Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1577019_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 10710
8. december 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 12.november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 197 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål nr. 197 (alm. del)
Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at Fødevarestyrelsens beregningsmodeller
bliver mere retvisende i lyset af, at prøvetagning viser, at 20 pct. af disse ligger
over de forventede værdier (jf. svar på MOF alm. del – spm. 49)?
Svar
Jeg har bedt Fødevarestyrelsen om bidrag til besvarelsen, hvortil jeg henholder
mig:
”Det antages, at der i spørgsmålet henvises til beregningsmodellerne for indhold af
kobber og zink i gylle, som anvendes i rapporten ”Belysning af kobber- og
zinkindholdet i jord” fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt center for Miljø og
Energi.
I MOF alm. del – spm. 49 spørges der til, hvor stor en andel af Fødevarestyrelsens
kontroller, der har vist en overskridelse af grænseværdierne for zink henholdsvis
kobber i foderet i husdyrproduktionen.
Besvarelsen af MOF alm. del – spm. 49 dækkede perioden 2007 til 2015. I
besvarelsen er angivet procenttal for tre underperioder, nemlig perioden 2007-
2013 samt 2014 og 2015 for sig. Samlet set viste knap 5 pct. af prøverne
overskridelse af maksimumindholdet for zink, mens knap 3,5 pct. af prøverne viste
overskridelse af maksimumindholdet for kobber. Der ses således ikke
overskridelser af maksimumindholdene i 20 pct. af prøverne.
Det gennemsnitlige indhold af kobber og zink i de foderprøver, der er udtaget i
Fødevarestyrelsen kontrol, ligger under det maksimalt tilladte indhold af kobber
og zink.”
Jeg mener således ikke, at der er behov for at skærpe Fødevarestyrelsen kontrol.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om sikring af, at Fødevarestyrelsens beregningsmodeller bliver mere retvisende m.v., til miljø- og fødevareministeren
Eva Kjer Hansen
/
Ida Agnete Balslev
2