MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Sagsnr.:

Dato: 20. november 2015

Talen til Samråd H, J og K [Venstres grønne realisme,

regeringens prioritering, hormonforstyrrende stoffer i

forbrugerprodukter, national regulering] i

Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer fredag den

20. november 2015, kl. 9.30 – 12.30.

(Det talte ord gælder)

Spørgsmål H

”Hvordan vil Venstres såkaldte ”grønne realisme” påvirke

regeringens prioritering af indsatsen for at få forbudt

hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter?"

(Pia Olsen Dyhr (SF))

Spørgsmål J

”Vil regeringen afsætte færre eller flere bevillinger til dansk

vidensopbygning om hormonforstyrrende stoffer i forhold til

de eksisterende aftaler på området, og vil regeringen øge

eller sænke den danske indsats i forhold til at påvirke EU’s

arbejde med hormonforstyrrende stoffer?"

(Maria Reumert Gjerding(EL))

Spørgsmål K

”Er ministeren enig i, at Danmark inden for den eksisterende

EU-lovgivning har mulighed for at gennemføre national

regulering af en række hormonforstyrrende stoffer og

hvorfor vil ministeren i givet fald ikke udnytte denne

mulighed?”

(Maria Reumert Gjerding(EL))

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, til miljø- og fødevareministeren

Svar:

Tak for indkaldelsen i samråd. Det er ikke de første

samråd vi afholder om kemiområdet, og jeg er sikker på,

at der kommer mange, og det vil jeg bare sige, det er

jeg faktisk rigtig glad for.

Fordi jeg synes, der har været en bred enighed om vores

ønsker fra dansk side på kemiområdet. Det er rigtig

vigtigt, at vi bruger hinanden i forhold til, hvordan vi kan

påvirke synspunkterne på det her felt og få nogle

beslutninger igennem i EU-sammenhæng.

*****

Lad mig starte med at slå fast, at de politiske forlig på

kemiområdet fortsat danner rammen om indsatsen på

miljø- og fødevareområdet:

Og det er jo så

Kemikalieindsatsen,

som går fra

2014-17,

som danner grundlaget. Den er baseret på aftalen tilbage

fra oktober 2013 med alle Folketingets daværende partier.

Håndtering af hormonforstyrrende stoffer i

forbrugerprodukter er et meget væsentligt element i den

indsats.

Og den anden væsentlige aftale på området

–

det er

Fødevareforlig 3,

som også er baseret på et bredt flertal i

Folketinget. Arbejdet med hormonforstyrrende stoffer

udgør en integreret del af indsatsen, herunder Danmarks

største forskningsprojekt om cocktaileffekter af kemiske

stoffer i fødevarer.

De to aftaler - de er således fundamentet for

vidensopbygning og regulering af kemikalier.

*****

Når det kommer til hormonforstyrrende stoffer, så

arbejder jeg helt overordnet for at få dem ud af vores

hverdag og minimere udsættelsen for dem, hvis vi ikke

helt kan undgå dem.

Danmark har siden 2002 haft en strategi for

hormonforstyrrende stoffer, som fokuserer på opbygning

af viden, udvikling af testmetoder, handlingsorienterede

undersøgelser og regulering.

Opbygning af viden sker blandt andet i Center for

Hormonforstyrrende Stoffer på Rigshospitalet. Centeret

blev grundlagt i 2008 og er videreført i

Kemikalieindsatsen 2014-17. Vidensopbygningen er

absolut relevant, da mange effekter af

hormonforstyrrende stoffer er dårligt belyst, som det er i

dag.

Arbejdet med udvikling af testmetoder prioriteres også

højt, fordi det er essentielt for at kunne udpege, hvilke

stoffer der er hormonforstyrrende. Udviklingen af

testmetoder foregår i OECD, og her spiller Danmark en

aktiv rolle for at sikre fremdrift, og for at sikre at

testmetoderne de også bliver solide og brugbare.

I EU-reglerne for biocider og pesticider der er der krav om

kriterier for hormonforstyrrende effekter, men EU-

Kommissionen har ikke indført dem endnu. Sverige har

derfor lagt sag an mod Kommissionen, og det søgsmål

støtter vi Sverige i. Senest har Danmark afgivet mundtligt

indlæg i den retssag her den 17. november.

*******

Et eksempel på hormonforstyrrende stoffer er ftalaterne.

Fire specifikke ftalater er efter dansk forslag udpeget som

hormonforstyrrende, og de fire ftalater er allerede forbudt

i legetøj i EU, da man længe har vidst, at de kan skade

forplantningsevnen. I marts 2015 blev de fire ftalater

også forbudt i al elektronik i EU med virkning fra 2019.

Danmark arbejder nu hårdt på at få indført EU-regler for

de fire ftalater i andre forbrugerprodukter, som f.eks.

noget af det som spørgerne var inde på vinylgulve,

møbler, badeforhæng - altså de er jo rigtig mange steder i

hverdagsting. Miljøstyrelsen er sammen med Det

Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, ved at udarbejde et

forslag til EU-forbud. Forslaget forventes at være klar i

starten af 2016.

Mit udgangspunkt er, at kemikalier skal reguleres gennem

EU. Kemi krydser grænser, og derfor giver EU-regler den

bedste forbrugerbeskyttelse.

Størstedelen af de forbrugerprodukter, vi køber, de er

produceret uden for Danmarks grænser og de bliver også

i stigende grad købt på internettet. Også de kemikalier,

som er i forbrugerprodukterne, produceres hovedsageligt

uden for Danmarks grænser.

Derfor mener jeg, at vores interesse er at få en

international regulering på området. Det er det mest

fornuftige for såvel forbrugerne som for virksomhederne.

Og vi får mest miljø for pengene, og vi får den største

tryghed for forbrugerne, hvis vi kan regulere på EU-

niveau.

*****

Når det er sagt, så er jeg enig i, at Danmark inden for den

eksisterende EU-regulering har et råderum for national

lovgivning under visse forudsætninger.

Ifølge EU-reglerne for emballage til fødevarer må der ikke

ske afsmitning af stoffer til fødevaren i mængder, der kan

være til fare for menneskers sundhed. Men er der ikke

specifikke regler har Danmark mulighed for at fastsætte

nationale grænseværdier for materialerne. Det gælder

f.eks. for emballage af pap- og papir.

Som jeg har redegjort for under et tidligere samråd i

udvalget, så har jeg i august i år fastsat en vejledende

grænseværdi for fluorerede stoffer i emballage af pap- og

papir, som virksomhederne kan bruge som pejlemærke.

Inden for den generelle kemikalielovgivning, REACH, der

er råderummet for at fastsætte nationale begrænsninger,

såsom grænseværdier, meget snævert. Og under alle

omstændigheder harmoniserer REACH procedurerne for

indførelse af nye begrænsninger for et kemisk stof.

Således er det kun i det tilfælde, hvor der ikke kan

dokumenteres en risiko på EU-niveau, men der kan

påvises en risiko i Danmark, at det er muligt at udarbejde

nationale regler.

[PAUSE]

Inden for de specifikke regelsæt for forbrugerprodukter,

som f.eks. legetøj og kosmetik, kan national

særregulering i ganske særlige tilfælde vedtages inden for

rammerne af det der hedder sikkerhedsklausuler, og

overordnet for fødevarer og forbrugerprodukter i henhold

til miljøgarantien.

*****

Men for nu at gentage mig selv, så mener jeg, at

hormonforstyrrende stoffer – og kemikalier i det hele

taget – bedst bliver reguleret på EU-niveau.

Og det er også derfor, jeg arbejder for en stærk EU-

regulering, og faktisk lægger en hel del energi i at påvirke

kollegaer og Kommissionen i forhold til at træffe

beslutninger omkring kemikalier i EU-sammenhæng.

I det såkaldte REACH UP-samarbejde arbejder jeg

sammen med 7 andre medlemsstater og Norge, hvor vi

lægger pres på Kommissionen for at få tempoet op i EU’s

kemikaliearbejde. Danmark har i et brev sammen med de

andre lande lagt pres på EU-Kommissionen bl.a. for at få

fastsat klare kriterier for hormonforstyrrende stoffer.

*****

Også Kemikalieforum, der er nedsat som en del af

Kemikalieindsatsen 2014-17, og som består af alle

interessenter på kemiområdet, har på baggrund af REACH

UP initiativet udarbejdet et fælles brev, kaldet ”OutREACH

UP”.

Kemikalieforums brev påpeger de samme

problemstillinger som REACH UP-brevet, herunder den

manglende fremdrift i EU’s arbejde med

hormonforstyrrende stoffer og udarbejdelsen af kriterier.

Vi har sendt brevet til Kommissionen og til ECHA, og vi

har ligeledes aftalt, at Kemikalieforums medlemmer kan

sende til deres europæiske samarbejdspartnere.

Altså for mig er det rigtig vigtigt at vise, at der er så bred

en opbakning til ønsket om en forstærket

kemikalieindsats.

Og ved at gøre det på den måde lægger vi et krydspres

på EU-Kommissionen på tværs af interessenter og på

tværs af medlemsstater. Så jeg vil gerne kvittere overfor

industriens organisationer og de grønne organisationer

for, at vi har så godt et samarbejde på dette område.

*****

Danmark udtrykker løbende, både alene, men også i

samarbejde med REACH UP-landene, bekymring for den

manglende fremdrift i EU's kemikalieregulering over for

Kommissionen.

Jeg har netop i sidste måned åbnet en konference i

Bruxelles, hvor Kommissionen, parlamentsmedlemmer og

medlemsstaterne og interessenter fra hele EU blandt

andet diskuterede, hvordan vi får gjort noget ved de

hormonforstyrrende stoffer.

Og det var en konferencen, som vi havde taget initiativ til

sammen med de andre i REACH UP-samarbejdet, og på

konferencen blev der foreslået en række anbefalinger til,

hvordan man kan forbedre REACH. Og det vil vi nu

undersøge nærmere, i forhold til at få det løftet i EU-

systemet.

Men det er også fair at sige, at lige præcis når vi taler

hormonforstyrrende stoffer, så er der stor uenighed især

mellem industrisiden og NGO’erne. Og derfor kommer det

nok til at tage noget tid endnu at nå frem til en løsning for

hormonforstyrrende stoffer.

Det afholder så ikke mig fra at presse på for en stærkere

regulering bl.a. sammen med mine kollegaer i REACH Up

initiativet.

*****

Jeg vil slutte af med at fremhæve, at vores politiske

aftaler danner et rigtig godt fundament for indsatsen i

forhold til hormonforstyrrende stoffer i

forbrugerprodukter.

Det arbejde fortsætter vi inden for, som nævnt, den

økonomiske aftale der er.

Traditionen for det brede samarbejde på kemiområdet vil

jeg gerne videreføre, og jeg håber, at vi i fællesskab kan

sætte fokus på området og skubbe på for en stærk EU-

regulering på området.

Sidst jeg var i samråd, der aftalte vi faktisk her i udvalget

at lave en teknisk gennemgang i begyndelsen af det nye

år om indsatsen på kemiområdet, og at vi også skulle

prøve at se, om ikke vi kunne drøfte hvordan vi kan lave

en strategi i forhold til hvordan vi kan bruge hinanden til

at lægge pres på EU-systemet. Som jeg nævnte sidst, så

kan jeg gøre nogle ting, men Folketinget kan i

virkeligheden gøre nogle andre ting ved at skrive til og

invitere Kommissæren på området, lave høringer hvor

Kommissionsrepræsentanter skal gøre rede for

Kommissionens arbejde. Vi kan også bruge medlemmer af

EU-Parlamentet til at tage initiativer eller stille spørgsmål

til Kommissionen. Jeg synes jo, det er rigtig vigtigt, at vi

netop prøver at bruge de forskellige muligheder, vi har for

at lægge pres på EU- systemet. Så det vil jeg foreslå, at

vi følger op på, når vi kommer ind i januar, og ligesom få

diskuteret igennem, hvordan vi kan gøre det samtidig

med, at vi jo stiller os til rådighed for den ønskede

tekniske gennemgang.