard
Index-metode. Hazard Index er et mål for det samlede indtag af flere pesticider, hvor
indtaget af de enkelte stoffer vægtes i forhold til stoffets giftighed. Beregningerne
fortages ud fra den forudsætning, at alle stoffer har den samme type effekt, og at
indtaget af stofferne derfor skal lægges sammen.
DTU Fødevareinstituttet har – på baggrund af beregninger med Hazard Index-metoden
- vurderet, at der ikke var sundhedsmæssige betænkeligheder med de multiple fund i
2014. Dette gælder også for den prøve af belgiske jordbær, hvor der blev fundet 12
forskellige stoffer.
DTU Fødevareinstituttet anfører, at der er tale om en internationalt anerkendt metode
til vurdering af indtaget af flere stoffer i kombination. Baseret på nuværende viden
vurderes det derfor, at de tilgængelige redskaber til risikovurdering af multiple fund
har været tilstrækkelige til vurdering af fund af flere stoffer i samme prøve.
Hazard Index-metoden vil formodentlig overestimere risikoen, da alle pesticider fundet
i en prøve sandsynligvis ikke har samme effekt. I tilfælde, hvor Hazard Index-metoden
kan give anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, vil der være behov for
metoder til at nuancere beregningerne ved at gruppere stoffer efter deres effekter.
Der arbejdes målrettet i EU på at udvikle sådanne metoder.”
Eva Kjer Hansen
/ Louise Juul
Side 2/2
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk