Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1563525_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 4. november 2015
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPLCT
Sagsnr.: 1506334
Dok. nr.: 1804436
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 8. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 20 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 20:
”Hvad der skal til, for at helbredsundersøgelsen af vindmøllestøj kan blive gennem-
ført hurtigere uden at gå på kompromis med kvaliteten?”
Svar:
Undersøgelsen af mulige helbredseffekter ved vindmøllestøj udføres af Kræftens Be-
kæmpelse på baggrund af en fælles bevilling fra Sundheds- og Ældreministeriet, Mil-
jø- og Fødevareministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Til besvarel-
sen af spørgsmålet har jeg derfor indhentet bidrag fra Kræftens Bekæmpelse, som
har oplyst følgende:
”Det er desværre ikke muligt at gennemføre undersøgelsen hurtigere. En stor del af
det hidtidige tidsforbrug har været dedikeret til indsamling og behandling af data hos
de tilknyttede dataleverandører (samarbejdspartnere og konsulenter). På nuværende
tidspunkt arbejder et team på Kræftens Bekæmpelse bestående af en programmør
og en forsker med at oprense og klargøre analysedatasæt hos Danmarks Statistik. Der
er tale om et velsammenkørt team, som har stor erfaring med at løse denne type op-
gaver. Tilknytning af yderligere personale vil medføre behov for oplæring samt mere
overvågning og kontrol. Samtidig vil det øge risikoen for dobbeltarbejde og fejl, indtil
nye folk er kørt ind, og vil således ikke være rationelt. Når data er klar, vil forsker-
gruppen blive udvidet, og der vil inden for den eksisterende budgetramme blive ansat
yderligere forskere på projektet.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Laura Camilla Thordahl