Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1576693_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 2015 - 10534
Den 7. december 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af den 10. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 185 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 185 (alm. del)
”Ministeren bedes oplyse, hvor store mængder af kobber og zink der i værste
fald kan findes i gylle fra smågriseproduktioner fra de bedrifter, hvor de største
overskridelser af zink- og kobbertilsætninger i foderet er sket.”
Svar
Jeg har bedt Fødevarestyrelsen om bidrag til besvarelsen, hvortil jeg henholder
mig:
”Der er i perioden 2007 til 2014 fundet i alt 62 overskridelser af grænseværdien
(det tilladte maksimumindhold) for zink i foder til smågrise og 11 overskridelser af
grænseværdierne for kobber i foder til smågrise. Indholdet af kobber i de prøver af
foder til smågrise, der overskrider grænseværdien på 170 mg pr. kg foder er i
gennemsnit 240 mg pr. kg. For zink er det gennemsnitlige indhold 600 mg pr. kg i
de prøver, der overskrider grænseværdien på 150 mg pr. kg foder.
De beregnede gennemsnitlige indhold af kobber og zink dækker over en del
variation, især for zink. I et enkelt tilfælde blev der således fundet et indhold på
10.000 mg zink pr. kg foder, de to næst højeste fund er på henholdsvis 2.950 og
2.660 mg zink pr. kg foder.
Ved fund af indhold på niveau med veterinært zink (2.500 mg/kg foder) uden at
der foreligger en ordination fra dyrlægen, er der tale om ulovlig brug af zink til
behandling af diarré hos smågrise. Det antages dog, at disse blandinger ikke bliver
brugt over en længere tidsperiode, men blot 14 dage i forbindelse med
behandlingen for diarré.
I tabellen herunder ses udregninger af indholdet af zink og kobber i gylle ved
henholdsvis den typiske brug jf. rapporten ”Belysning af kobber- og zinkindholdet
i jord” fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus
Universitet, ved de gennemsnitlige overskridelser, samt ved de højeste indhold vi
har set i perioden 2007-2014.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om, hvor store mængder af kobber og zink der i værste fald kan findes i gylle fra smågriseproduktioner m.v., til miljø- og fødevareministeren
1576693_0002.png
Typisk brug jf. DCA-
rapport
Stof
Indhold
(mg/kg)
Indhold i
gylle
(mg/svin)
7.217
5.575
Gennemsnitlig
overskridelse
Indhold
(mg/kg)
Indhold i
gylle
(mg/svin)
9.497
28.421
Højeste overskridelse
Indhold
(mg/kg)
Indhold i
gylle
(mg/svin)
14.702
485.336
Kobber
Zink
168
146
240
600
304
10.000
Eva Kjer Hansen
/ Anne Lerche
2