Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1570392_0001.png
Miljø- og fødevareministerens besvarelse
af alm. del samrådsspørgsmål L, M og N
stillet af Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Spørgsmål
MOF alm. del samrådsspørgsmål L
Er ministeren enig i, at forbuddet mod
gødskning og sprøjtning i § 3-beskyttede
områder blev indført for at fremme en
nødvendig forbedring af naturtilstanden af disse
naturtyper?
MOF alm. del samrådsspørgsmål M
Hvilken effekt på naturtilstanden i de § 3-
beskyttede naturområder forventer ministeren
som følge af opgivelsen af forbuddet mod
gødskning og sprøjtning?
MOF alm. del samrådsspørgsmål N
Hvordan vil ministeren sikre, at naturtilstanden
i de § 3-beskyttede områder forbedres i de
kommende år? Hvilke konkrete tiltag skal tages i
anvendelse for at forbedre naturtilstanden, når
ministeren har besluttet ikke at implementere
forbuddet mod gødskning og sprøjtning?
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at oversende talepapir fra besvarelsen af samrådsspm. L, M og N om naturtilstanden af §3-arealer den 18. november 2015, til miljø- og fødevareministeren
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Maria
Reumert Gjerding (EL).
Svar
Tak til formanden, og tak til spørgeren for
samrådet. Og jeg besvarer de tre
samrådsspørgsmål samlet.
Om ophævelse af forbuddet
Med hensyn til det første spørgsmål er jeg enig i,
at den tidligere regering indførte forbuddet mod
gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arealer for at forbedre naturtilstanden. Men jeg
så ikke enig i, at det var rigtige at gøre.
Under lovbehandlingen af forslaget gjorde vi det
fra Venstres side klart, at det ikke var et forslag,
vi kunne støtte. Vi sagde også allerede dengang
klart, at hvis der skete et regeringsskifte, så ville
vi rulle lovændringen tilbage.
Jeg mener, at vi har en forpligtelse til at skabe
mere biologisk mangfoldighed i Danmark, men
jeg mener ikke, at et forbud, der indskrænker
landbrugets mulighed for at drive landbrug, er
det rette middel at tage i anvendelse.
Landbruget befinder sig i en historisk krise, og
landbruget skal ikke pålægges unødvendige
omkostninger.
Der er nogle landmænd, som vil lide store tab
ved forbuddet, og forbuddet kunne have store
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at oversende talepapir fra besvarelsen af samrådsspm. L, M og N om naturtilstanden af §3-arealer den 18. november 2015, til miljø- og fødevareministeren
konsekvenser for en række landmænd, der i
forvejen er hårdt pressede.
Landbrug og natur skal tænkes sammen. Det
nytter ikke noget kun at se natursiden uden at
forholde sig til, om den regulering, man
pålægger erhvervet, er rimelig.
Det betyder ikke, at vi ikke skal passe på vores
natur, men det skal gøres på en gennemtænkt
måde, så det ikke betyder urimelige
begrænsninger for landbruget, som jeg mener,
der lå i forbuddet mod gødskning og sprøjtning.
Jeg vil understrege, at ophævelsen af forbuddet
mod at gødske og sprøjte ikke betyder, at
naturen ikke længere er beskyttet. Arealerne er
stadig beskyttet af naturbeskyttelsesloven som
de hidtil har været men landbruget får mulighed
for, at fortsætte den hidtidige lovlige drift, der er
på arealerne.
I nogle tilfælde kan forbuddet endda være
dårligt for den lysåbne natur, som § 3-forbuddet
netop skal beskytte, fordi det kan betyde, at
afgræsningen af arealerne ophører. Og hvis
afgræsningen ophører, så kan det medføre, at
arealerne gror til.
Om effekten af ophævelsen af forbuddet
Med hensyn til det andet spørgsmål kan jeg
oplyse, at ophævelsen af forbuddet ikke vil have
effekt på naturtilstanden på de beskyttede
arealer set i forhold til i dag.
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at oversende talepapir fra besvarelsen af samrådsspm. L, M og N om naturtilstanden af §3-arealer den 18. november 2015, til miljø- og fødevareministeren
Det skyldes jo, at forbuddet mod gødskning og
sprøjtning endnu ikke er trådt i kraft.
Den eksisterende § 3-beskyttelse betyder fortsat,
at man ikke må foretage tilstandsændringer på
arealerne, så ophævelsen af forbuddet giver
heller ikke landmændene ret til at gødske mere,
end de gør i dag.
Og nu skal vi jo altså huske på, hvad baggrunden
for beskyttelsen af § 3-naturtyperne er, at der er
en bestemt naturtilstand, som vi ønsker at
bevare. På nogle arealer, er den beskyttede
naturtilstand opstået, mens der er foregået en
ekstensiv landbrugsdrift.
Driften af arealerne har endda været
medvirkende til, at bestemte vilde dyr og planter
kunne leve på dem. Derfor giver det også
mening, at det bliver ved at være tilladt at have
en jordbrugsmæssig drift på samme måde, som
man har haft indtil nu.
Kommende konkrete tiltag
Med hensyn til det sidste spørgsmål (spm. N)
kan jeg oplyse, at jeg fremadrettet vil se på,
hvordan vi kan sikre den rette balance mellem
naturhensynene og hensynene til
landbrugserhvervet.
Jeg har jo bebudet et serviceeftersyn af den
tidligere regerings Naturplan Danmark, og jeg
vil lancere en naturpakke i det nye år, hvor jeg
4
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at oversende talepapir fra besvarelsen af samrådsspm. L, M og N om naturtilstanden af §3-arealer den 18. november 2015, til miljø- og fødevareministeren
bl.a. vil se på om der kan skabes flere
incitamenter for landbruget til at pleje naturen
og dermed skabe bedre natur.
Som lovgivningen er skruet sammen nu, ja der
risikerer at skræmmer man landmænd væk fra
at lave natur, og det synes jeg er rigtigt ærgerligt,
fordi de i virkeligheden er blandt de bedste til at
pleje og fremme vores natur.
Jeg ønsker at sørge for, at landbruget får
mulighed for at pleje naturen, uden at det
betyder, at de ikke også kan drive landbrug
fremadrettet.
5