MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om de retningslinjer, som ministeriets embedsværk skal anvende, når der foretages vurdering af, hvorvidt gældende bestemmelser i et EU direktiv kan være "overimplementerede" m.v., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

PRINCIPPER FOR IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRET-

TET EU-REGULERING

EU-medlemskabet er en stor fordel for dansk erhvervsliv, vækst og be-

skæftigelse. Her fastsættes de fælles regler, som danner grundlaget for en

lige og fair konkurrence mellem virksomhederne i EU. Det er imidlertid

vigtigt, at EU-regulering ikke er unødvendigt byrdefuld, og at Danmark

ikke implementerer EU-regulering på en mere bebyrdende måde end de

lande, vi konkurrerer med – med mindre væsentlige hensyn taler herfor.

Overimplementering af EU-regulering kan således skabe byrder for virk-

somhederne og hæmme deres konkurrenceevne til skade for vækst og

arbejdspladser.

I implementeringen af EU-regulering kan det være nødvendigt at foretage

en afvejning mellem forskellige, modsatrettede hensyn. Der vil derfor

være tilfælde, hvor det kan være relevant at afvige fra implementerings-

principperne for at varetage andre væsentlige hensyn. Regeringen har på

denne baggrund besluttet fem principper for implementering af EU-

regulering, som har til formål at sikre, at ny EU-regulering ikke overim-

plementeres med mindre væsentlige hensyn taler herfor.

Principperne gælder for ny regulering, der har erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for virksomhederne, jf. definitionen i Vejledning om erhvervs-

økonomiske konsekvensvurderinger

. Principperne gælder regulering, der

implementerer alle former for EU-regulering, dvs. både ved implemente-

ring af minimums- og totalharmoniseringsdirektiver (når relevant) samt

ved øvrig national gennemførelseslovgivning, der har til formål at sikre

overholdelse af EU-retsakter.

Principperne for god implementering finder anvendelse også i de tilfælde,

hvor der ikke er tale om overopfyldelse i snæver juridisk forstand, således

som det fremgår af Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet. Af den-

ne fremgår det, at hvis

”[der er] tale om »overopfyldelse« af EU-retlige

minimumsforpligtelser, bør dette også anføres.

Ved ”overopfyldelse”

forstås, at der ved gennemførelsen af en EU-retlig minimumsforpligtelse i

Dog finder vejledningens grænseværdier ikke anvendelse.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om de retningslinjer, som ministeriets embedsværk skal anvende, når der foretages vurdering af, hvorvidt gældende bestemmelser i et EU direktiv kan være "overimplementerede" m.v., til miljø- og fødevareministeren

2/4

dansk ret fastsættes strengere krav, end hvad der er nødvendigt efter den

pågældende EU-retsakt. Ved at lade de fem principper for implemente-

ring af EU-regulering finde anvendelse omfattes herved flere af de byrder,

der pålægges erhvervslivet i forbindelse med implementering af EU-

regulering.

Indsatsen for at sikre en effektiv implementering af EU-regulering er in-

spireret af den britiske indsats på området, hvor der anvendes lignende

principper ved implementering af ny EU-regulering.

Principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i

Danmark

Ny EU-regulering skal ikke overimplementeres, med mindre væsentlige

hensyn taler herfor. Derfor fastsættes følgende principper:

1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre

end minimumskravene i EU-reguleringen.

2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale

konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byr-

defuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-

lande.

3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør ud-

nyttes.

4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering

implementeres gennem alternativer til regulering.

5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under

hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer

Princip 1: Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå

videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

Når EU-regulering implementeres i dansk ret, bør der i den danske regu-

lering ikke stilles strengere krav med deraf følgende øgede byrder for

erhvervslivet, end hvad der er fastlagt i EU-reguleringen. Udgangspunktet

for implementeringen er, at Danmark ikke fastsætter yderligere krav end

nødvendigt for, at Danmark overholder sine forpligtelser over for EU,

medmindre væsentlige hensyn taler herfor.

Princippet om at national regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre

end EU-reguleringens minimumskrav gælder også i de tilfælde, hvor der

er eksisterende national regulering på det område, der reguleres af den

nye EU-retsakt. Eksisterende national regulering på området bør derfor

gennemgås mhp. at sikre, at Danmark ikke fastholder et højere regule-

ringsniveau end nødvendigt ift. den EU-regulering, der implementeres,

med mindre væsentlige hensyn taler herfor.

3/4

For at sikre at der ikke stilles højere krav nationalt end i EU-reguleringen,

kan det være hensigtsmæssigt at anvende ordlyden fra EU-retsakten i den

nationale implementering. National implementering bør derfor, når det er

muligt og relevant, anvende formuleringerne fra den bagvedliggende EU-

retsakt. Fsva. anvendelsen af standarder bør der som udgangspunkt alene

henvises til de til retsakten udviklede standarder. Samtidig bør der dog

være fokus på at sikre en smart og effektiv implementering, således at den

nationale implementering tilpasses danske forhold og ikke kommer til at

virke fremmedartet i forhold til dansk sprogbrug og lovgivningsprocedu-

re.

Princip 2: Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den inter-

nationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være me-

re byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige

EU-lande.

Dansk implementering af erhvervsrelevant EU-regulering bør ikke ske på

mere byrdefuld vis end det, der på tidspunktet for forelæggelse i IU, for-

ventes i andre, sammenlignelige EU-lande, medmindre særlige hensyn

taler herfor. Sammenligning med andre lande er særligt relevant på områ-

der, hvor EU-reguleringen ikke fastlægger præcise minimumskrav, når

der er tale om rammeregulering, som forudsætter supplerende eller udfyl-

dende krav, eller når der er et væsentligt fortolkningsrum for udmøntnin-

gen af kravene. I disse tilfælde er det vigtigt at sikre, at Danmark ikke

fastlægger højere krav eller på anden måde implementerer EU-

reguleringen mere byrdefuldt end den forventede implementering i andre

sammenlignelige lande. Dog er det vigtigt samtidig at sikre, at Danmark

overholder sine forpligtelser over for EU.

Princip 3: Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen

bør udnyttes.

Hvis EU-reguleringen indeholder fleksibilitet og/eller undtagelsesmulig-

heder, som det er frivilligt for medlemsstaterne at gennemføre, bør Dan-

mark udnytte fleksibiliteten og/eller anvende undtagelsesmulighederne,

således at dansk erhvervsliv ikke pålægges strengere krav end deres euro-

pæiske konkurrenter, medmindre særlige hensyn taler herfor.

Princip 4: I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt bør EU re-

gulering implementeres gennem alternativer til regulering

Det bør altid overvejes, om det er nødvendigt at indføre nye regler for at

implementere/imødekomme ny EU-regulering. I de allerfleste tilfælde

skal implementeringen af EU-regulering ske i form af national lovgiv-

ning, men i ganske få tilfælde vil det være muligt at implementere regler-

ne via alternativer til regulering, som f.eks. ved kollektive overenskom-

ster, aftaler med erhvervslivet, el.lign. Det vil således kunne være hen-

4/4

sigtsmæssigt at implementere via alternativer til regulering, hvis EU-

retsakten undtagelsesvis opstiller en sådan mulighed.

Princip 5: Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt

og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer

Ny EU-regulering, der implementeres nationalt, og som medfører byrder

for erhvervslivet, bør – under hensyntagen til de af regeringen fastsatte

fælles ikrafttrædelsesdatoer - træde i kraft senest muligt, medmindre væ-

sentlige hensyn taler for andet.

Regeringen har indført to faste årlige ikrafttrædelsesdatoer i Danmark,

således at alle lovforslag og bekendtgørelser som hovedregel skal træde i

kraft enten den 1. januar eller 1. juli, såfremt de har direkte konsekvenser

for erhvervslivet.

Der kan dog opstå situationer, fx pga. implementeringsfrister i EU-

retsakter, hvor det vil være vanskeligt at overholde de to årlige ikrafttræ-

delsestidspunkter. Derfor kan ikrafttrædelsesdatoerne undtagelsesvist

fraviges, såfremt der er tale om

regulering af særlig hastende eller ekstraordinær karakter (fx skat-

te- og afgiftsindgreb, regulering af produkter eller lignende, som

udgør betydelig risiko for befolkningen og regulering af husdyr-

sygdomme).

regulering, hvor der vurderes at være væsentlige samfundsøkono-

miske omkostninger ved at vente med at lade love og bekendtgø-

relser træde i kraft på den kommende ikrafttrædelsesdato, fx i for-

bindelse med regulering i tilknytning til finansloven, skatterefor-

mer eller hvor erhvervslivet efterspørger, at ikrafttrædelsen sker

før den næstkommende ikrafttrædelsesdato.

regulering, hvor det følger af Danmarks EU-retlige eller andre in-

ternationale forpligtelser, at de nationale regler skal træde i kraft

snarest muligt eller på et bestemt tidspunkt, eller hvor det er sand-

synliggjort, at det vil være en ulempe for danske virksomheder,

hvis de omfattes af nye EU-regler før den af EU fastlagte imple-

menteringsfrist.