Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1562751_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 8991
3. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 8. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 17 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 17 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvordan kontrollen med omfanget af forurening fra
biocider i de danske lystbådehavne foregår.
Svar
Forurening af danske lystbådehavne fra biocider stammer primært fra
bundmaling. De miljøfarlige stoffer i bundmaling kan findes i havbundssediment
især i havne og i mindre omfang i sejlrender.
Naturstyrelsen er ansvarlig for det danske natur- og miljøovervågningsprogram
(NOVANA). Biocider indgår i overvågningen i det omfang, det er fundet relevant i
forhold til de anvendte udvælgelsesparametre, herunder direktivforpligtelser,
stoffernes anvendelse, resultat af tidligere overvågning og
screeningsundersøgelser.
Kobber er ofte det aktive stof i bundmaling. Kobber bliver målt i sediment,
muslinger og fisk som en del af det marine NOVANA-program.
Herudover er TBT, som tidligere var brugt i bundmaling, et prioriteret stof inden
for vandpolitikken, jf. direktiv 2013/39/EU, da det er hormonforstyrrende for
vandlevende organismer. Stoffet har været forbudt til lystbåde siden 1991, og det
har været omfattet af det marine overvågningsprogram siden 2004. Stoffet bliver
stadig målt i sediment, muslinger og fisk. Ligeledes indgik de biologiske effekter
(kønsændringer i havsnegle) koblet til TBT i overvågningsprogrammet frem til og
med 2013.
Derudover gennemførte Danmark forud for den endelige vedtagelse af direktiv
2013/39/EU en screeningsundersøgelse for en del af de nye prioriterede stoffer.
Cybutryne, som er nævnt i bundmalingsbekendtgørelsen, og som er et af de
aktivstoffer der er mest viden om, var en del af denne screeningundersøgelse. På
baggrund af screeningsundersøgelsen og forpligtelser i direktivet vil det i
forbindelse med revision af overvågningsprogrammet blive vurderet, om
cybutryne skal omfattes. Cybutryne er under vurdering efter biocidforordningen
som aktivstof til bundmaling på skibe, og er foreløbig indstillet til et forbud.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan kontrollen med omfanget af forurening fra biocider i de danske lystbådehavne foregår, til miljø- og fødevareministeren
Hvis en havn ønsker at opgrave sedimentet i forbindelse med en udvidelse af hav-
nen eller for at vedligeholde en given vanddybde, vil Naturstyrelsen som regel for-
lange analyser af sedimentet som led i behandling af en ansøgning om tilladelse
efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1130 af 23. november 2015 om bypass,
nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale. Ved bypass forstås efter
lov om kystsikring videreførelse nedstrøms på kysten af sediment, som er ophobet
som følge af et fast anlæg, en sejlrende, et havnebassin el.lign.
Ved behandling af ansøgninger foretager Naturstyrelsen en vurdering af materia-
lets forureningsgrad i forhold til fastlagte aktionsniveauer (nedre og øvre aktions-
niveau). Hvis materialet er tilstrækkelig uforurenet kan der - i prioriteret række-
følge - gives tilladelse til bypass, nyttiggørelse eller klapning.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører kontrol med overholdelsen af reglerne i
lov om kemikalier. Denne kontrol omfatter blandt andet markedsføringen og an-
vendelsen af biocidholdige produkter som bundmaling.
Kontrollen gennemføres dels som tidsbegrænsede projekter, dels som opfølgning
på indberetninger fra virksomheder, forbrugere m.m.
Kemikalieinspektionen førte kontrol med brugen af ulovlig TBT-holdig
bundmaling i 2010 og 2011 på baggrund af fund af TBT i sedimentet i
lystbådehavne. I alt 40 lystbådehavne blev kontrolleret.
Mange ældre både havde gammel tinholdig maling i bunden, som kan være påført
før forbuddet trådte i kraft. Problemet i havnene med TBT kunne skyldes støv og
flager efter afrensning af gammel maling.
Der blev ikke konstateret ulovlig brug eller nypåført maling med TBT ved kontrol-
len i 2010 og 2011.
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
2