Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1581807_0001.png
NOTAT
Organisation & Jura
J.nr. 001-13873
Ref. sosan
Den 2. december 2015
Miljøansvarsdirektivets rækkevidde i forhold til landbruget (til brug
for besvarelse af Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16, MOF Alm. del,
spørgsmål 175)
Miljø- og Fødevareudvalget har ved ovennævnte spørgsmål anmodet miljø- og
fødevareministeren om et notat om miljøansvarsdirektivets rækkevidde i forhold
til landbruget og har herunder anmodet om besvarelse af 20 nærmere angivne
spørgsmål.
Nærværende notat er opbygget således, at der indledningsvis redegøres overordnet
for indholdet af miljøansvarsdirektivet, herunder dets formål, anvendelsesområde
og virkemidler. Derefter følger en besvarelse af de 20 enkelte spørgsmål.
Miljøansvarsdirektivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
(miljøansvarsdirektivet) indeholder en fælles ramme for forebyggelse og
afhjælpning af visse miljøskader på beskyttede dyre- og plantearter og
internationale naturbeskyttelsesområder, samt vand og jord.
I Danmark blev direktivet implementeret i 2008 ved miljøskadeloven og den
såkaldte samlelov, hvorved der blev foretaget ændringer i en række miljølove.
Formålet med direktivet er at opstille rammebestemmelser om miljøansvar, der
bygger på princippet om, at forureneren betaler, med henblik på at forebygge og
afhjælpe miljøskader.
Direktivet finder anvendelse på miljøskader – dvs. skader på beskyttede arter og
naturtyper, vandmiljøet eller jord – der forvoldes ved udøvelsen af de
erhvervsmæssige aktiviteter, der er opført i direktivets bilag III. Omfattet er
endvidere overhængende fare for sådanne skader som følge af de nævnte
aktiviteter. Herudover finder direktivet anvendelse på skader på beskyttede arter
og naturtyper, der forvoldes ved udøvelsen af enhver anden erhvervsmæssig
aktivitet samt på overhængende fare for sådanne skader, når den pågældende
operatør har handlet forsætligt eller uagtsomt.
Det er ikke enhver skade eller risiko, der vil udgøre en miljøskade, men alene en
skade, hvis konsekvenser indebærer en betydelig påvirkning eller risiko. Der har
ikke i Danmark været fastslået nogen miljøskade siden miljøskadereglernes
ikrafttræden i 2008.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om miljøansvarsdirektivets rækkevidde i forhold til landbruget, til miljø- og fødevarerministeren
I direktivet gøres der brug af forskellige virkemidler:
I tilfælde af
overhængende fare for en miljøskade
skal operatøren omgående
træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger samt underrette den
kompetente myndighed.
I tilfælde af, at der
er indtrådt en miljøskade,
skal operatøren straks underrette
den kompetente myndighed og træffe enhver praktisk gennemførlig foranstaltning
til øjeblikkeligt at kontrollere, indeslutte, fjerne eller på anden måde håndtere de
pågældende forurenende stoffer og/eller enhver anden skadelig påvirkning for at
begrænse og forhindre yderligere miljøskade og negativ virkning på menneskers
sundhed eller yderligere forringelse af udnyttelsesmulighederne af den
pågældende naturressource. Operatøren skal endvidere foretage nødvendige
afhjælpende foranstaltninger.
Omkostningerne til de nævnte forebyggende og afhjælpende foranstaltninger skal
bæres af operatøren (”forureneren betaler”-princippet). Undtaget herfra er dog
bl.a. som udgangspunkt skader, der skyldes overholdelse af et påbud eller
instrukser fra en offentlig myndighed. Endvidere har Danmark udnyttet en i
direktivet opstillet mulighed for at undtage skader forvoldt ved emissioner eller
begivenheder, der udtrykkeligt var tilladt i medfør af og fuldt ud i
overensstemmelse med betingelserne i en tilladelse, der fremgår af eller er udstedt
i henhold til gældende nationale love og bestemmelser, som gennemfører den af
EU vedtagne lovgivning, der er nævnt i direktivets bilag III. Det er i den
forbindelse endvidere en betingelse, at operatøren kan godtgøre ikke at have
handlet forsætligt eller uagtsomt.
Om de hidtidige erfaringer med miljøansvarsreglerne kan henvises til
overvågningsudvalgets rapport herom af februar 2015, der blev oversendt til det
daværende Miljøudvalg ved brev af 11. marts 2015.
Besvarelse af de enkelte spørgsmål
1) ”Kan ministeren (bl.a. med baggrund i formuleringerne i EU Kommissionens
folder om miljøansvarsdirektivet
http://ec.europa.eu/environment/legal/liability/pdf/factsheet/ELD%20factshee
t_DA.pdf) bekræfte, at formålene med miljøansvarsdirektivet er at opstille
rammebetingelser om miljøansvar, der bygger på principperne om at anspore
operatører til at forebygge skader, herunder ved at fastsætte princippet om, at
når skaden er opstået, er det forureneren, som skal betale for afhjælpning af
skaderne?”
Dette kan bekræftes.
2) ”Vil ministeren med udgangspunkt i, at der i Danmark betales kompensation
for at undlade at anvende pesticider i tilknytning til drikkevandsboringer,
fremkomme med sin vurdering af, hvorvidt betaling for at undlade at forurene
drikkevand med sprøjtemidler, er i overensstemmelse med
miljøansvarsdirektivets princip om at anspore til forebyggelse ved, at
forureneren alternativt skal betale for opståede skader?”
Miljøansvarsdirektivet er et blandt mange instrumenter, der har til formål at
opfylde EU’s miljøpolitiske mål og principper. Som det fremgår af den indledende
redegørelse for miljøansvarsdirektivet, kommer ”forureneren betaler”-princippet i
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om miljøansvarsdirektivets rækkevidde i forhold til landbruget, til miljø- og fødevarerministeren
dette direktiv til udtryk ved at lade operatøren bære omkostningerne, når der
konkret
foreligger enten overhængende fare for en miljøskade, eller hvis der rent
faktisk er indtrådt en miljøskade. Der kan ikke i direktivet indfortolkes et forbud
mod, at medlemsstaterne også på anden vis søger at forebygge miljøskader,
herunder i form af økonomisk kompensation for at undlade anvendelse af
pesticider på nærmere angivne arealer.
3) ”Finder ministeren, at princippet, om at anspore til forebyggelse ved at
forureneren alternativt skal betale for opståede skader, er over- eller
underimplementeret i Danmark, for så vidt angår kompensation for ikke at
sprøjte ved drikkevandsboringer?”
Kompensationsordningen for ikke at sprøjte ved drikkevansboringer er ikke
relateret til implementeringen af miljøansvarsdirektivet og er således ikke udtryk
for over- eller underimplementering i relation hertil.
4) ”Kan ministeren bekræfte, at Miljøansvarsdirektivets artikel 3 nr. 1 a) angiver,
at erhvervsmæssige aktiviteter, der er opført i direktivets bilag III, er omfattede
af miljøansvarsdirektivet, herunder anvendelse af pesticider og biocider jf.
direktivets bilag III.7 c) og d)?”
Fremstilling, anvendelse, oplagring, forarbejdning, deponering, udledning i
miljøet og transport inden for en virksomhed af plantebeskyttelsesmidler og
biocidholdige produkter er omfattet af det ubetingede ansvar med de
modifikationer, der er omtalt i den indledende redegørelse ovenfor.
5) ”Udlægningen af randzoner skete mod fuld kompensation og blev foretaget for
bl.a. at forebygge og reducere miljøskader som følge af udvaskning af pesticider
til vandmiljøet, herunder vandområder omfattet af vandrammedirektivet og
fjorde og vandløb omfattet af Natura 2000. Vil ministeren fremkomme med sin
vurdering af, hvorvidt denne kompensation for ikke at forurene vandmiljøet, er
en over- eller underimplementering af "forureneren betaler princippet"?”
Der kan henvises til besvarelsen af spørgsmål 3 ovenfor, idet det bemærkes, at
udlægningen af randzoner mod fuld kompensation ikke var begrundet i at
forebygge og reducere miljøskader som dette forstås inden for rammerne af
miljøansvarsdirektivet.
6) ”Vil ministeren redegøre for, om der med fjernelsen af randzonerne i nogle
tilfælde lokalt kan indtræde en risiko for "betydelige negative påvirkninger" jf.
miljøskadelovens § 7, via udvaskning af pesticider og biocider til vandmiljøet, af
områder omfattet af vandplaner og natura 2000 planer?”
Som det også er angivet i lovbemærkningerne til lovforslaget om ophævelse af lov
om randzoner (L 59), fastsættes der risikobegrænsende foranstaltninger som f.eks.
afstandskrav eller nedsat dosering for at begrænse risikoen, hvis et pesticid eller
biocid vurderes at kunne udgøre en mulig risiko for vandmiljøet. Hvis det
vurderes, at risikoen er så stor, at der ikke kan fastsættes realistiske
begrænsninger, godkendes pesticidet eller biocidet ikke. Ophævelsen af
randzoneloven vurderes derfor at have mindre betydning for pesticidbelastningen
på planter og dyr i vandmiljøet som følge af brug af pesticider og biocider.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om miljøansvarsdirektivets rækkevidde i forhold til landbruget, til miljø- og fødevarerministeren
7) ”Vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, hvordan ministeren agter at
gennemføre princippet i miljøansvarsdirektivet om dels at forebygge
miljøskader, dels forureneren betaler princippet?”
Som det fremgår af indledningen ovenfor, angår miljøansvarsdirektivet alene
handlepligter i forbindelse med, at der konkret foreligger enten overhængende fare
for en miljøskade, eller hvis der rent faktisk er indtrådt en miljøskade. Der består
således ikke på baggrund af miljøansvarsdirektivet en forpligtelse til i relation til
fjernelsen af randzoner at foretage forebyggende handlinger, heller ikke i relation
til ”forureneren betaler”-princippet.
8) ”Kan ministeren oplyse, hvorledes det kontrolleres, at der ikke sprøjtes med
plantebeskyttelsesmidler inden for de nævnte randzoner?”
NaturErhvervstyrelsen kontrollerer om reglerne i randzoneloven overholdes,
herunder at der ikke sprøjtes med plantebeskyttelsesmidler inden for de nævnte
randzoner, idet manglende overholdelse af randzoneloven blandt andet kan have
betydning for udregning af landmandens grønne støtte i 2015.
Der foretages alene en fysisk besigtigelse af randzonerne med henblik på en
konkret vurdering af, om der er brugt plantebeskyttelsesmidler, udbragt gødning
eller foretaget jordbearbejdning.
Kontrolløren foretager en opmåling af de dele af randzonen, der ikke overholder
randzoneloven. Som dokumentation tages fotos af overtrædelsen. Der udtages ikke
jordprøver i forbindelse med kontrollen.
9) ”Vil ministeren redegøre for, om tungmetaller som zink og kobber udbragt
med gylle, er omfattet af direktivet som "stoffer", jf. direktivets artikel 2 nr. 1 c)?”
Tungmetaller som zink og kobber vil antageligt kunne anses som stoffer, jf.
direktivets artikel 2, stk. 1, litra c.
10) ”Vil ministeren i bekræftende fald give sin vurdering af, om der med det høje
indhold af zink og kobber lokalt kan være "overhængende fare" jf.
miljøansvarsdirektivets artikel 5 og miljøansvarslovens § 11 for grundvand og
vandmiljø, herunder områder omfattet af vandplaner og natura 2000 planer?”
