Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok. nr.:
Dato:
Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura
DEPSHM
1505351
1818239
18. november 2015
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Den 20. november 2015 kl. 14.45, i lokale 1-133, Miljø- og Fødevareudvalget]
Tale - samråd om regeringens indsats overfor
hormonforstyrrende stoffer
Samrådsspørgsmål G (stillet af Pia Olsen Dyhr, SF)
Hvordan vil Venstres såkaldte ”grønne realisme” påvirke
regeringens prioritering af indsatsen for at afdække
sammenhængen mellem hormonforstyrrende
stoffer, reduceret fertilitet og andre alvorlige sygdomme?
[Indledning og økonomisk prioritering]
Tak for spørgsmålet – og invitationen til at komme her i dag.
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at et godt og trygt
sundhedsvæsen med fokus på bekæmpelse af alvorlige
sygdomme er en hovedprioritet for regeringen.
Derfor lægger regeringen op til at løfte sundheds- og
ældreområdet med 3,4 mia. kr. i 2016.
Men jeg vil også gerne helt ærligt sige, at når man fører en
ansvarlig økonomisk politik, er man nødt til at prioritere.
Man må prioritere, om de midler, vi har til rådighed på
sundheds- og ældreområdet skal gå til fx
bedre kræftbehandling
en bedre ældrepleje
bedre behandling af borgere med demens
1
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, til sundheds- og ældreministeren
Side 2
bedre behandling af den ældre medicinske patient
mere ensartet kvalitet i sundhed på tværs af landet
Eller om de – som i det her tilfælde - skal gå til et specifikt
forskningscenter til at styrke den internationale forskning i
sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og
fertilitet.
Og der må jeg bare sige, at regeringen på
sundheds- og
ældreområdet
har prioriteret det første.
[Regeringens indsats for at afdække sammenhængen mellem
hormonforstyrrende stoffer og fertilitet]
Det betyder ikke, at området hormonforstyrrende stoffer ikke er
vigtigt for regeringen.
Som Miljø- og Fødeministeren formentlig vil fortælle om lidt,
indtager Danmark en førerposition for så vidt angår indsatsen
mod hormonforstyrrende stoffer bl.a. i EU-sammenhænge.
Vi er langt fremme på det her i Danmark, og det skal vi fortsat
være.
Danmark har siden 2002 har haft en strategi for området, og de
to kemikaliehandlingsplaner, der har været på området, og den
nuværende kemikalieindsats har fokus på at finde viden, udvikle
testmetoder og skærpe den internationale indsats for at få
reguleret stoffer med den her type effekter.
Opbygning af viden sker blandt andet i Center for
Hormonforstyrrende Stoffer, som ligger på Rigshospitalets
Afdeling for Vækst og Reproduktion.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, til sundheds- og ældreministeren
Side 3
Center for Hormonforstyrrende Stoffer blev oprettet i december
2008, og finansieringen af centret er siden blevet forlænget to
gange. Centeret er på nuværende tidspunkt finansieret indtil
2017.
Arbejdet, der foregår på centeret med udvikling af testmetoder,
prioriteres højt, fordi det er essentielt for at kunne udpege
hvilke stoffer, der er hormonforstyrrende.
Centreret hører under miljø- og fødevareministerens ressort, så
det vil jeg lade miljø- og fødevareministeren fortælle om.
På sundhedsområdet afsatte den tidligere regering sammen
med SF og Enhedslisten, som I ved, 50 mio. kr. over 4 år til
Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion og Det
Internationale Center for Forskning i Hormonforstyrrelser
(EDMaRC).
[Fortsat støtte til sammenhængen mellem hormonforstyrrende
stoffer og reproduktion mv.]
Det er sandt, at regeringen vil tilbagerulle en del af de penge.
Men vi fastholder altså et ret stort beløb til Rigshospitalets
Afdeling for Vækst og Reproduktion og Det Internationale
Center for Forskning i Hormonforstyrrelser (EDMaRC).
Nemlig 15 mio. kr. (i alt over 2015 og 2016).
Centret forsker i, hvordan genetik, livsstil og miljøfaktorer
påvirker alderen for, hvornår man kommer i puberteten og den
mandlige frugtbarhed negativt. Og huser nogle af de førende
forskere på området.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, til sundheds- og ældreministeren
Side 4
Rigshospitalets forskning i reproduktionseffekter og forskellige
befolkningsgruppers udsættelse for hormonforstyrrende stoffer
giver et vigtigt bidrag i forhold til at kunne udvikle internationale
testmetoder for at kunne forudsige effekter i mennesker.
Vi skal lige huske på, at 15 mio. kr. er mange penge - specielt på
en finanslov, hvor hver eneste krone bliver vendt to gange.
[Forskning i sammenhængen mellem hormonforstyrrende
stoffer og reproduktion mv.]
For det andet har Regeringen den 29. oktober i år indgået en
aftale med
alle
folketingets partier - altså også SF og
Enhedslisten - om udmøntningen af forskningsreserven.
Her blev forskningsordførerne på tværs af partier enige om, at
afsætte 15 mio. kr. til sundhed.
Regeringen foreslog faktisk at afsætte 60 mio. kr. til forskning i
sundhed og klinisk forskning, herunder netop til
forskning i
hormonforstyrrende stoffer.
Midler til forskning i hormonforstyrrende stoffer vil
indgå i den almindelige prioritering af offentlige
forskningsmidler
igennem almindelig ansøgning
og i lige konkurrence med anden forskning
For regeringen er det vigtigt, at midlerne til forskning på det her
område, ligesom på alle mulige andre områder, bliver
konkurrenceudsatte.
Der er nemlig – heldigvis - flere forskningsinstitutioner i
Danmark, hvor man er langt i forskningen af
hormonforstyrrende stoffer, fx
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, til sundheds- og ældreministeren
Side 5
På Københavns Universitets ved Institut for
Folkesundhedsvidenskab, afdeling for miljø og
sundhed
Eller på
Dansk Ramazzíni Center,
der er et samarbejde
mellem de arbejdsmedicinske klinikker i Aalborg,
Herning og Aarhus og Sektion for Miljø, Arbejde og
Sundhed på Institut for Folkesundhed på Aarhus
Universitet.
Her forskes i sammenhænge mellem miljø, arbejde og
helbred, og reproduktion er et af seks
forskningsområder.
Centeret har blandt andet set på forældres udsættelse
for hormonforstyrrende stoffer og risiko for
mislykkede graviditeter og mulig betydning af
phthalater for kvindelig reproduktion.
Ved at gøre midlerne konkurrenceudsatte, giver vi altså alle
forskningsinstitutioner mulighed for at byde ind.
[Anden finansiering af center for hormonforstyrrende stoffer
og Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion]
For det tredje er Center for Hormonforstyrrende Stoffer, som
nævnt, allerede finansieret via Folketingets Kemikalieindsats
indtil 2017.
Derudover har mit eget ministerium siden 2004 ydet tilskud til
overvågning af sædkvaliteten hos unge mænd fra
Københavnsområdet.
Overvågningen foretages af Afdeling for Vækst og Reproduktion
på Rigshospitalet, og programmet har modtaget mellem 1,5 og
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, til sundheds- og ældreministeren
Side 6
1,7 mio. kr. årligt efter ansøgning til puljen Sundhedsfremme og
sygdomsforebyggelse.
Der er desuden en givet en række bevillinger under
Kemikaliehandlingsplan I-II, Kemikalieindsatsen og
Fødevareforlig II-III.
Her må jeg henvise til Miljø og fødevareministerens besvarelse
af MOF alm del, spørgsmål 136.
I svaret kan man finde en liste over statsfinansierede projekter i
relation til hormonforstyrrende stoffer gennem de seneste 10
år. Og der er altså tale om mere end 20 projekter eller
kampagner.
Og så er jeg altså bare nødt til at påpege, at Det Internationale
Center for Forskning i Hormonforstyrrelser (EDMaRC) – ligesom
alle mulige andre forskningsinstitutioner – har mulighed for at
søge andre former for finansiering fx regionernes
forskningspuljer eller hos private fonde.
[Konklusion]
For at konkludere på samrådsspørgsmålet vil jeg sige, at
regeringens grønne realisme, som spørgeren henviser til,
betyder, at miljøpolitiske mål skal opnås på den
samfundsøkonomisk mest effektive måde.
Vi skal have mest for pengene.
Det hænger sådan set fint sammen med, at vi skærer lidt i det
øremærkede beløb til Det Internationale Center for Forskning i
Hormonforstyrrelser (EDMaRC).
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, til sundheds- og ældreministeren
Side 7
Til gengæld har vi afsat penge på forskningsreserven bl.a. til
forskning i sammenhængene mellem hormonforstyrrende
stoffer og fertilitet, som udmøntes gennem almindelig opslag og
i lige konkurrence med anden forskning.