MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at oversende talepapir fra besvarelsen af samrådsspm. L, M og N om naturtilstanden af §3-arealer den 18. november 2015, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og fødevareministerens besvarelse

af alm. del samrådsspørgsmål L, M og N

stillet af Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg

Spørgsmål

MOF alm. del samrådsspørgsmål L

Er ministeren enig i, at forbuddet mod

gødskning og sprøjtning i § 3-beskyttede

områder blev indført for at fremme en

nødvendig forbedring af naturtilstanden af disse

naturtyper?

MOF alm. del samrådsspørgsmål M

Hvilken effekt på naturtilstanden i de § 3-

beskyttede naturområder forventer ministeren

som følge af opgivelsen af forbuddet mod

gødskning og sprøjtning?

MOF alm. del samrådsspørgsmål N

Hvordan vil ministeren sikre, at naturtilstanden

i de § 3-beskyttede områder forbedres i de

kommende år? Hvilke konkrete tiltag skal tages i

anvendelse for at forbedre naturtilstanden, når

ministeren har besluttet ikke at implementere

forbuddet mod gødskning og sprøjtning?

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at oversende talepapir fra besvarelsen af samrådsspm. L, M og N om naturtilstanden af §3-arealer den 18. november 2015, til miljø- og fødevareministeren

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Maria

Reumert Gjerding (EL).

Svar

Tak til formanden, og tak til spørgeren for

samrådet. Og jeg besvarer de tre

samrådsspørgsmål samlet.

Om ophævelse af forbuddet

Med hensyn til det første spørgsmål er jeg enig i,

at den tidligere regering indførte forbuddet mod

gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede

arealer for at forbedre naturtilstanden. Men jeg

så ikke enig i, at det var rigtige at gøre.

Under lovbehandlingen af forslaget gjorde vi det

fra Venstres side klart, at det ikke var et forslag,

vi kunne støtte. Vi sagde også allerede dengang

klart, at hvis der skete et regeringsskifte, så ville

vi rulle lovændringen tilbage.

Jeg mener, at vi har en forpligtelse til at skabe

mere biologisk mangfoldighed i Danmark, men

jeg mener ikke, at et forbud, der indskrænker

landbrugets mulighed for at drive landbrug, er

det rette middel at tage i anvendelse.

Landbruget befinder sig i en historisk krise, og

landbruget skal ikke pålægges unødvendige

omkostninger.

Der er nogle landmænd, som vil lide store tab

ved forbuddet, og forbuddet kunne have store

konsekvenser for en række landmænd, der i

forvejen er hårdt pressede.

Landbrug og natur skal tænkes sammen. Det

nytter ikke noget kun at se natursiden uden at

forholde sig til, om den regulering, man

pålægger erhvervet, er rimelig.

Det betyder ikke, at vi ikke skal passe på vores

natur, men det skal gøres på en gennemtænkt

måde, så det ikke betyder urimelige

begrænsninger for landbruget, som jeg mener,

der lå i forbuddet mod gødskning og sprøjtning.

Jeg vil understrege, at ophævelsen af forbuddet

mod at gødske og sprøjte ikke betyder, at

naturen ikke længere er beskyttet. Arealerne er

stadig beskyttet af naturbeskyttelsesloven som

de hidtil har været men landbruget får mulighed

for, at fortsætte den hidtidige lovlige drift, der er

på arealerne.

I nogle tilfælde kan forbuddet endda være

dårligt for den lysåbne natur, som § 3-forbuddet

netop skal beskytte, fordi det kan betyde, at

afgræsningen af arealerne ophører. Og hvis

afgræsningen ophører, så kan det medføre, at

arealerne gror til.

Om effekten af ophævelsen af forbuddet

Med hensyn til det andet spørgsmål kan jeg

oplyse, at ophævelsen af forbuddet ikke vil have

effekt på naturtilstanden på de beskyttede

arealer set i forhold til i dag.

Det skyldes jo, at forbuddet mod gødskning og

sprøjtning endnu ikke er trådt i kraft.

Den eksisterende § 3-beskyttelse betyder fortsat,

at man ikke må foretage tilstandsændringer på

arealerne, så ophævelsen af forbuddet giver

heller ikke landmændene ret til at gødske mere,

end de gør i dag.

Og nu skal vi jo altså huske på, hvad baggrunden

for beskyttelsen af § 3-naturtyperne er, at der er

en bestemt naturtilstand, som vi ønsker at

bevare. På nogle arealer, er den beskyttede

naturtilstand opstået, mens der er foregået en

ekstensiv landbrugsdrift.

Driften af arealerne har endda været

medvirkende til, at bestemte vilde dyr og planter

kunne leve på dem. Derfor giver det også

mening, at det bliver ved at være tilladt at have

en jordbrugsmæssig drift på samme måde, som

man har haft indtil nu.

Kommende konkrete tiltag

Med hensyn til det sidste spørgsmål (spm. N)

kan jeg oplyse, at jeg fremadrettet vil se på,

hvordan vi kan sikre den rette balance mellem

naturhensynene og hensynene til

landbrugserhvervet.

Jeg har jo bebudet et serviceeftersyn af den

tidligere regerings Naturplan Danmark, og jeg

vil lancere en naturpakke i det nye år, hvor jeg

bl.a. vil se på om der kan skabes flere

incitamenter for landbruget til at pleje naturen

og dermed skabe bedre natur.

Som lovgivningen er skruet sammen nu, ja der

risikerer at skræmmer man landmænd væk fra

at lave natur, og det synes jeg er rigtigt ærgerligt,

fordi de i virkeligheden er blandt de bedste til at

pleje og fremme vores natur.

Jeg ønsker at sørge for, at landbruget får

mulighed for at pleje naturen, uden at det

betyder, at de ikke også kan drive landbrug

fremadrettet.