Som det fremgår af indledningen ovenfor, angår miljøansvarsdirektivet alene
situationer, hvor der konkret foreligger enten overhængende fare for en
miljøskade, eller hvor der rent faktisk er indtrådt en miljøskade.
11) ”Vil ministeren oplyse, om ministeren med hjemmel i miljøansvarslovens § 20
vil foranledige tilvejebringelsen af oplysninger undersøgelser m.v., som har
betydning for vurderingen af, hvordan eventuelt overhængende fare for udbredte
miljøskader som følge af tungmetalforurening kan forebygges?”
Miljøskadeloven § 20 finder alene anvendelse i tilfælde af, at der konkret foreligger
enten overhængende fare for en miljøskade eller rent faktisk er indtrådt en
miljøskade.
12) ”Vil ministeren oplyse, om MRSA bakterien som "mikroorganisme" jf.
miljøansvarsdirektivets artikel 2 nr. 1 c) er omfattet af definitionen på en
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om miljøansvarsdirektivets rækkevidde i forhold til landbruget, til miljø- og fødevarerministeren
potentiel miljøskade, der kan medføre en betydelig risiko for at menneskers
sundhed påvirkes negativt?”
Det følger af miljøansvarsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c, at begrebet miljøskade
inden for rammerne af direktivet omfatter ”skade på jord, dvs. en forurening, der
medfører en betydelig risiko for, at menneskers sundhed påvirkes negativt som
følge af en direkte eller indirekte tilførsel af stoffer, præparater, organismer eller
mikroorganismer til jord eller undergrund”. Det kan ikke fuldstændigt udelukkes,
at en tilførsel af MRSA-bakterier til jord i helt særlige tilfælde kan medføre en
teoretisk risiko for, at menneskers sundhed påvirkes negativt i direktivets
forstand. Tilførsel af MRSA-bakterier til jord vil dermed ikke udgøre ”en betydelig
risiko” som angivet i artikel 2, stk. 1, litra c.
13) ”Vil ministeren oplyse, om miljøansvarsdirektivets bilag III nr. 1 angiver, at
alle aktiviteter, der er opført i bilag I til IPPC direktivet herunder anlæg til
svineavl med mere end henholdsvis "2000 pladser til avls-/fedesvin (over 30 kg)"
samt "750 pladser til søer", er specifikt omfattede af miljøansvarsdirektivet?”
Dette kan bekræftes med den præcisering, at det ifølge direktivets bilag III er
drift
af sådanne anlæg, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
14) ”Vil ministeren fremlægge Statens Serum Instituts tal, for antallet af MRSA
(CC 398) smittede for perioden 2007 - 2014?”
Statens Serum Institut har i 2007-2014 registreret 2.556 personer positive for
MRSA CC398. Heraf var der i 633 tilfælde tale om infektion.
15) ”Vil ministeren fremsende og kommentere de undersøgelser, der fra dansk
eller udenlandsk side er lavet vedrørende vindspredning af MRSA bakterier,
herunder en tysk undersøgelse http://aem.asm.org/content/78/16/5666.full,
som viser en vindspredning af MRSA bakterier over betragtelige afstande?”
Fødevarestyrelsen har oplyst, at styrelsen har kendskab til den pågældende tyske
undersøgelse, hvor der er fundet vindspredning op til 150 meter i vindretningen.
Få af luftprøverne (21 pct.) er positive for husdyr-MRSA med et lavt antal husdyr-
MRSA bakterier i prøverne sammenlignet med gennemsnittet i staldene. Alle
luftprøver taget imod vindretningen var negative.
Da den tyske undersøgelse bør gentages under danske forhold, vil DTU
Veterinærinstituttet gennemføre lignende studier i Danmark.
16) ”Vil ministeren i lyset af disse undersøgelser give sin vurdering af, om der
kan frygtes at være en reel og øget risiko for at blive smittet med MRSA, som
følge af f.eks. at have bopæl i nærheden af anlæg til svineavl?”
Den tyske undersøgelse viser, at der kan findes små mængder husdyr-MRSA i
luften 150 meter fra svinestalde og små mængder husdyr-MRSA i jord i op til 300
meter fra stalden. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen for at blive rask
bærer af husdyr-MRSA ved kortvarige, enkeltstående besøg i svinestalde er ganske
lille. Endvidere anser Sundhedsstyrelsen samtidig i sin MRSA-vejledning ikke det
at være nabo til en svinebesætning som en risikofaktor for at erhverve husdyr-
MRSA. På baggrund af den nuværende viden er der ikke er en forøget risiko for at
blive smittet med husdyr-MRSA, når man er nabo til en svinebesætning.
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om miljøansvarsdirektivets rækkevidde i forhold til landbruget, til miljø- og fødevarerministeren
Det tilføjes i øvrigt, at miljøskader i miljøansvarsdirektivets forstand omfatter
skader forårsaget af luftbårne elementer, for så vidt de forårsager skader på vand,
jord eller beskyttede arter eller naturtyper, jf. herved betragtning 4 i direktivets
præambel.
17) ”Finder ministeren med udgangspunkt i besvarelse af spørgsmålene ovenfor,
at der med reference til miljøansvarsdirektivets artikel 5.1 kan siges at være en
generelt "overhængende fare" for flere "miljøskader" i form af hastigt voksende
antal tilfælde af MRSA smittede i Danmark?”
Statens Seruminstitut har oplyst til Fødevarestyrelsen, at udviklingen i antallet af
husdyr-MRSA relaterede tilfælde i 2015 er stagneret fra maj 2015 og fremefter.
Prognosen for hele 2015 vurderes ifølge Statens Seruminstitut at ville ligge mellem
1.100-1.150 nye tilfælde af MRSA CC398 mod i alt 1.277 tilfælde i 2014.
Da Seruminstituttets prognose for antal humane smittede med husdyr-MRSA
estimerer lavere tal i 2015 end i 2014, vurderes der ikke at være ”overhængende
fare” for mange flere tilfælde af husdyr-MRSA smittede personer i 2015.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 16 ovenfor.
18) ”Vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, hvilke specifikke
"forebyggende foranstaltninger" ministeren jf. direktivets artikel 5 nr. 4) vil
kræve af "operatørerne" (svineproducenterne) for at fjerne risikoen for at blive
smittet med MRSA som følge af, at man eksempelvis bor i nærheden af et anlæg
til svineavl?”
Der henvises til besvarelsen ovenfor af spørgsmål 16 og 17 og den tidligere
regerings MRSA-handlingsplan, som alle Folketingets partier bortset fra Liberal
Alliance stod bag, samt, at Sundhedsstyrelsen i sin MRSA vejledning ikke anser det
som en risikofaktor at være nabo til en svinebesætning.
19) ”Vil ministeren i lyset af svaret på de ovenstående spørgsmål fremlægge sin
juridiske vurdering af, om ejere af anlæg til svineavl med MRSA forekomst kan
have et erstatningsansvar overfor staten, hvis forekomsten af smittede i
produktionens umiddelbare nærhed dokumenterbart er væsentligt forøget?”
Der henvises til besvarelsen ovenfor af spørgsmål 12, hvorefter det vurderes, at
husdyr MRSA-bakterien ikke kan forårsage en miljøskade som omhandlet i
direktivet. Direktivets bestemmelser om erstatningsansvar finder derfor ikke
anvendelse.
20) ”Vil ministeren fremlægge sin juridiske vurdering af, om "forureneren
betaler princippet" og princippet om forebyggelse af miljøskader, er over- eller
underimplementeret i forhold til risikoen for som almindelig borger at blive
smittet med MRSA som følge af svineproduktion?”
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 12 og 19, hvorefter det vurderes, at
miljøansvarsdirektivet ikke finder anvendelse i relation til husdyr-MRSA.
6