Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015-10504
8.12.2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 10. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 175 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 175 (alm. del)
Ministeren bedes fremsende et notat om miljøansvarsdirektivets rækkevidde i
forhold til landbruget og herunder besvare følgende spørgsmål:
- Kan ministeren (bl.a. med baggrund i formuleringerne i EU Kommissionens
folder om miljøansvarsdirektivet
http://ec.europa.eu/environment/legal/liability/pdf/factsheet/ELD%20factsheet
_DA.pdf) bekræfte, at formålene med miljøansvarsdirektivet er at opstille
rammebetingelser om miljøansvar, der bygger på principperne om at anspore
operatører til at forebygge skader, herunder ved at fastsætte princippet om, at når
skaden er opstået, er det forureneren, som skal betale for afhjælpning af skaderne?
- Vil ministeren med udgangspunkt i, at der i Danmark betales kompensation for
at undlade at anvende pesticider i tilknytning til drikkevandsboringer, fremkomme
med sin vurdering af, hvorvidt betaling for at undlade at forurene drikkevand med
sprøjtemidler, er i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivets princip om at
anspore til forebyggelse ved, at forureneren alternativt skal betale for opståede
skader?
- Finder ministeren, at princippet, om at anspore til forebyggelse ved at
forureneren alternativt skal betale for opståede skader, er over- eller
underimplementeret i Danmark, for så vidt angår kompensation for ikke at sprøjte
ved drikkevandsboringer?
- Kan ministeren bekræfte, at Miljøansvarsdirektivets artikel 3 nr. 1 a) angiver, at
erhvervsmæssige aktiviteter, der er opført i direktivets bilag III, er omfattede af
miljøansvarsdirektivet, herunder anvendelse af pesticider og biocider jf. direktivets
bilag III.7 c) og d)?
- Udlægningen af randzoner skete mod fuld kompensation og blev foretaget for
bl.a. at forebygge og reducere miljøskader som følge af
2/3
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk