Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1562766_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 8991
3. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 8. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 19 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at sikre, at anven-
delsen af biocider i behandlingen af lystbåde stoppes?
Svar
Behandling med bundmaling skal forhindre begroning på en båd, når den ligger i
vandet. En bund med begroning som alger, rurer og muslinger sænker bådens
hastighed og øger brændstofforbruget, og båden bliver tungere og sværere at
manøvrere med nedsat sikkerhed til følge. Det er derfor ikke muligt at forbyde
bundmaling uden at udvikle alternativer, som kan reducere begroningen.
Som nævnt i svaret på spørgsmål 18 har Miljøstyrelsen igennem en årrække ydet
tilskud til forskellige projekter for at udvikle alternativer til traditionel biocidhol-
dig bundmaling til lystbåde. Det har dog endnu ikke resulteret i tilfredsstillende
alternative metoder til at forhindre begroning.
Bundmaling er omfattet af biocidforordningens regler.
EU vurderer først de virksomme stoffer, de såkaldte aktivstoffer, i bundmalingen.
Vurderingen af de enkelte stoffer omfatter en indgående undersøgelse af aktivstof-
fets kemiske og fysiske, sundhedsmæssige og miljømæssige egenskaber, ligesom
effektiviteten af aktivstoffet efterprøves i repræsentative produktsammenhænge.
Danmark deltager aktivt i EU-arbejdet med at risikovurdere aktivstoffer, herunder
aktivstoffer i bundmaling for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og
miljø på det nyeste videnskabelige grundlag.
Resultatet af EU-vurderingsprocessen vil bestemme, hvilke aktivstoffer der frem-
over må bruges på EU-plan i bundmalingsprodukter.
Når et aktivstof er blevet godkendt på EU-niveau, skal bundmalingsprodukterne
godkendes i hver enkelt medlemsstat. I godkendelsen indgår en vurdering af pro-
duktets fysiske, kemiske, sundhedsmæssige og miljømæssige egenskaber samt af
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at anvendelsen af biocider i behandlingen af lystbåde stoppes, til miljø- og fødevareministeren
produktets effektivitet. Produkterne skal også igennem en risikovurdering, så det
sikres, at de ikke har en uacceptabel stor indvirkning på miljø og sundhed.
Miljøstyrelsen vurderer, at Danmark inden for et par år vil modtage de første an-
søgninger om produktgodkendelse efter biocidforordningens regler. Ifølge den
nuværende tidsplan EU-arbejdet skal alle biocidholdige bundmalingsprodukter
være godkendt inden for de næste 5 år for at være på det danske marked.
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
2